Tak for indsatsen DP. En sådan indledning fortjener et par ord og argumenter omkring de to fantastiske instruktører.
For starters! Det bliver også en meget, meget sikker stemme på David Fincher herfra og jeg håber selvfølgelig han vinder titlen på sit uovertrufne top- og bundniveau, på diversitet og sikkerhed, på teknisk formåen og innovativ kameraføring.
Quentin Tarantino er fortjent nået langt i DAHF cup og jeg havde nok været i krise, hvis jeg skulle vælge imellem ham og f.eks. Spielberg. Som det kun er et fåtal instruktører forundt, kan han med rette bryste sig af at være en pioner på sit felt. En der har flyttet grænserne for, hvordan man kan lave mainstream film uden at det er mainstream og stadig ramme et bredt publikum. Hans film er bare fede på en anderledes måde.
Pulp Fiction, Jackie Brown og Kill Bill 1 er
mesterværker og blandt den stak film, jeg ville tage med ud på en øde ø...forudsat der var strøm på øen. Reservoir Dogs lagde fundamentet for stilen, Django og Basterds er fine film, hvor genbrugsproblematikken kom snigende ved førstnævnte og hvor langstrakt ordgejl og et rodet/usammenhængende manuskript plagede sidstnævnte. Deathproof var en "blah"-oplevelse, som bar præg af et halvgjort manuskript, som skulle tilpasses Grindhouse projektet. The Hateful 8 meget god, men alt for lang i spyttet.
Kill Bill 2 er stadig en af de mest frustrerende oplevelser lavet på film. Lægger sådan set fint fra land med brylluppet, dernæst det sublime afsnit med Bud og graven, så et bizart træningsforløb hos Pei-Mei, dernæst en fantastisk sekvens med Elle Driver, og slutteligt et sucker-punch af et antiklimaks med Bill himself...understreget af en katastrofalt skrevet dialog (prøv f.eks. at tage "Superman"-sekvensen engang ved lejlighed og se om i kan undgå at krumme tæer).
Når det så er sagt, kommer der her en lille provokation. Tarantino er groft sagt en one-trick-pony
. Selv når han skifter genre, bliver han i skabelonen med det groovy soundtrack, det skæve persongalleri, den (over)coole dialog, de (over)lange monologer, Samuel Jackson, osv. Der er en høj grad af genbrug og deja-vu-oplevelse over at se en QT film, som gør, at de ikke længere er must-see, når de får premiere. Det er skidt, når instruktører begynder at efterligne sig selv. Det er et tegn på, at den kreative brønd er ved at være tørlagt. At QT stadig gør alt dette på et enormt højt niveau, understreger blot mandens talent og færdigheder. Meeeen kunne godt have ønsket at se, om der var et lag eller 2 mere QT's kompetencekatalog.
David Fincher har ikke lavet en dårlig film i min verden. Panic Room, Alien 3 og Benjamin Button er de mindst gode i flokken, men har et højt niveau. Panik Room holdt stadig, da jeg genså den under 2. runde af DAHF Cup'en.
Kunne skrive en afhandling om Se7en og hvad den betyder for mig.
Den bedste film, der er lavet i min bog. Det hele spiller bare i den film, på trods af det grumme tema. Karriere-definerende præstationer af Pitt, Freeman og især Spacey. Den klaustrofobiske og stigende fornemmelse af ubehag over hele tiden at være marionet og på bagkant i John Does puslespil.
Fight Club ligger lige efter som et fejlfrit mesterværk. Zodiac, The Game og Gone Girl er ligeledes i kategorien mesterværk. The Game dog med et par fæle plothuller, but who's counting? Dragon Tattoo er bedre end originalen...oh yes, I said it, og mere tro imod bogforlægget oveni hatten. Social Network er en glimrende film, der overraskede mig positivt.
Fincher har været kompromisløs siden han måtte æde nogle store kameler under Alien 3 og han fortsætter med at tage modige og overraskende valg, når han vælger emner. Han har bevist, at han kan det hele og lidt til. Jeg glæder mig altid til næste Fincherprojekt. Lav nu "Rendevouz with Rama"!!!!
Skål til DAHF og den kommende vinder
PS. Det er iøvrigt tankevækkende og spøjst, at vi har 2 instruktører i finalen, der på ingen måde kan betegnes som specielt produktive. "Kvalitet over kvantitet" er den helt store vinder i DAHF Cup!!!