Marvel’s Agent Carter - Et skud 40er film noir!Velkommen til endnu en omgang af Kristoffers guilty pleasures!
Serien Marvel’s Agent Carter foregår i slut 40ernes USA. Dette er en tid præget af kommunistfrygt og patriotisme. Her følger vi seriens ass kickende hovedperson Agent "Peggy" Carter.
Agent Carter arbejder som agent for SRS (Strategic Scientific Reserve), en fiktiv hemmelig enhed der bekæmper USAs fjender på samme måde som CIA. Her kæmper hun ikke kun for frihed og de amerikanske værdier, men i lige så høj grad for respekt som kvinde i en mandeverden.
I starten ser de andre mænd hende ikke som andet end en sekretær de kan koste rundt med, men det ændrer sig efterhånden som de oplever Carter sparker seriøs røv gang på gang! Det lyder meget mere seriøst end det er, for serien er høj grad “tongue in cheek!” og det er det der så befriende! Det er dejlig at man kan sætte sig ned og se en serie, som ikke er meget mere end ren eskapisme (især i en tid hvor der bliver talt om atomkrig og andre vanvittige ting!) En serie hvis hovedformål det er at underholde og en som godt ved at den tider er ret fjollet. Det er ikke en serie der får dig til at tænke over livets store spørgsmål og det er godt, for dem har vi nok af i forvejen.
Hele castet gør det forrygende, men jeg må nok også være ærlig og indrømme at Haley Atwell, måske verdens lækreste kvinde med en gudesmuk accent, bidrog en del til at holde mig fanget hele vejen igennem. Hun ejer rollen fuldstændig og sparker, som sagt, seriøst røv hele serien igennem! Faktisk er serien fyldt med seje damer, både som allieret og fjender. James D’Arcy skal også nævnes, han spiller Howard Starks butler Edwin Jarvis. Han formår at gå fra at være en campy cliché af en britiske stereotype til at blive et rigtig menneske som man føler noget for serien igennem.
En anden vigtig faktor for serien er miljøet og tidskildringen. Det skal her siges at jeg elsker alt ved 40erne og 50erne og dermed også alt film noir. Det er den tid jeg aller-helst ville leve i hvis det var muligt! Visuelt er det en tid med store flotte biler, store telefoner, elegante damer med hatte, kvinder med rød læbestift og mænd i skarpe jakkesæt. Serien er derfor også meget visuelt inspireret af netop film noir med kælkede linjer, femme fatales, paranoia, “double-crosses” og masser af skygger.
De to sæsoner af Agent Carter er på ingen måde stor kunst, det medgiver jeg! Alligevel nød jeg hvert eneste minut af den og det er uden tvivl min favorit Marvel serie.
Så hvis du er i humør til Haley Atwell (hvem er ikke det?!) som barsk actionkvinde og et skud 40er noir i en serie der ikke tager sig selv alt for seriøst og som samtidig efterlader seeren i opløftede tilstand, så kan jeg kun anbefale Marvel’s Agent Carter
Seriens to sæsoner er tilgængelig på dansk Netflix.
_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder"
http://dgfn.dkHands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!
https://twitter.com/Kristofferabild