DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er ons dec 11, 2019 6:58

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 190 indlæg ]  Gå til side Foregående 19 10 11 12 13
Forfatter besked
Indlæg: tors aug 16, 2018 15:00 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 26, 2003 18:41
Indlæg: 1832
Geografisk sted: Aalborg
Nu bliver jeg altså nødt til at spørge hvad det dersens voldflækker betyder? Jeg har ikke fundet noget på google, der kommer et svar nærmere. Jeg fandt kun vold-lækker. Er det i samme boldgade som andre positive tillægsord, som.... ja, syg og svedig eksempelvis? :laugh:


Top
   
Indlæg: tors aug 16, 2018 16:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 9638
Geografisk sted: Aarhus
Det kommer fra det der med at flække af grin :)

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2019


Top
   
Indlæg: fre aug 17, 2018 17:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12437
Geografisk sted: Metro City
Bare rolig, CFN, jeg forstod det heller ikke, men godt Naiera kan lære os nye ord. :)

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: søn jul 21, 2019 20:50 
Offline

Tilmeldt: tors maj 26, 2011 20:55
Indlæg: 465
Ved ikke om 'vi' har brug for Snowpiercer som serie,men i betragtning af at Jennifer Connelly har en vis fan-base herinde så får I traileren her.Serien skulle komme på amerikanske TBS til foråret.




Top
   
Indlæg: søn jul 21, 2019 21:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12437
Geografisk sted: Metro City
Spændende. Jeg havde faktisk helt misset, at Snowpiercer skulle udkomme som serie. Jeg husker filmen som en middelgod film, men jeg kan faktisk ikke huske ret meget af den udover, at den foregår i et evigt kørende tog. Det er lidt foruroligende faktisk.

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: man jul 22, 2019 10:53 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1798
Geografisk sted: Aalborg
Fed film IMHO, men om vi ligefrem har brug for en serie...? Nah, tror det ikke. Har svært dog ved at se, at der skulle være kød nok på historien til mere end 5-6 afsnit. Ud fra traileren ser det faktisk også ud til, at flere af scenerne er taget direkte ud af filmen. Men det kan jo være, at Connelly slår den ud af stadion :D

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: man jul 22, 2019 11:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 9638
Geografisk sted: Aarhus
Jeg forstår heller ikke hvad vi skal med en serie-udgave, især når den bare fortæller samme historie som filmen. Der er ikke mere historie end til en film :?

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2019


Top
   
Indlæg: man jul 22, 2019 12:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons okt 08, 2003 15:26
Indlæg: 1245
Snowpiercer er baseret på en fransk grafisk novelle (Le Transperceneige), der fik 3 efterfølgere. Jeg har ikke læst nogen af dem, men det er sandsynligt at tv-serien, vil tage udgangspunkt i den samme historie som filmen, men fortsætte historien meget længere.

Jeg har dog bange anelser med hensyn til tv-serien. Især fordi showrunneren blev fyret efter optagelsen af piloten og instruktøren af piloten, Scott Derrickson (Doctor Strange) nægtede at deltage i reshoots.


Top
   
Indlæg: man jul 22, 2019 12:59 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 9638
Geografisk sted: Aarhus
Jeg vidste godt at den var baseret på en fransk tegneserie, men jeg vidste ikke, at den fik efterfølgere :)

Det første land der fik filmen på Blu-ray var i øvrigt Frankrig ;)

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2019


Top
   
Indlæg: ons nov 13, 2019 10:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12437
Geografisk sted: Metro City
Serieversionen af Phillipp Pullmans trilogi His Dark Materials er ankommet på HBO, hvor de to første afsnit allerede er ude.

Billede

Hvis du ikke lige kan genkende den titel, så er det navnet på en trilogi, hvor første bind originalt hed Northern Lights, men i USA kom til at hedde The Golden Compass, og dermed også på dansk Det Gyldne Kompas. Det Gyldne Kompas blev udgivet som film i 2007 i slipstrømmen på Lord of the Rings og Narnia, men blev desværre ikke nogen succes, selvom både Daniel Craig og Nicole Kidman var en del af rollebesætningen på den film.

Om Det Gyldne Kompas, altså første del af serien kan man sige:

Citat:
Det gyldne kompas' foregår i en parallel verden til vores egen. Den mest markante forskel og det som gør denne bog helt unik for fantasygenren, er Pullmans opfindelse af Daimonerne (på engelsk "Dæmoner"). Den mest udbredte fortolkning af disse daimoner er, at de er et stykke af personens sjæl, der er løsrevet fra kroppen. Denne del af sjælen er særligt tilknyttet barnets drift, der i starten af livet er ubeslutsomt og konstant i forandring – hvilket afspejles i daimonernes evne til konstant at skifte dyreskikkelse. Når en person har fundet ud af, hvilken type drift, lyst og personlighed de har, antager daimonerne fast form, og kan ikke længere forandre sig.

citat: Litteratursiden


Fra seriens anden bog, The Subtle Knife, udforsker Pullman de alternative verdener, og historien udvikler sig meget ift. den første bog, men nok om det. :)

Her i 2019 forsøger man sig så med at filme hele serien i serieformat, og der er indtil videre lavet otte afsnit, som muligvis/muligvis ikke afslutter historien. Fruen og jeg har indtil videre set de første to afsnit, og vi er meget begejstrede for historien. Den har et super fint tempo, figurer introduceres ordentligt, der ikke alt for meget eksposition og i det hele taget er serien rent visuel en nydelse i langt de fleste situationer. James McAvoy spiller Lord Asriel, mens Ruth Wilson spiller (og brillerer) i rollen som Mrs Coulter. Lyra Belacqua spilles af den fra Logan kendte Dafne Keen, der spillede X-23 i den film. Hun virker til at føle sig meget godt tilpas foran kameraet og ejer rollen som Lyra! Skuespillet er efter min mening af absolut højeste karat over hele linjen, hvilket også er med til at gøre det til en fornøjelse at se med.

Det ser meget lovende ud indtil videre, så hvis du har mod på en religionskritisk blanding af fantasy og sci-fi, så se med, når His Dark Materials frigives et afsnit ad gangen indtil jul.

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 190 indlæg ]  Gå til side Foregående 19 10 11 12 13

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team