Jeg har tilladt mig at oprette denne tråd i håbet om at der er andre end mig selv herinde, som bruger Joomla! i deres design af hjemmesider. Måske kan vi bruge tråden til troubleshooting. Dahf-brugere plejer jo at være fantastisk til at hjælpe hinanden.
Jeg har netop færdiggjort et kursus der fokuserede mest på Joomla! og dets muligheder og fik i den forbindelse også fremstillet et site for en volleyballklub. Hvis man skulle have lyst til at se siden som den ser ud nu så kan det ske på
http://www.volley7000.dk. Kommentarer modtages selvfølgelig gerne.
Derudover kan jeg fortælle at jeg lige netop nu sidder til Joomladay-eventen i Kolding og i den forbindelse vil der komme en masse videoer og interviews (bl.a. med en af Joomla!'s grundlæggere, Brian Teeman) og dem får I selvfølgelig også links til, hvis det skulle have interesse.