Gaslight (George Cukor, 1944)
Den unge sangerinde Paula (Ingrid Bergman) er vokset op i skyggen af, at hendes velhavende moster (og plejemor) blev myrdet i London, da hun var barn. Så hun er lykkelig, da hun møder den charmerende Gregory (Charles Boyer). Gregory er meget opsat på, at de skal flytte til London - hvor mosterens lejlighed stadig står tom og venter. Det er ikke lige det, Paula har lyst til, men han er meget insisterende.
Da de ankommer, går der ikke lang tid, før Gregory viser nye sider af sig selv. Han bliver overbeskyttende, omklamrende, afviser alle gæster og mener, at Paula er for dårlig tilpas til at forlade lejligheden. Samtidig begynder han at antyde, at hun er ved at miste hukommelsen, og hun hører stemmer og underlige lyde. Alt sammen lige som sin afdøde mor. Er Paula ved at blive skør, eller er der andre hemmeligheder i den dunkle lejlighed?
Gaslight modtog syv Oscarnomineringer, bl.a. for bedste film, men måtte nøjes med to, til Bergman for bedste hovedrolle og for bedste scenografi. Hun spiller også godt, men det er den manipulerende Boyer (selv nomineret fire gange), der stjæler showet som den på én gang charmerende og manipulerende Gregory. Det er en svær rolle at spille troværdigt, men han gør det meget overbevisende, og man tager jævnligt sig selv i at have lyst til at råbe ad ham. Joseph Cotten (Den Tredje Mand) har en lidt utaknemmelig rolle som en godhjertet politimand, der af egen vilje graver i sagen, mens en 18-årig Angela Lansbury er ung pige i huset.
Filmen er en genindspilning af en britisk film fra 1940, der selv var en filmatisering af et teaterstykke fra 1938. Den fungerer stadig fremragende, både som thriller, men også som skræmmeeksempel på, hvordan man kan manipulere med andre mennesker, og så har den en fremragende slutning. Varmt anbefalet - BD'en fra Warner Archive står flot.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film