I biografen var udvalget enormt meget mere varieret i forhold til i dag. "Katalogfilm" og repremierer var altid på plakaten, så det blev til f.eks. Guns Of Navarone og Sean Connery-era Bond, selvom de havde over 10-20 år på bagen.
Rigtigt nok, men hvem så dem? Var det den almene ungdom eller de lidt mere nørdede filminteresserede?
Vi kan ikke gøre andet end at spekulere, men min fornemmelse siger mig, at det ikke er anderledes nu end det altid har været: De fleste mennesker vil helst have nye ting - uanset om det er film, litteratur, musik, eller videospil for den sags skyld. Vi der gerne breder vores horisont lidt længere ud har altid udgjort et mindretal, det må vi bare se i øjnene. Og så trøste os med, at det er blevet meget nemmere at få adgang til alle filmene end det var i vores ungdom. Jeg kan stadig næsten blive rørt til tårer over, at vi ikke alene har adgang til alle disse film, men at man oven i købet, hvis man lige investerer en 30-40 tusind, har mulighed for at se dem i biografkvalitet! Det er sgu da helt vildt - og noget som folk kun kunne drømme om tilbage i 80erne.
Og der skal nok komme nye folk til at vores slags. Javist, min 20 årige nevø kan ganske vist fortælle mig, at stort set alle hans gymnasiekammerater ikke kunne drømme om at se film der er meget mere end 10 år gamle, men han er så undtagelsen. Igennem de sidste par år har vi fået set: Lawrence of Arabia, Young Frankenstein, Crimes and Misdemeanors, 12 Angry Men, Horror of Dracula, Lone Wolf and Cub, Raiders of the Lost Ark, The French Connection, Videodrome, Ran, One Flew over the Cuckoo's Nest, Hellraiser, A Clockwork Orange, Hard Boiled, Blow Out, The Hustler, Invasion of the Body Snatchers '78, The Texas Chain Saw Massacre, Mad Max 2: The Road Warrior, Deliverance, Angel Heart, Yojimbo, Casino, Akira, The Exorcist, The Conversation, The Thing, The Fly, Goodfellas, Chinatown, The Big Lebowski, Jaws, Seven Samurai, Evil Dead II, The Godfather I + II og Taxi Driver. Værsgo.
Mit næste projekt bliver at overbevise ham om, at Hollywood toppede fra 1930-40...
Henrik24 skrev:
Jeg mener jo ikke selv jeg går glip af noget epokegørende m.h.t. musikken, og det er sikkert samme følelse som de unge har omkring ældre film (men der ved jeg jo så bare at de tager fejl)
Jeg troede også i lang tid, at ny musik var en død sild - og så opdagede jeg Perturbator og Dance with the Dead og Carpenter Brut og GosT og må bare konstatere at elektronisk musik sparker den ondeste bagdel i øjeblikket.
Dejligt at du indvier næste generation i filmens mangfoldige historie - og tillykke med at have fundet en, som virker modtagelig. Ens egen iver efter at anbefale klassikere overstiger næsten altid begejstringen hos en ung modtager.
Jeg kan også kun være enig med dig i at det er en gylden tid at være filmentusiast og -samler på, både med hensyn til kvalitet og udvalg. Men jeg har en stor bekymring (forhåbentlig ubegrundet) for at det måske er ved at være en stakket frist. Mange fysiske udgivelser af ældre film kommer i limited editions, og kan derfor hurtigt blive udsolgt og så forsvinde. Derfor er jeg i et evigt (og dyrt) kapløb med at få indkøbt Blu-Ray film til min personlige samling, fordi der eksisterer ikke længere udlejningsbutikker med et kæmpe og voksende bibliotek, som der gjorde for 10 år siden. Og min opfattelse af (lovlige) streamingtjenester er, at udvalget bliver stadig smallere, og fragmenteret på flere og flere tjenester med eksklusivtitler, hvor man aldrig kan være sikker på hvad der ligger tilgængeligt bare en måned ud i fremtiden.
Musikmæssigt er jeg ikke helt uimodtagelig for ny musik. En kunstner som Steven Wilson har de sidste 10 år givet mig masser af gode oplevelser og jeg tæller utålmodigt ned, når der er et nyt album på vej fra hans hånd. Tak for din anbefaling, som jeg vil udforske.
De der film-repremierer jeg nostalgisk omtalte, at jeg så som barn/ung, dem så jeg næsten altid sammen med legekammeraterne. F.eks. husker jeg at vi var blevet vilde med krigsfilm efter at have set "The Eagle Has Landed" i 1977, så i ugerne efter strøg vi ind og så "Battle of the Bulge" ("Panserslaget ved Ardennerne" på dansk) eller som nævnt "Navarones Kanoner", og tænkte ikke over at de var fra henholdsvis 1965 og 1961.
I dag er det jo næsten kun Cinemateket i København, som kontinuerligt viser ældre film, og de gange jeg har været derinde, har der været pænt besøgt, men det kan måske skyldes at det ofte er til specialarrangementer, der har budt på lidt mere end bare filmen (jeg elsker også ekstramateriale på mine Blu-Ray indkøb).
Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01 Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
pallec skrev:
Et par synspunkter på det omvendte, som man kan være enig eller uenig i...
Det modsatte af hvad? Umiddelbart ligner det to YouTube-klip, der argumenterer om moderne films kvalitet. Det har vel ikke noget at gøre med, om folk født mellem start 80'erne og midt halvfemserne ser dem? Eller har jeg misforstået noget?
Måske dårligt formuleret, men forsøgte at sige at det er nogen meninger om at moderne film ikke er så gode som de lidt ældre. Altså det modsatte af hvad de unge åbenbart mener.
Tilmeldt: fre jul 02, 2004 13:45 Indlæg: 4163
Geografisk sted: Et sted derude
Det første klip, med de 26 punkter, kunne jeg se fra start til slut, uden at kede mig. Det er faktisk mere, end jeg kan sige om mange af de nyere film jeg har set.
Jeg synes at han rammer plet med det meste, af det han siger. Det med filmens musik, er også noget af det, som jeg synes er et af de meget tydelige skift, de senere år.
Men der er jo film, indimellem, hvor det ikke er helt galt.
Dejligt at du indvier næste generation i filmens mangfoldige historie - og tillykke med at have fundet en, som virker modtagelig. Ens egen iver efter at anbefale klassikere overstiger næsten altid begejstringen hos en ung modtager.
Jeg prøver det samme med mine unger, men det er virkelig en balancegang Begge (hhv. 13 og 8 år) er vilde med Singin' in the Rain, men den yngste har allerede erklæret, at han hverken gider stumfilm eller grå film (dvs. sort/hvid). Og dér har jeg nok skubbet lidt for hårdt på ind imellem. Men mellem alt det nye prøver jeg da stadig at snige lidt ældre sager (i farver!) ind
Citat:
Musikmæssigt er jeg ikke helt uimodtagelig for ny musik. En kunstner som Steven Wilson har de sidste 10 år givet mig masser af gode oplevelser og jeg tæller utålmodigt ned, når der er et nyt album på vej fra hans hånd. Tak for din anbefaling, som jeg vil udforske.
Køb det, køb det - og husk, at han spiller i Vega til marts
Citat:
I dag er det jo næsten kun Cinemateket i København, som kontinuerligt viser ældre film, og de gange jeg har været derinde, har der været pænt besøgt, men det kan måske skyldes at det ofte er til specialarrangementer, der har budt på lidt mere end bare filmen (jeg elsker også ekstramateriale på mine Blu-Ray indkøb).
De er blevet bedre til netop at have specialvisninger eller på anden måde at give oplevelsen lidt ekstra (og nu har Matthew Modine lige meldt afbud til visningen af Full Metal Jacket - grrrrr.....). Jeg er dybt taknemmelig over, at muligheden er der for at se klassiske film, men jeg oplever nu tit, at salen er ret tom.
Musikmæssigt er jeg ikke helt uimodtagelig for ny musik. En kunstner som Steven Wilson har de sidste 10 år givet mig masser af gode oplevelser og jeg tæller utålmodigt ned, når der er et nyt album på vej fra hans hånd. Tak for din anbefaling, som jeg vil udforske.
Køb det, køb det - og husk, at han spiller i Vega til marts
Jeg har skamlyttet "To The Bone" hele denne uge, og naturligvis har jeg billet til Vega.