Hej DAHF.DK
Mit navn er Lars, jeg er en ven af Thomas (Okotta). Thomas har selv nævnt det i en diskussion herinde, men jeg og et par af hans venner synes at I bør høre det fra os også. Thomas er i øjeblikket i gang med en førtidspensionssag hos sin kommune. For nogle måneder siden var han i udredning for aspergers syndrom – en autistisk lidelse – hvor han ender med at få diagnosen asperger + OCD og social fobi. De som kender ham godt, ved dette, fordi han har fortalt det til os – fordi han stoler på os, og føler sig tryg blandt os. Han er indforstået med, at jeg på vegne af vennerne, skriver dette til jeres forum.
Thomas har skrevet dumme ting på DAHF.dk, og for et stykke tid siden har han skrevet dumme ting på et andet forum også. På tidspunktet for hans skriverier på det andet forum (Playright.dk), var han ikke i udredning for asperger osv, men gjorde som han gjorde, fordi han simpelthen meget let bliver opsættelig overfor andre mennesker, når noget går ham på og når han føler at andre mennesker ikke forstår ham. Dengang vidste hverken han selv eller andre, hvad der var galt, og hvorfor han tit reagerede som han gjorde. Thomas mente bare han var lidt sær, og at det var alle andre som var uretfærdige mod ham fordi de ikke forstod ham ordentligt – helt typisk asperger træk.
Efter han har fået sin diagnose, forstår både han og vi andre bedre, hvorfor han ofte reagerer som han gør. Det er simpelthen et udslag af aspergers syndrom, at han gør som han gør. Han mener ikke noget ondt med det –
det er vigtigt at pointere! Aspergere reagerer ofte som de gør, når de synes andre mennesker ikke forstår dem. Derfor har han også reageret som han har gjort på DAHF.dk, og måske har han reageret skarpere end han ellers har gjort tidligere. Det skyldes førtidspensionssagen, som bliver ved og ved med at trække i langdrag. Jeg vil ikke sidde og fortælle detaljeret om den sag, fordi detaljerne ikke kommer andre ved.
Thomas bruger rigtigt meget tid på spilforums og filmforums, men DAHF.dk er det eneste danske filmrelaterede forum som han dedikerer en stor del af sin tid på. Han holder faktisk meget af at være herinde, og kender også flere herinde personligt. Derfor er han ked af at der er blevet taget en beslutning om at udelukke ham fra DAHF.dk. Han ved godt at han skal forbedre sig, men det er noglegange svært, når man roder med det han gør. Hans økonomiske situation bliver dog bedre når førtidspensionssagen er gået i orden, og når det sker, vil hans humør med garanti også blive bedre. Det er ikke morsomt nærmest at skulle vende hver en krone, for at få tingene til at slå til i hverdagen.
Vi håber at I vil se med lidt mildere øjne på Thomas, nu da jeg har fortalt lidt mere indgående om hans genvordigheder og problemer.
Hvis nogen vil skrive til ham, er de velkomne til at sende en mail på
okotta@gmail.com