Lidt strøtanker om årets Oscar-uddeling, mere specifikt Bedste Film-kategorien. For den er sgu lidt spøjs i år.
All Quiet on the Western Front Avatar: The Way of Water* The Banshees of Inisherin* Elvis* Everything Everywhere All at Once* The Fabelmans Tár* Top Gun: Maverick* Triangle of Sadness Women Talking
Indtil videre har jeg set seks, og forventer at nå enten All Quiet... eller Triangle of Sadness inden søndag.
For det første er det to mega-über-blockbustere mod en flok meget arthouse'de titler, hvor den ene ganske vist er stort opsat, men er på tysk, og en anden, med et primært asiatisk cast, er en habil økonomisk succes uden at nå de to til sokkeholderne. Filmene har aldrig været så lange før, og det er ikke kun Avatars skyld. Gennemsnitslængden er tæt på siddesårsfremkaldede 2½ time - 18 minutter længere end den hidtidlige rekord. Halvdelen af filmen har indspillet under $15 mio., mens en enkelt er den tredjemest omsættende film i historien.
Det er lidt interessant, at Oscars er gået fra mestendels at være fem store, bredt appellerende film (tænk Braveheart eller Forrest Gump) til at være ti film, som de fleste mennesker kun har set to eller tre af. Og spændet mellem Avatar 2 og Women Talking virker bare for stort. Hvilken type film er det, Akademiet gerne vil belønne? Top Gun: Maverick er en imponerende bedrift, men er det virkelig en af årets bedste film? Er den måske også med som et skulderklap til Cruise, der om nogen har formået at holde liv i biograferne, mens streaming buldrer frem?
Anyway, den største grund til mine Oscar-overvejelser er Tár, som jeg så for nogle dage siden. Cate Blanchett spiller fremragende, men efter de første 25 minutter kunne jeg ikke lade være med at tænke "Det her er den vildeste Oscar-bait, jeg længe har set, og denne film ville aldrig være blevet lavet, havde det ikke været for award-sæsonen". Det er måske urimeligt, men alligevel: - højpandet og smagfuldt emne - Blanchett taler tysk, er lesbisk, har lært sig at dirigere, og har lange, komplekse scener som en showcase for sit talent. Jeg tænkte "Nu mangler vi bare, at hun får en protese på af en slags eller bliver sminket grim" - og det kom så først langt senere i filmen. Det føltes bare ikke organisk. Og med dalende seertal til Oscars og generel vigende interesse for filmpriser er Tár næppe redningen.
Hvad tænker I andre?
_________________ - Jacob "I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted." Sete film
|