Mills skrev:
Er der nogle herinde der har erfaringer med et Sony A6000 ?
Jeg er blevet lidt forelsket.
Billedkvaliteten på A6000 sammenholdt med prisen, var, og er måske stadig uden konkurrence, hvis du vel at mærke køber en bedre linse, end den kitlinse, der følger med kameraet.
Her er nogle testbilleder, som giver indtryk af den kvalitet, som du kan bruge til sammenligning, hvis du arbejder i et studie med produktfotografering.
Jeg har brugt det lille Lumix GM1 til det meste af serien med amerikanerbiler, som jeg har taget
her.
Jeg har sågar brugt en linse, der ikke tillader at den mekaniske lukker i kameraet blev brugt, men i stedet kun den elektroniske.
Det reducerede RAW-filernes opløsning fra 12 til 10 bit, med lidt farvestøj i skyggerne som resultat.
Teoretisk set, altså.
Der var to billeder, hvor jeg måtte ind med støjreduktion i skyggerne, og det var det.
Der er meget fokus på det tekniske, når man ser anmeldelser rundt omkring, men igen er det mere udvalget af linser, som jeg finder interessant.
Sonys egne linser, samt dem fra Zeiss, synes jeg er noget dyre, for det meste, men de er måske pengene værd.
Jeg bruger en del Sigmalinser, sammen med de forskellige kameraer jeg bruger, og Sigma har flere gode linser, der passer sammen med Sonys E-mount, og samtidig er gode sammen med A6000.
A6000 har ikke touch screen, som A5100, men er hurtigere i lukkeren.
I omegnen af 10 billeder pr. sek. er der meget få kompakte kameraer der kan gøre efter, hvis det skal være i en acceptabel kvalitet.
Der er mange der har A6000, så det er let at finde guides og tips, til den model.
Var det mig, så ville jeg overveje Fujifilm X-T10 i stedet, af flere årsager:
---den elektroniske søger er bedre
---kitlinsen på 16-50mm er værd at bruge, og sågar fortsætte med at bruge, også selvom man har indkøbt flere linser
---den indbyggede jpg-konverter er bedre, og faktisk så god at man tit vil bruge den jpg kameraet laver, frem for selv at lave en ny, fra RAW
---muligheden for at connecte direkte til Fujifilms egen trådløse Instax-printer, uden at skulle over en smartphone, som mellemled