Homeland: Sæson 1Efter at have været missing in action i otte år, bliver Sergent Nicholas Brody (
Damian Lewis, Band of Brothers) fundet fanget i en terrorcelle i Mellemøsten. Hans hjemkomst til Staterne vækker stor glæde, og CIA og regeringen ser det straks som en god PR-fidus til at rose den amerikanske efterretning og deres tropper.
Dog deler alle ikke samme umiddelbare begejstring - CIA agent Carrie Mathison (
Claire Danes), der fører en indre kamp med sin egen psyke, har nemlig en mistanke om, at det ikke er tilfældigt, at terroristerne har ladet ham leve i fangenskab i otte år og, at der gemmer sig en hemmelig og grusom agenda bag hans opdagelse og hjemkomst, som kan true landet sikkerhed.
Midt i dette scenarie findes også Nicholas' kone Jessica
(Morena Baccarin, V & Firefly), og deres to børn, der efterhånden havde opgivet håbet om hans hjemkomst og var på trippen til at starte et nyt liv med en ny mand - som er en gammel ven af Nicholas.
Homeland vandt årets Golden Globe for bedste dramaserie foran bl.a. den storslåede og episke
Game of Thrones. Jeg havde lidt svært ved at forstå det, da
Game of Thrones ellers var blevet omtalt som noget af det ypperligste TV havde produceret.
Efter at set
Homeland færdig, kan jeg godt følge det, for
Homeland er intet mindre end en fremragende spændingsserie, hvor spændingen er konstant udviklende, drevet af et rigtig godt plot og fremragende skuespil.
Claire Danes er perfekt i rollen som den sindslidende Carrie, der er besat af hendes arbejde med at bekæmpe terrorisme og forsvare hendes nation fra interne og eksterne trusler. Hendes modpart i Brody bliver i samme forrygende stil spillet af
Damian Lewis, der spiller rollen som den hjemvendte krigshelt med en meget kontrolleret overflade men med et indre, der virker til at være klar til at eksplodere, hvornår end det skal være.
Seriens stil og plot kan sammenlignes med første sæson af
24 Timer, hvor der også konstant var spænding, plot-vrid og nye forviklinger, der gjorde, at man ikke vidste, hvem man som seer skulle stole på eller placere sin sympati ved.
Jeg kan på det kraftigste anbefale
Homeland til enhver, der søger en spændende serie, der behandler et tidssvarende emne og byder på rigtig gode skuespilpræstationer.
Mener jeg at det var korrekt, at
Homeland vandt foran
Game of Thrones? Tjah, det er to vidt forskellige serier, der er rigtig gode på hver deres måde - så jeg er vist bare glad for, at jeg ikke skulle træffe den beslutning.