Nu har jeg forsøgt en del gange og googlet frem og tilbage, men kan ikke finde nogen løsning.
Jeg blev tipset af ImpulzE, at man kunne bruge et Gift Card til at betale for filmleje på Amazon.com. Smart nok, tænkte jeg, da man ikke kan bruge et ikke-amerikansk udstedt kort til at leje med.
Jeg fik sat $15 ind på min Gift Card Balance på Amazon.com og forsøgte nu at bruge det til at betale for en filmleje. Det kan jeg ikke. Jeg bliver bedt om at indtaste en kode for at kunne betale for filmen: den kode har jeg ikke, da jeg har penge på kontoen. Okay. Ny taktik. Så forsøgte jeg at købe et Gift Card på $5 og sende til mig selv.
Nu havde jeg en kode, som jeg indtastede, da jeg blev bedt om det. Intet skete, udover at de $5 blev tilføjet til mine $15 på kontoen. Nu har jeg $20 på kontoen, som jeg ikke kan bruge til det, som jeg vil bruge dem til.
Nogle steder skriver de, at man skal slette alle sine kreditkort-oplysninger på Amazon og så vil den automatisk tage penge fra gavekortet. Men det duer jo heller ikke, da jeg bruger mit kreditkort på Amazon og ikke vil sidde og taste oplysningerne ind hver gang jeg skal købe en film fysisk - og så slette dem igen, når jeg vil leje en film.
Jeg ved ikke, hvad pokker jeg gør forkert.