De danske biografer har været så flinke at sætte filmen på det store lærred i en uge, så jeg hoppede en tur i Imperial i går til sidste visning af:
They Shall Not Grow Old (Peter Jackson, 2018)
Som det allerede er bemærket her i tråden, er TSNGO noget af en teknisk bedrift, og det er klart derfor, den får mest opmærksomhed. Filmen første afdeling kører med voice over af en række veteraner fra krigen, der fortæller om deres oplevelser, mens vi ser gamle, urestauerede arkivoptagelser. Hvis man nogensinde har set en dårlig stumfilmskopi, kender man problemerne: hoppende billeder, ridser, manglende frames - og dertil det velkendte fænomen med, at filmen kører for hurtigt, så alle involverede fiser rundt som hamstere på speed.
Det skaber en kæmpe distance, og det gøres virkeligt tydeligt, da filmen pludselig skifter til et stabilt billede med farver og lyd. Det ser ikke perfekt ud - på et af landets største lærreder er det tydeligt, at dele af billedet "svømmer" en smule pga. en eller anden form for støjreduktion. Men det glemmer man hurtigt - for med ét er man med i træningslejrene, i skyttegravene, på slagmarken og i pauserne ind imellem. Ren magi.
Hvor det må have været tydeligt for mange deltagere i 2. Verdenskrig, hvorfor de skulle i krig mod tyskerne, var det nok lidt mere diffust for dem, der meldte sig til Den Store Krig. Det var nok ikke alle, der havde hørt om mordet på Franz Ferdinand, eller forstod hvad det havde med tyskerne at gøre. Det giver de mange beretninger fra de forskellige veteraner et godt indblik i. De vidste ikke rigtig, hvad de gik ind til eller hvorfor, men alle andre meldte sig, og det skulle jo nok blive spændende at komme ud og slås for sit hjemland. Virkeligheden var noget anderledes. Filmen lægger ikke fingrene imellem mht de barske realiteter, og der er mange blodige optagelser fra skyttegravene og historier om fødder med koldbrand, kammerater med indvoldene hængende ud af maven og psykiske problemer. Hvis man har hørt bare lidt om krigen, er der nok ikke de store åbenbaringer i fortællingerne, men bare dét, at vi for en gangs skyld hører om de menige deltagere og ikke stormagtspolitik, er meget forfriskende.
Filmens store fejltrin er, at den ikke stoler nok på sine optagelser. Der er
konstant voice over, og jævnligt tænker man, at de aldrende herrer gerne måtte klappe i et øjeblik, så det store arbejde, der ligger i at give materialet en lydside, kunne komme til sin ret. Det ville også betyde, at vi fik et mere her-og-nu-indblik i, hvad en 18-årig havde at sige til at sidde i et mudderhul med kuglerne flyvende om ørerne, og ikke så meget mange års efterrationalisering.
No matter, det er stadig en imponerende bedrift og en ret unik dokumentar.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film