Meget mere her:
http://grrm.livejournal.com/465247.htmlCitat:
TV-serie overhaler bøger: Game of Thrones-forfatter misser deadline
George R.R. Martin – forfatter til bøgerne bag tv-serien Game of Thrones – har startet det nye år med en trist melding til fans af bøgerne.
I et indlæg på sin blog forklarer den 67-årige forfatter, at han ikke har formået at færdiggøre den sjette bog i serien inden deadlinen. Årets udløb.
- I er skuffet, og I er ikke alene, skriver forfatteren til sine fans.
- Mine redaktører og udgivere er skuffet, HBO er skuffet, mine agenter og udenlandske udgivere og oversættere er skuffede. Men ingen kunne være mere skuffet end mig.
På sin blog erkender George R. R. Martin, at han stadig er måneder fra at færdiggøre bogen – hvis alt vel og mærke går godt.
Forfatteren har tidligere overskredet sine deadlines, men denne gang får det konsekvenser.
Seriens sjette sæson – som baserer sig på den ufærdige bog – ruller nemlig over skærmene i USA fra midten af april.
Serien er blandt andet kendt for sine pludselige ændringer i handlingen, og George R. R. Martin forklarer, at sæson 6 vil afsløre elementer af plottet, som endnu ikke er sket i bøgerne.
- I årevis har mine læsere været foran seerne. Dette år, af forskellige årsager, vil det modsatte være tilfældet. Hvordan I vil håndtere det – det er op til jer, skriver han.
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/tv-seri ... r-deadline