Hej alle!
Jeg kan se der er en del herinde, der interesserer sig for film fra Asien .... så hvorfor ikke samle det hele i en stor tråd, hvor vi kan anbefale hinanden DVD-udgivelser fra alle de asiatiske lande?
For selv at starte kan jeg da nævne mine positive oplevelser med DVD-film fra Thailand. Jeg har længe gernet ville have Pang-brødrenes forrygende Bangkok Dangerous på DVD men har lidt en aversion mod Metro Tartans horrible udgivelser. Men da det eneste alternativ var en horribel fullframe version fra USA havde jeg besluttet mig for at bide i det sure æble og købe den, når jeg kunne få den på et godt tilbud.
Det kom heldigvis aldrig og i stedet besluttede jeg mig for at prøve at bestille den fra Thailand. Omend ikke andet synes jeg det ville være ret cool at have et thailandsk cover til en thailandsk film (don't ask [img]images/smiles/converted/loco.gif[/img] ) . Det lod dog til at være en fullframe version men til næsten ingen penge! Så jeg tog chancen og håbede på at spec'sene var forkerte hos internetforhandleren. Det var de ikke .... og dog ..... for filmen er godt nok i full frame, men samtidig i anamorfisk widescreen! Det betyder, at hvis man har en 16:9-omskifter på sit 4:3-fjernsyn kan man faktisk se filmen i dens oprindelige widescreen-format (1:1.85). Billedet er ret sikkert pænere end på Tartan-udgivelsen og den thailandske DVD har ovenikøbet et DD 5.1 lydspor inkluderet, hvor Tartans kun har DD 2.0-lydsporet.
Jeg købte filmen hos
http://www.thaimegamart.com. Et noget forvirret sidelayout, men altså ganske attraktive priser og med engelske menuer. Filmen kostede mig 5.45$ + en 2-3 dollars i forsendelse. Så et ganske hæderligt køb [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Her er linket til Bangkok Dangerous DVD'en hvis nogle skulle være interesserede. Nogle af disse links virker sikkert kun hvis du selv "sætter dem sammen":
Bangkok DangerousHvis man kræver et lidt bedre interface og mere pålidelige informationer om filmene og kun lidt højere priser kan jeg også anbefale
EthaiCD hvor jeg bl.a har købt den episke storfilm
Suriyothai.
Francis Ford Coppola har opkøbt de amerikanske rettighederne til denne film, der netop nu vises i USA i en forkortet udgave. Men her er den ægte vare. Jeg synes at filmen slutter lidt brat, men ellers er det en fabelagtig smuk film med en helt anden og rolig æstetik end den vi kender fra andre asiatiske lande. Slagscener på elefanter er helt ok i min bog [img]images/smiles/converted/thumb.gif[/img] Der er en diskussion af filmens amerikanske screening
her og en anmeldelse
her.
Til de af jer der deltog i Natfilmfestivalen og forhåbentlig fik set et par af de Thailandske film har I her muligheden med fx at få genset
Monrak Transistor. Mange af dem til en 10-12$ inklusiv levering så det er lige omkring told-smertegrænsen. Næsten alle mine forsendelser har været her lynhurtigt på trods af at de alle har været igennem tolden. Og ingen gebyrer er blevet opkrævet.
Det gode ved de thailandske forhandlere er, at man også billigt kan få japanske og sydkoreanske film her. Hongkongfilmene skal man passe mere på da de som regel er dubbet til thailandsk, men eksempelvis alle de remasterede Shaw-udgivelser er identiske med Hongkongudgivelserne (mandarinsk tale + engelske undertekster). Kun omslaget og prisen er forskellig.
Fx kan man finde My Wife is a Gangster
herog The Way Home
herBegge til en 6-7$ + forsendelse. Selvfølgelig er de ikke i nærheden af de perfekte Sydkoreanske DVD-udgivelser, men hvis man gerne vil se en del af filmene er det da en billig nødløsning.
Jeg købte også den thailandske udgave af den japanske sværd-film Princess Blade
her og jeg var da ganske godt tilfreds med ikke at have givet mere end 9$ for denne desværre skuffende film (baseret på en populær manga og med Donnie Yen som actionkoreograf).
Af andre thailandske film må jeg klart anbefale den kitchede splatter western
Fa Talai Jone, som måske er bedre kendt under dens vestlige titel Tears of the Black Tiger. Sidstnævnte er en nedredigeret version af den thailandske original. Ret så postive anmeldelser
her og
her.
Jeg har også investeret i
Nothing to Lose (som kun kan anbefales hvis man er meget nysgerrig på Danny Pangs andre film. Den er uden undertekster men meget flot teknisk lavet) og Kun Pan - Legend of the Warlord (som ligesom Suriyothai er en historisk storfilm jeg har fået anbefalet, men endnu ikke set).
Men ellers står den lige nu på de fantastiske remasterede og særdeles anbefalelsesværdige Shawudgivelser. Har lige modtaget de to fantasy-film Na Cha The Great og Buddha's Palm. De slutter sig til en stak Shaw-titler jeg endnu ikke har fået set, men som har første prioritet, når tiden indfinder sig. Bla. The Bastard, Twelve Gold Medallions, The Lizard, Legend of the Bat, intimate Confessions of a Chinese Courtesan (forløberen til Naked Killer), The Magnificent Trio.
Og så er den lange version af Kenji Fukasakus
Virus og horrorklassikeren
Jigoku lige på trapperne. Og så glæder jeg mig til den sydkoreanske sci-fi-film
Yesterday. Anmeldelse
her.
I øvrigt kan jeg anbefale det sydkoreanske kærlighedsdrama
Oasis . Sådan kan de dælme ikke lave dem andre steder.
mvh
Henrik
[ 07-05-2003: Indlæg rettet af: rytter ]
[ 07-05-2003: Indlæg rettet af: rytter ]</p>