Jeg er meget enig i de ord, som njhansen skriver om sæson 2 af Mindhunter.
Denne nye sæson er, for mig, mere levende i sit udtryk end første sæson vasr. Hvor første sæson var opbygningen af teamet, kampen om at komme til at arbejde for alvor med behavioral sciences og de flere intense interviews med bl.a. Ed Kemper og Jerry Brudos, er anden sæson mere fokuseret på den praktiske anvendelse af teamets metodik. Det sker i særdeleshed i forbindelse med den frygtelige Atlanta Child Murders-sag, hvor 29 unge, sorte mænd blev dræbt i Atlanta, og BSU i form af Holden og Tench sendes ned for at hjælper med opklaringen. Jeg kender til Atlanta-sagen via podcasten Atlanta Monster, hvor sagen blev gennemgået, og det opklaringsarbejde, som vi bliver præsenteret for i Mindhunter, lyder meget tæt på det, som vi oplever i Mindhunter.
I første sæson var der stor fokus på Holden, og hans forhold til kæresten. I denne anden sæson ser vi stort set ingen private scener med Holden. Det gør vi i stedet med Tench, hvis familiære problemer eksalerer mere og mere som sæson breder sig ud. Det slid, som de hjemlige forhold har på Tench, bliver også mere og mere åbenlyse i hans arbejde. Alt sammen, som sædvanlig, mesterligt spillet af Holt McCallany. Jonathan Groff er igen blændende som den ustyrlige, men ekstremt intuitive Holden, som i denne sæson mest får lov til at udfolde sig i forhold til sit arbejde. njhansen har også ret i, at vores tredje hovedperson, Anna Torvs Wendy Carr, desværre ryger rigtigt meget i baggrunden, selvom Torv stadig gør et blændende job som den dygtige akademiker, der også gerne vil prøve sig selv af i felten.
Vi møder i denne sæson dog også en håndful farlige mennesker. Cameron Brittons Ed Kemper har en kort optræden, mens vi denne gang møder the one and only Charles Manson, spillet af Damon Herriman, som faktisk også spiller samme Manson i Once Upon a Time in Hollywood! Manson er spillet ret godt, men heldigvis er han præcis så crazy at høre på, at man også forstår, at han ikke er den bedste skabelon for BSU. David Berkowitz, som også kalder sig Son of Sam er med. Han er godt spillet. Den frygtelige Elmer Wayne Henley Jr. optræder også, ligesom Mansons højre hånd, Tex Watson og et par yderligere seriemordere optræder, men det er i baggrunden for handlingen, som i virkeligheden mest fokuserer på sagen i Atlanta og Tenchs privatliv. Det fungerer rigtigt godt, men måske kunne lidt færre problemer i privatlivet og lidt mere fokus på de mange sager, som teamet kigger på, være interessant i tredje sæson.
Allersidst skal det nævnes, at serien her i anden sæson nu begynder at snakke om Dennis Radar, aka BTK, som optræder i en række små scener i første sæson af Mindhunter uden at blive nævnt. I anden sæson begynder Tench at kigge lidt på ham og hans metodik, hvilket dermed smelter BTK-scenerne sammen med resten af serien. Nok en meget vigtig fortælleteknisk idé af Fincher og co., da ikke-true crime-fans nok ellers ikke lige ville vide, hvem det handler om.
Jeg glæder mig meget til tredje sæson af denne fremragende serie. Hvor er det dog fedt, at både Theron og Fincher er inde over denne serie. Niveauet er meget højt.
_________________ Må DAHF altid bestå!
|