Jeg fik, langt om længe, set This is England '90, som er den sidste del af Shane Meadows' This is England trilogi, der er en fortsættelse fra filmen af samme navn.
Det er en sørgmodig omgang for vore venner, der efterhånden er ved at blive voksne - nu hvor firserne er langt bag dem. Woody og Lol kæmper en kamp for at få deres liv til at hænge sammen. Combo sidder i fængsel, men spøger stadig i kredsen af venner, der efterhånden har mistet en del for hinanden. Smell har forladt gruppen, hvor Shaun nu står tilbage med hjertekvaler, der kombineret med manglende lyst til en mere spændende fremtid ligner en fælde for hovedperson i filmen, der mere eller mindre har fået en birolle i serien.
Holdt man af filmen, vil man med sikkerhed elske serien. Meadows har forstået at kombiner melankoli over svundne tider med en historie, der altid danser på en hårfin grænse mellem bindegal og super seriøst hverddagsdrama. Dialogen er formidabel, hvor især Woody har hovedparten af guldkornene - ganske som i filmen. At hver sæson foregår med to års mellemrum er genialitet, der sikrer fremdrift i de enkelte personers liv, der kun knapt er bundet sammen af deres fælles historie, venskaber og kærlighed for hinanden, alt imens de hver især prøver at udvikle sig til voksne mennesker på hver deres måde.
Jeg holder meget af stilen, tiden og musikken fra firserne og de tidlige halvfemsere, så det er svært ikke at blive revet med af en tæt på perfekt serie. Man kunne sagtens ønske sig flere sæsoner, men omvendt er This is England en coming of age historie, hvor det nu nok er mest fornuftigt at lade hovedpersonerne leve deres voksne liv - og lade os andre hænge fast i dengang hvor vi, som Pet Shop Boys synger, aldrig var kedelige.