Så fik jeg set
The Pacific færdig sammen med roomien.
Det er selvfølgelig urimeligt, men sammenligningen med Band of Brothers er desværre uundgåelig i kraft af seriens look, feel, grafik og opbygning, og The Pacific når simpelthen ikke førstnævnte til sokkeholderne.
De første tre/fire afsnit er ret kedelige og et enkelt af dem er direkte forfærdeligt dårligt, klichéfyldt og corny, men herefter hjælper det på det; lige indtil sidste afsnit afliver enhver form for inspiration og mest af alt føles som et afsnit af en virkelig kedelig daytime-serie.
Der er absolut intet galt med teknikken, og ligesom i Band of Brothers er krigsscenerne smukke, brutale, troværdige og ubehagelige. Problemet er primært, at selve slaget om Stillehavet er svært at fange den røde tråd i, og her gør manuskriptforfatterne ikke meget for at komme publikum til undsætning. Jeg har en (som de fleste formoder jeg) rimelig sporadisk ide om, hvad der helt præcis foregik i Stillehavet under 2. Verdenskrig, og det er svært at blive fanget af en masse tilsyneladende usammenhængende større eller mindre slag på nogle tilfældige øer. Yderligere var det ikke en samlet kampagne som i Europa, og der er en rimelig stor udskiftning af gennemgående figurer. Det er sikkert realistisk, men dramaturgisk fungerer det altså ikke særlig godt, og da der kommer en kort beskrivelse af de enkelte personers videre skæbne i livet til allersidst i sidste afsnit, kan man ikke engang huske at have set dem alle sammen i serien.
Derudover er der ikke rigtig nogle af personerne, som er videre sympatiske, og deres mangel på dybde gør, at man egentlig mest bare sidder tilbage med en forundring over, hvorfor de gør, som de gør...
Don't get me wrong; det er ikke en dårlig tv-serie, men den er absolut heller ikke uforglemmelig, og jeg kommer aldrig til at se den igen. Der er et par afsnit, der fungerer rigtig godt, men der er simpelthen for langt mellem snapsene, og med en serie på 10 afsnit, går det simpelthen ikke, at to af dem er direkte kvalmende!