MiNo skrev:
t23 skrev:
Den er jo nærmest genial! Mange tak for tippet.
Så kan du glæde dig over de lige er startet på at lave otte nye afsnit
Den scorede jo en Golden Globe til Netflix for bedste komedieserie - første gang de har fået den - så de er meget hip på runde to. Og hovedcast'et er helt med på den, så længe de kan tage det i små doser og ikke være væk fra familierne for længe ad gangen.
Ud over det fik jeg snuset til Babylon Berlin, som er absolut tiltrækkende indtil videre. En fremragende miniserie sat i Berlin 1929, hvor vi på den ene side har en detektiv fra Köln der kommer til Berlin for at optrævle en pornografi-ring - men med et helt specielt formål. På den anden side har vi en flok Russere der hijacker et Tysk tog i Sovjetunionen - men udelukkende for at hægte en ekstra vogn på og køre videre. Det er fuld-knald-på Weimar thriller, skabt af blandt andre Tom Tykwer (kan ikke fordrage mandens værker ud over Lola Rennt, men hans valg i kamerafolk er uovertruffent) og forfatteren bag Good Bye Lenin. Så der er Kommunister, Socialister, Konservative, Jøder, indvandrere, prostituerede, rige, fattige, ordensmagten, et plethora af kriminelle ..
.. og ikke en eneste Nazi! - men til gengæld en cameo af Bryan Ferry!
Det er den dyreste serie nogensinde lavet i Tyskland, produceret af X Filme - datterselskab af X Verleih, som står bag nogle af de fedeste Tyske film i nyere tid - og med Sky 1 der rakte dem en MEGET stor pose penge (har hørt beløb op imod 35 Millioner Euro).
Første serie ligger på DR, anden på Netflix ude i verden (har jeg hørt - ikke nået så langt endnu), og tredje er efter sigende på vej.