Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57 Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Jeg er godt i gang med at se serien American Horror Story - en ny gyser-serie, som kører på sin første sæson i USA i øjeblikket.
I serien følger vi familien Harmon der, efter en stor familiekrise, flytter til vestkysten for at starte på en frisk. Familien, der består af far, mor og teenage datter, flytter ind i et gammelt, stort hus, der hurtigt viser sig, at bære på en skræmmende, blodig historie. Alverdens grimme ting og sager er sket i hust siden dets opførsel, og disse ting bliver ved med at plage huset og dets beboere!
Vi snakker om gyser/mystery/thriller, hvor der ikke er sparet på hverken chok-effekter, uhygge, spænding eller mystiske hændelser, som opleves i selskab med det særeste persongalleri, jeg længe har set på TV.
Til tider kan det godt være lidt for meget over-the-top, men der er gang i den, og man keder sig ikke.
Hovedrollerne indehaves af Dylan McDermott (In the Line of Fire, Hardware, Hamburger Hill) og Connie Britton (Friday Night Lighs & Spin City), mens at Jessica Lange, Frances Conroy (Six Feet Under) og Taissa Farmiga (Vera Farmigas lillesøster) alle har fremtrædende biroller.
Serien er skabt af blandt andre Ryan Murphy - manden bag Glee, Nip/Tuck & Running with Scissors.
Såfremt man er til spænding og horror, vil jeg anbefale jer, at give serien en chance
Den ser rigtig interessant ud, en serie jeg helt sikkert skal i gang med. Håber bare ikke den er for mærkelig. Har læst et eller andet sted at der skulle være sådan lidt Twin Peaks over den. Og (sorry ved godt at Twin Peaks er hellig) det er bestemt ikke noget for mig.
Altså, jeg er rimeligt overbevist om at jeg så den nævnt i en "kommende programmer"-trailer på en af satellitkanalerne for nogle uger siden. Men jeg har ikke kunne finde noget som helst om det, så jeg er begyndt at tro, at jeg har taget fejl.
_________________ Jens Thomsen Some are born to sweet delights. Some are born to endless nights.