DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er man sep 21, 2020 18:11

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 17 indlæg ]  Gå til side 1 2 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs jan 10, 2017 15:12 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7690
I denne tråd kan du skrive om film fra 1940-1949 :)

Genveje:
Den gamle Hvilke(n) film så du i dag? Part IX-tråd
2020s - 2010s - 2000s - 1990s - 1980s - 1970s - 1960s - 1950s - 1940s - 1939 og tidligere

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs jan 10, 2017 17:25 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7690
Billede
To Have and Have Not (Howard Hawks, 1944)
You know how to whistle, don't you, Steve? You just put your lips together and... blow.

2. verdenskrig. Humphrey Bogart i hovedrollen som lyssky person, der hjælper nogle frihedskæmpere mod besættelsesmagten og falder for en smuk ung kvinde undervejs.
Skulle en og anden råbe Casablanca!, kan man ikke fortænke dem i det, men det er faktisk den kortest mulige udlægning af To Have and Have Not. Filmen foregår i 1940 på den franske koloni-ø Martinique. Harry Morgan (Bogart) tjener til dagen og vejen ved at sejle turister rundt i området og har det sådan set bedst med at passe sig selv. Han har klogeligt lært at tolerere det lokale, Vichy-venlige styre. Men som altid kommer der en ung, smuk kvinde (Lauren Bacall) på tværs, og før han ved det er Morgan blevet trukket ind i sagen om nogle modstandsfolk, der skal smugles til øen.

To Have... er egentlig en Hemingway-roman, men filmen har sjovt nok ikke det store med sit forlæg at gøre. Efter sigende syntes instruktøren, Howard Hawks, at romanen var noget hø, men han havde væddet med Hemingway om, at han kunne få en god film ud af selv hans ringeste bog. Det betød dog, at han smed en stor del af plottet ud: historien foregik egentlig på Cuba, men det blev ændret til Martinique for at undgå problemer med Roosevelt-regeringen. Ud røg også bogens fokus på klasseskel (have og have-nots)

Det bedste man kan sige om filmen er, at der er tale om solidt håndværk. Kan man ignorere den to år ældre klassiker (og det er svært, for den er bedre på næsten alle områder), har To Have... mange kvaliteter i sig selv. Kemien mellem den 45-årige Bogart og den kun 19-årige Bacall er forrygende (så forrygende, at den førte til hans skilsmisse og de tos efterfølgende ægteskab). Walter Brennan, som fire år senere slog sig sammen med Bogey i den uforlignelige The Treasure of the Sierra Madre, er stærkt underholdende som Morgans fordrukne sidekick, og Hawks vanlige talent for skarp og hurtig dialog fornægter sig ikke. Men plottet kører i tomgang ind imellem, og når vi når til det tredje sangnummer må man konkludere, at As Time Goes By bare er svær at konkurrere med. Mindre kan dog også gøre det.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs maj 09, 2017 15:45 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7690
Huha, DAHF's mest levende tråd slår til igen :)

Billede
The Ox-Bow Incident (William A. Wellman, 1943)
"Justice? What do you care about justice? You don't even care whether you've got the right men or not. All you know is you've lost something and somebody's got to be punished."

OBS: hvis du har tænkt dig at se filmen - og det bør du! - så lad være med at google den, da dens danske titel er en massiv spoiler. :shakehead:

To cowboys (Henry Fonda, med kærestesorger, og Harry Morgan a.k.a. Colonel Potter fra M*A*S*H) rider ind i en lille by. Knapt har de hørt de første historier om lokale problemer med kvægtyveri før en mand braser ind og fortæller, at kvægtyvene har slået til igen OG dræbt kvægejeren. Tyveri er sin sag, men mord... det kan byens borgere ikke have siddende på sig. Retfærdigheden må ske fyldest - og selv om en ældre mand pointerer, at det er en sag for lovens folk, har andre af de tilstedeværende svært ved at holde hovedet koldt. Lovens folk er langsommelige, og det kan man ikke vente på. Så der formes hurtigt en posse, der rider ud for at finde misdæderne - og vores to cowboys rider med af frygt for selv at komme i søgelyset.
Det falder dem ikke svært at indhente tre mistænkte (bl.a. Dana Andrews og en ung Anthony Quinn), men spørgsmålet er, om det er de rette, og om en flok mere eller mindre ophidsede mænd kan give dem en retfærdig behandling.

På papiret er The Ox-Bow Incident en klokkeklar western, men i udførelse minder den i langt højere grad om en film noir. På mange områder, ikke mindst den altid fremragende Henry Fondas tilstedeværelse, fremstår den som en prøveballon for 12 Angry Men, der fulgte 14 år senere. Wellmans film kan ikke helt leve op til denne genistreg, men det er stadig et imponerende forsøg. Med sine kun 75 minutter er den et forbilledligt eksempel på fortælle-økonomi, og dens måde at spidde flokmentalitet og gruppehysteri på føles både moderne og sørgeligt aktuel i disse sociale medie-tider. (Filmen var åbenbart så moderne, at den lå færdig i to år uden at Fox havde lyst til at udgive den - men opnåede alligevel en Bedste Film-nominering).

Varmt anbefalet.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons maj 17, 2017 10:14 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10462
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
:oops: Jeg kom til, at Google den danske titel... Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men du havde ret i, at det var en ret stor spoiler. :|

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2018 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2019 | Hvilke film har jeg set i | 2018 | 2019 | 2020 Billede


Top
   
Indlæg: ons maj 17, 2017 10:20 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7690
Ouch. Nå, men prøv at se den alligevel - det er 75 minutter givet godt ud :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: lør apr 28, 2018 20:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12592
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Crossfire (Dmytryk, 1947)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Jeg er stor fan af to af Robert'erne i denne film: Robert Mitchum og Robert Ryan. Begge to leverede altid varen i deres film.

I Edward Dmytryks "Crossfire" følger man politimanden Finlay (spillet af filmens tredje Robert, Robert Young), som efterforsker mordet på manden Samuels, der blev banket ihjel. Mistanken falder på en eller flere af de soldater, der var sammen med ham på mordnatten. Ingen af soldaterne kendte ham før den nat, hvor de mødte ham på en bar.

"Crossfire" er en message noir, der handler om anti-semitisme. I den originale roman (skrevet af den senere instruktør Richard Brooks) var motivet homo-fobi, men det var for stærk kost til Hollywoods production code i 1947. Dmytryks film var i produktion samtidig med Gregory Peck-filmen "Gentleman's Agreement" (instrueret af Elia Kazan), der også handler om anti-semitisme, men "Crossfire" fik først premiere og endte med fem Oscar-nomineringer det år. Den vandt dog ikke nogen af dem. "Gentleman's Agreement" var nomineret til otte Oscars og vandt tre, inkl. Bedste Film.

De to instruktører på de to film kunne ikke være mere forskellige: Edward Dmytryk blev blacklistet i Hollywood pga. at han nægtede at angive folk i HUAC-høringerne, mens Elia Kazan angav folk.

Robert Mitchum var efter sigende ikke voldsomt glad for sin rolle i filmen, der efter hans eget udsagn kunne have været spillet af hvem som helst.

Han brænder da heller ikke så meget igennem som Robert Ryan, der virkelig leverer en kraft-præstation af de store og man tvivler ikke på, at han havde sat sig i respekt overfor John Wayne på en senere film ("Flying Leathernecks" i 1951). Han var den ægte vare: en man's man. Samtidig med var han en fremragende skuespiller, der døde alt for ung af lungekræft i 1973.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: lør apr 28, 2018 20:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12592
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Unsuspected (Curtiz, 1947)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Det er altid interessant at se film fra Hollywoods guldalder og når man opdager en af de glemte perler, så er der lige lidt ekstra glæde ved filmkigningen.

I Michael Curtiz' "The Unsuspected" fra 1947 spiller Claude Rains den succesfulde radiovært Victor Grandison. Hans sekretær bliver fundet hængt, men det bliver klassificeret som et selvmord. Hans niece Matilda er erklæret død efter et skibsforlis i Sydamerika, men da hun dukker op igen - og hendes hidtil ukendte ægtemand med - kommer der ekstra røre i Grandisons hus, hvor han bor sammen med sin anden niece Althea og hendes mand.

Har Grandison haft noget at gøre med sekretærens selvmord? Var det mord? Har Matildas ukendte ægtemand rent mel i posen? Og hvad er det for nogle hemmeligheder Althea gemmer på?

Claude Rains, der slog igennem som den usynlige mand i James Whales klassiker, får endnu engang vist, hvor meget han kunne spille alle andre af lærredet, bare ved brug af hans stemme. Hans med-/modspillere er Audrey Totter, Joan Caulfield, Hurd Hatfield og Ted North. Filmens score leveres af Franz Waxman.

"The Unsuspected" er ægte noir (masser af leg med skygger og lys) med nogle scener, der heller ikke ville virke udenfor i en af de senere giallo-film fra Italien. Den har også nogle ting i historien, der minder meget om Columbo-serien, hvor morderen er meget sikker på hans/hendes overlegenhed og kører det lige til grænsen. Der er især et afsnit med William Shatner, der har skævet en del til denne film.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre aug 24, 2018 14:01 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7690
Billede
The Philadelphia Story (George Cukor, 1940)
"Well, this is where Cinderella gets off, now you hurry back to the ball before you turn into a pumpkin and six white mice, goodbye."

Der er dømt stjernetræf i Cukors klassiske romantiske komedie, som absolut er en af de mere vellykkede fra perioden. Historien - der er baseret på et teaterstykke - starter med, at overklasseløget Tracy (Katharine Hepburn) smider sin mand med det fantastiske navn C. K. Dexter Haven (Cary Grant) på porten, fordi han ikke lever op til hendes tårnhøje krav.
Efter nogen tid er hun klar til et nyt ægteskab, denne gang med George (John Howard), der er halvvejs folkelig men gennemført kedelig. Men situationen bliver mildest talt kompliceret, da C. K. uinviteret dukker op dagen før brylluppet - endda med to inkognito-folk fra et sladderblad på slæb. Mike Connor (James Stewart) og hans fotograf-kæreste Liz (Ruth Hussey) har nølende indvilliget i at dække denne society-historie og er med under dække af, at de er venner af familiens søn. Men der går ikke lang tid inden alle ved, hvem de er, og Tracy må både trækkes med eks-mand, jaloux kommende mand, en småforelsket journalist og en anstrengende familie lige inden brylluppet. Det kan næsten kun gå galt.

Der er ikke ret mange romantiske komedier, der er både sjove og romantiske, men Natten Før Brylluppet (som den hedder på dansk) lykkes næsten hele vejen. Hepburn havde ry for at være vanskelig og meget lidt feminin på dette tidspunkt, og hun kaster entusiastisk begge dele ind i sit portræt af Tracy. Hendes ping-pong-dynamik med både Stewart og Grant er gennemført, og man tror på deres personligheder.
Det er ikke en film, der er hylende morsom fra start til slut, men dialogen er altid skarp, og manuskriptets evne til at få de talrige forviklingerne til at gå op i en højere enhed er imponerende. Den flotte kopi fra Criterion gør ikke tingene værre.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: søn jul 28, 2019 20:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12592
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Out of the Past (Tourneur, 1947)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

"Out of the Past" er en film noir fra øverste hylde.

Robert Mitchum er cool og tilbagelænet som Jeff Bailey, der bliver indblandet i et plot, hvor han bliver hyret af den skumle Kirk Douglas til at finde den kvinde, som har forsøgt at myrde ham.

Mere bør man ikke fortælle om denne film, som skal opleves uden at kende alt for meget til plottet.

Jane Greer, Rhonda Fleming og Virginia Huston spiller det kvindelige trekløver og især Jane Greer overbeviser som kvinden Jeff skal finde.

Instruktør Jacques Tourneur slog igennem hos Val Lewton i 40erne med bl.a. "Cat People" og "I Walked with a Zombie" og sluttede sin karriere hos AIP i 60erne med "The Comedy of Terrors" og "War-Gods of the Deep". Tourneur stod også bag den fantastiske "Night of the Demon" i 1957.

"Out of the Past" blev (løst) genindspillet i 1984 som "Against All Odds" med Jeff Bridges som manden, der skal finde en kvinde. Jane Greer medvirkede i en anden rolle i 1984-filmen, som jeg ikke har set i mange år. Phil Collins' titelsang blev et megahit dengang.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: man jul 29, 2019 22:15 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7690
Tak for anbefalingen - den har stået for længe på hylden!

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: lør sep 14, 2019 13:04 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12592
Geografisk sted: Miskatonic University
Robert Siodmak står bag denne Gothic horror-perle fra 1946.
Billede

The Spiral Staircase (Siodmak, 1946)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Dorothy McGuire spiller hovedrollen som den stumme Helen, der arbejder for den ældre kvinde Mrs. Warren. Der er en morder på spil i den lille soveby, hvor de bor og morderen går efter kvinder, der har handicaps.

Det er en mørk og stormfuld aften... og der er et vindue, der er blevet åbnet.

Dorothy McGuire er fantastisk som den stumme Helen og det samme er Ethel Barrymore som den sengeliggende Mrs. Warren.

I mindre roller ser man George Brent, Rhonda Fleming og ikke mindst Elsa Lanchester.

Siodmak og hans fotograf Nicholas Musuraca (også fotograf på adskillige Val Lewton-film og noir-perlen “Out of the Past”) bruger skygger og mørke på sublim vis i filmen.

Der er mange ting i filmen, som senere blev brugt i giallo, Krimi og slashere, bl.a. close-ups af morderens øjne og et forskruet POV fra morderens synspunkt.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: lør sep 14, 2019 13:06 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7690
Fedt - den har jeg kigget på flere gange. Vil prøve at anskaffe den :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: lør sep 14, 2019 13:14 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12592
Geografisk sted: Miskatonic University
Buck Rogers skrev:
Fedt - den har jeg kigget på flere gange. Vil prøve at anskaffe den :)


Hvis du kan afspille Region A, så er Kino Lorbers Blu-ray ret flot.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: lør sep 14, 2019 14:08 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7690
Det kan jeg :thumb:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man maj 25, 2020 22:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12592
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Big Clock (Farrow, 1948)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

George Stroud (Ray Milland), redaktøren på true crime-bladet “Crimeways”, er en mester i at opspore de mennesker, der ikke vil findes. Han har besluttet sig for at tage på bryllupsrejse med hans kone (kun fem år forsinket) og intet kan hindre ham i det, ikke engang den lede direktør for nyhedsimperiet, Earl Janoth (Charles Laughton).

Janoth er dog ikke tilfreds med dette, da han vil have, at Stroud påtager sig en ny historie og udskyde sin bryllupsrejse igen. Stroud afslår og bliver fyret af Janoth, som vil sørge for, at Stroud bliver blacklistet i hele landet.

Stroud møder Janoths elskerinde Pauline York, der heller ikke har meget til overs for Janoth mere, og de to får sig en god snak. Stroud når ikke flyet med hans kone og hans dreng og beslutter sig for at drikke sig fuld sammen med Janoths elskerinde, når nu konen ikke ville vente på ham og han heller ikke har noget job mere.

Næste morgen vågner Stroud hjemme på sofaen ved York og når lige ud af døren inden Janoth dukker op. Janoth ser en mand forlade lejligheden. Janoth og York har et skænderi og Janoth slår hende ihjel.

Janoth beslutter sig for at bruge sit bladimperie, især bladet “Crimeways” og Stroud, for at finde manden og skyde skylden på ham.

Stroud bliver nu sat til at jagte sig selv, men han ved endnu ikke, at York er død. Han tror bare, at Janoth vil finde hans elskerindes ven. Da Stroud finder Yorks lig bliver det nu en jagt på liv og død.

Ray Milland viser endnu engang, hvorfor han fik så mange gode roller og havde en flot lang karriere. Han er perfekt som Stroud og veksler overbevisende mellem den komiske lethed i de tidlige scener og sitrende intensitet til sidst i filmen.

Han får perfekt slimet modspil af Charles Laughton i en af hans mest klamme roller nogensinde. Laughton spiller Janoth med hele kroppen, lige fra hans skumle ansigt med et lille sært overskæg til hele måden han går på. Når det bliver sat sammen med Laughtons fænomenale håndtering af det engelske sprog bliver han til en af de mest mindeværdige skurke i film noir.

I andre roller ser man Harry Morgan, også kendt som Colonel Potter fra M*A*S*H, som Janoths håndlanger. Som Strouds kone gør Maureen O'Sullivan et fint indtryk. Hun var gift med John Farrow, filmens instruktør, og var også kendt som Jane i de tidlige Tarzan-film med Johnny Weissmuller.

Nå ja, Laughtons hustru Elsa Lanchester, “The Bride of Frankenstein”, har også en god lille rolle som en excentrisk kunstmaler. Hun stjæler filmen i alle hendes scener.

John Farrow, der også stod bag “Five Came Back” og “Hondo”, fik med “The Big Clock” vist, at han var en yderst habil film noir-instruktør. Han får god hjælp af fotograf John L. Seitz, der også var bag kameraet på “Double Indemnity” og “Sunset Boulevard”.

Der er en imponerende brug af flydende kamerabevægelser, lange takes og i det hele taget en leg med kameraet, der ikke kan have været nemt tilbage i 1948 med de store kameraer, som de havde dengang. Som i de bedste noirs er der masser af skygger og leg med mørke og lys.

“The Big Clock” er en af de bedste Hitchcock-film, som Hitchcock ikke stod bag kameraet på. Legen med det tekniske, den intense historie, “the wrong man”-temaet og den perfekte blanding af humor og alvor - det er alt sammen noget, som man forbinder med Hitchcock, når han var bedst. John Farrow lavede en lille perle med den her i 1948 og den fortjener at blive set af flere.

N.B. Hvis historien virker bekendt, så er det pga. filmen “No Way Out” fra 1987 er en genindspilning af “The Big Clock”, hvor Kevin Costner havde fået Ray Milland-rollen og Gene Hackman havde overtaget for Charles Laughton. I 1987-versionen jagtede Costner også sig selv efter Hackman havde myrdet sin elskerinde. Det var dog lidt mere high tech i den, da Costner arbejdede mod tiden og et billede fra et sikkerhedskamera, der gradvist blev gjort mere og mere tydeligt i løbet af filmen.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 17 indlæg ]  Gå til side 1 2 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 14 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team