Film set i august:
It Came From Outer Space, 1953, Jack Arnold
Secta Siniestra, 1982, Ignacio F. Iquino
Sorceress, 1995, Jim Wynorski
Fill The Void (Lemale Et Ha´Halal), 2012, Rama Burshtein
American Virgin, 2009, Clare Kilner
The Internecine Project, 1974, Ken Hughes
The Spiral Staircase, 1946, Robert Siodmak
Crimewave, 1985, Sam Raimi
16 Blocks, 2006, Richard Donner
Pusher, 1996, Nicolas Winding Refn
Ida, 2013, Pawel Pawlikowski
Scream And Scream Again, 1970, Gordon Hessler
Dragon Inn (Long Men Kezhan), 1967, King Hu
Walking The Edge, 1985, Norbert Meisel
Pusher II, 2004, Nicolas Winding Refn
The Woman In The Fifth (La Femme Du Véme), 2011, Pawel Pawlikowski
Sniper, 1993, Luis Llosa
Julia, 1977, Fred Zinnemann
There's Always Tomorrow, 1955, Douglas Sirk
Cujo, 1983, Lewis Teague
Where The Money Is, 2000, Marek Kanievska
Shiva Baby, 2020, Emma Seligman
Summer Of Sam, 1999, Spike Lee
Steel Arena, 1973, Mark L. Lester
The Silencers, 1966, Phil Karlson
The Adventure Of Denchu Kozo (Denchu Kozo No Boken), 1987, Shin'ya Tsukamoto
Gensyn med
Pusher og
Pusher II på tysk Blu Ray udgivelse var som ventet en fornøjelse. Efter min mening er Mads Mikkelsen's præstation i
Pusher II hans karrieres bedste. Bare ærgerligt at jeg ikke tør købe den tyske Blu Ray udgivelse af
Pusher III der godt nok har original tale, men desværre kun tyske tekster; som jeg husker den, så foregår det meste dialog på serbisk, så det bliver nok svært at følge med.
Et par andre højdepunkter var interessante indblik i jødisk kultur, hvor handlingen i høj grad kredser omkring forældregenerationens stærke ønske om at have indflydelse på deres børns valg af kæreste/ægtefælle og uddannelse/karriere:
Fill The Void foregår i en stærkt ortodoks familie i Tel Aviv, hvor en ældre søsters pludselige død stiller den yngre søster overfor mange svære valg omkring hensyn til familien og egne drømme. I
Shiva Baby er det også en ung kvinde, der må navigere mellem forventninger fra omgivelserne og angsten for at hendes hemmeligheder kommer frem, alt sammen udspillende sig til en gang gravøl i et New York hjem fuld af familie, venner, bekendte og (oh, rædsel) også hendes sugardaddy.
Jeg var sidste år meget begejstret for Pawel Pawlikowski's
Cold War, specielt gjorde den kvindelige hovedrolleskuespiller Joanna Kulig et stort indtryk. Hun medvirker også i mindre roller i Pawlikowski's
Ida og
The Woman In The Fifth.
Ida er mindst ligeså stærk i historie, tematik og visuel stil, som
Cold War, og begge film er uendeligt tragiske historier om spildte liv under et totalitært samfund.
The Woman In The Fifth er markant svagere, og selv om der er 2-3 interessante handlingstråde, så er der også 1-2 andre handlingstråde, som ikke virker til at hænge sammen i helheden, og så ender det hele med en doven slutning.
Cujo er en af de bedste Stephen King filmatiseringer, der rent faktisk er skræmmende, og
Summer Of Sam får skabt en autentisk 70'er stemning (specifikt 1977) med et forrygende soundtrack.