Hvilken film så du i dag? 1940'erne

Herinde kan du f.eks. diskutere og anbefale nye og gamle film, lave anmeldelser, eftersøge film, osv.
Brugeravatar
Buck Rogers
Site Admin
Indlæg: 6483
Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16

Hvilken film så du i dag? 1940'erne

Indlægaf Buck Rogers » tirs jan 10, 2017 15:12

I denne tråd kan du skrive om film fra 1940-1949 :)

Genveje:
Den gamle Hvilke(n) film så du i dag? Part IX-tråd
2010s - 2000s - 1990s - 1980s - 1970s - 1960s - 1950s - 1940s - 1939 og tidligere
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."

Brugeravatar
Buck Rogers
Site Admin
Indlæg: 6483
Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16

Re: Hvilken film så du i dag? 1940'erne

Indlægaf Buck Rogers » tirs jan 10, 2017 17:25

Billede
To Have and Have Not (Howard Hawks, 1944)
You know how to whistle, don't you, Steve? You just put your lips together and... blow.

2. verdenskrig. Humphrey Bogart i hovedrollen som lyssky person, der hjælper nogle frihedskæmpere mod besættelsesmagten og falder for en smuk ung kvinde undervejs.
Skulle en og anden råbe Casablanca!, kan man ikke fortænke dem i det, men det er faktisk den kortest mulige udlægning af To Have and Have Not. Filmen foregår i 1940 på den franske koloni-ø Martinique. Harry Morgan (Bogart) tjener til dagen og vejen ved at sejle turister rundt i området og har det sådan set bedst med at passe sig selv. Han har klogeligt lært at tolerere det lokale, Vichy-venlige styre. Men som altid kommer der en ung, smuk kvinde (Lauren Bacall) på tværs, og før han ved det er Morgan blevet trukket ind i sagen om nogle modstandsfolk, der skal smugles til øen.

To Have... er egentlig en Hemingway-roman, men filmen har sjovt nok ikke det store med sit forlæg at gøre. Efter sigende syntes instruktøren, Howard Hawks, at romanen var noget hø, men han havde væddet med Hemingway om, at han kunne få en god film ud af selv hans ringeste bog. Det betød dog, at han smed en stor del af plottet ud: historien foregik egentlig på Cuba, men det blev ændret til Martinique for at undgå problemer med Roosevelt-regeringen. Ud røg også bogens fokus på klasseskel (have og have-nots)

Det bedste man kan sige om filmen er, at der er tale om solidt håndværk. Kan man ignorere den to år ældre klassiker (og det er svært, for den er bedre på næsten alle områder), har To Have... mange kvaliteter i sig selv. Kemien mellem den 45-årige Bogart og den kun 19-årige Bacall er forrygende (så forrygende, at den førte til hans skilsmisse og de tos efterfølgende ægteskab). Walter Brennan, som fire år senere slog sig sammen med Bogey i den uforlignelige The Treasure of the Sierra Madre, er stærkt underholdende som Morgans fordrukne sidekick, og Hawks vanlige talent for skarp og hurtig dialog fornægter sig ikke. Men plottet kører i tomgang ind imellem, og når vi når til det tredje sangnummer må man konkludere, at As Time Goes By bare er svær at konkurrere med. Mindre kan dog også gøre det.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."

Brugeravatar
Buck Rogers
Site Admin
Indlæg: 6483
Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16

Re: Hvilken film så du i dag? 1940'erne

Indlægaf Buck Rogers » tirs maj 09, 2017 15:45

Huha, DAHF's mest levende tråd slår til igen :)

Billede
The Ox-Bow Incident (William A. Wellman, 1943)
"Justice? What do you care about justice? You don't even care whether you've got the right men or not. All you know is you've lost something and somebody's got to be punished."

OBS: hvis du har tænkt dig at se filmen - og det bør du! - så lad være med at google den, da dens danske titel er en massiv spoiler. :shakehead:

To cowboys (Henry Fonda, med kærestesorger, og Harry Morgan a.k.a. Colonel Potter fra M*A*S*H) rider ind i en lille by. Knapt har de hørt de første historier om lokale problemer med kvægtyveri før en mand braser ind og fortæller, at kvægtyvene har slået til igen OG dræbt kvægejeren. Tyveri er sin sag, men mord... det kan byens borgere ikke have siddende på sig. Retfærdigheden må ske fyldest - og selv om en ældre mand pointerer, at det er en sag for lovens folk, har andre af de tilstedeværende svært ved at holde hovedet koldt. Lovens folk er langsommelige, og det kan man ikke vente på. Så der formes hurtigt en posse, der rider ud for at finde misdæderne - og vores to cowboys rider med af frygt for selv at komme i søgelyset.
Det falder dem ikke svært at indhente tre mistænkte (bl.a. Dana Andrews og en ung Anthony Quinn), men spørgsmålet er, om det er de rette, og om en flok mere eller mindre ophidsede mænd kan give dem en retfærdig behandling.

På papiret er The Ox-Bow Incident en klokkeklar western, men i udførelse minder den i langt højere grad om en film noir. På mange områder, ikke mindst den altid fremragende Henry Fondas tilstedeværelse, fremstår den som en prøveballon for 12 Angry Men, der fulgte 14 år senere. Wellmans film kan ikke helt leve op til denne genistreg, men det er stadig et imponerende forsøg. Med sine kun 75 minutter er den et forbilledligt eksempel på fortælle-økonomi, og dens måde at spidde flokmentalitet og gruppehysteri på føles både moderne og sørgeligt aktuel i disse sociale medie-tider. (Filmen var åbenbart så moderne, at den lå færdig i to år uden at Fox havde lyst til at udgive den - men opnåede alligevel en Bedste Film-nominering).

Varmt anbefalet.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."

Brugeravatar
DeathPosture
Indlæg: 9902
Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle

Re: Hvilken film så du i dag? 1940'erne

Indlægaf DeathPosture » ons maj 17, 2017 10:14

:oops: Jeg kom til, at Google den danske titel... Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men du havde ret i, at det var en ret stor spoiler. :|
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2015 + ÅRETS FILM 2016 | Hvilke film har jeg set i | 2015 | 2016 | 2017 Billede

Brugeravatar
Buck Rogers
Site Admin
Indlæg: 6483
Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16

Re: Hvilken film så du i dag? 1940'erne

Indlægaf Buck Rogers » ons maj 17, 2017 10:20

Ouch. Nå, men prøv at se den alligevel - det er 75 minutter givet godt ud :)
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Tilbage til "Film"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster