DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 1:13

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: ons mar 23, 2011 17:02 
Offline

Tilmeldt: ons mar 23, 2011 16:54
Indlæg: 3
Hej DAHF.DK

Mit navn er Lars, jeg er en ven af Thomas (Okotta). Thomas har selv nævnt det i en diskussion herinde, men jeg og et par af hans venner synes at I bør høre det fra os også. Thomas er i øjeblikket i gang med en førtidspensionssag hos sin kommune. For nogle måneder siden var han i udredning for aspergers syndrom – en autistisk lidelse – hvor han ender med at få diagnosen asperger + OCD og social fobi. De som kender ham godt, ved dette, fordi han har fortalt det til os – fordi han stoler på os, og føler sig tryg blandt os. Han er indforstået med, at jeg på vegne af vennerne, skriver dette til jeres forum.

Thomas har skrevet dumme ting på DAHF.dk, og for et stykke tid siden har han skrevet dumme ting på et andet forum også. På tidspunktet for hans skriverier på det andet forum (Playright.dk), var han ikke i udredning for asperger osv, men gjorde som han gjorde, fordi han simpelthen meget let bliver opsættelig overfor andre mennesker, når noget går ham på og når han føler at andre mennesker ikke forstår ham. Dengang vidste hverken han selv eller andre, hvad der var galt, og hvorfor han tit reagerede som han gjorde. Thomas mente bare han var lidt sær, og at det var alle andre som var uretfærdige mod ham fordi de ikke forstod ham ordentligt – helt typisk asperger træk.

Efter han har fået sin diagnose, forstår både han og vi andre bedre, hvorfor han ofte reagerer som han gør. Det er simpelthen et udslag af aspergers syndrom, at han gør som han gør. Han mener ikke noget ondt med det – det er vigtigt at pointere! Aspergere reagerer ofte som de gør, når de synes andre mennesker ikke forstår dem. Derfor har han også reageret som han har gjort på DAHF.dk, og måske har han reageret skarpere end han ellers har gjort tidligere. Det skyldes førtidspensionssagen, som bliver ved og ved med at trække i langdrag. Jeg vil ikke sidde og fortælle detaljeret om den sag, fordi detaljerne ikke kommer andre ved.

Thomas bruger rigtigt meget tid på spilforums og filmforums, men DAHF.dk er det eneste danske filmrelaterede forum som han dedikerer en stor del af sin tid på. Han holder faktisk meget af at være herinde, og kender også flere herinde personligt. Derfor er han ked af at der er blevet taget en beslutning om at udelukke ham fra DAHF.dk. Han ved godt at han skal forbedre sig, men det er noglegange svært, når man roder med det han gør. Hans økonomiske situation bliver dog bedre når førtidspensionssagen er gået i orden, og når det sker, vil hans humør med garanti også blive bedre. Det er ikke morsomt nærmest at skulle vende hver en krone, for at få tingene til at slå til i hverdagen.

Vi håber at I vil se med lidt mildere øjne på Thomas, nu da jeg har fortalt lidt mere indgående om hans genvordigheder og problemer.

Hvis nogen vil skrive til ham, er de velkomne til at sende en mail på okotta@gmail.com


Top
   
 
Indlæg: ons mar 23, 2011 17:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre jul 02, 2004 13:45
Indlæg: 4163
Geografisk sted: Et sted derude
Det er jo meget privat, alt det her.
Er du sikker på, at det hele skal frem til brugerne, og ikke kun administratorerne på DAHF?

Mon ikke der i øvrigt er en del 'aspies' (kælenavn for asberger) her på DAHF?
Noget andet, blandt flere kendetegn, er jo en dedikeret interesse for et emne.
Det er kun de mest ekstreme tilfælde, hvor det bliver et problem, der ikke kan tøjles.
Blandt de mere kendte 'aspies' er Dan Aykroyd, David Byrne, Andy Warhol og en del kunstnere faktisk.
'Fart på' er et fællestræk for mange, hvor det skrevne kan være et problem, hvis man er vant til at bruge hænder og arme, når man taler, i det virkelige liv.

Nu er der jo ingen her, udover admins, der kender længden af bannet.
Ud fra det du skriver, virker det som om det er et permanent ban.


Top
   
 
Indlæg: ons mar 23, 2011 17:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Fint med noget afklaring på Okottas problemer (som har været kendt for moderatorgruppen).

Naturligvis sætter ovenstående tingene i perspektiv, og vi skal være de første til at beklage Okottas personlige problemer, og ønsker ham al mulig held og lykke med det hele i fremtiden. Når det så er sagt, så fastholder vi vores ekskludering af Okotta fra forummet indtil videre. Det er vigtigt at huske på, at Okotta havde fået meget lang snor på forummet, og ikke blev ekskluderet på et løst grundlag. Der har været problemer i lang tid og der var sendt utallige henstillinger til ham. Da disse ikke blev efterlevet, var sidste skridt en ekskludering. Denne ekskludering blev vedtaget af et enigt moderatorteam + boardets ejer Ulrik.

Som det har været åbenlyst for alle, så var tonen på DAHF inden Okottas ekskludering så dårlig, at det var tæt på et sammenbrud, og derfor blev vi nødt til at reagere for at genoprette en god tone og for at undgå mere kaos.

Det tror jeg godt alle kan forstå, og tråden er hermed låst.

God bedring til Okotta.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 15 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team