DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tirs mar 19, 2024 9:01

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 19 indlæg ]  Gå til side 1 2 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs jan 10, 2017 15:12 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
I denne tråd kan du skrive om film fra 1950-1959 :)

Genveje:
Den gamle Hvilke(n) film så du i dag? Part IX-tråd
2020s - 2010s - 2000s - 1990s - 1980s - 1970s - 1960s - 1950s - 1940s - 1939 og tidligere

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors feb 16, 2017 16:00 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jeg har været bedre til at købe film noir end at få dem set, men i går kunne jeg sætte hak ud for en mere i samlingen:

Pickup on South Street (Samuel Fuller, 1953)
Billede
"I have to go on making a living so I can die. But even a fancy funeral ain't worth waiting for if I've gotta do business with crumbs like you."

"Bundsolid" er det første, der faldt mig ind efter at have set Pickup on South Street. "...men mildt skuffende" ville følge lige i halen. Grundingredienserne er der ellers. En ung kvinde (Jean Peters) får stjålet sin pung ombord på en sporvogn, og umiddelbart tror tyven (Richard Widmark) blot, at han har fået lidt ekstra penge. Men kvinden er blandet ind i kommunistisk spionage og havde nogle tophemmelige fotos i pungen. Hendes utilregnelige kæreste (Richard Kiley) lokker hende derfor til at prøve at opspore billederne - med politiet, der også kender til spionage-sagen, lige i hælene.

I princippet lyder det jo fascinerende, og både Widmark og især Thelma Ritter (som en stikker med hjertet på rette sted) leverer fine præstationer. Desværre er der hevet en dybt utroværdig kærlighedshistorie mellem tyv og kvinde ned over plottet, hendes kæreste spiller ikke synderligt overbevisende, og visuelt er den heller ikke på niveau med de bedste i genren. Men med sine kun 80 minutter når man i alt fald ikke at kede sig, og Eurekas BD står rigtig flot.
:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty:

Med sådan en indsats for filmhistorien syntes jeg, at jeg havde gjort mig fortjent til at se John Wick, men det er en helt anden historie (men den var dog så vellykket, at jeg skal i biffen og se toeren i aften) :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors feb 16, 2017 18:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 08, 2012 22:12
Indlæg: 2296
Buck Rogers skrev:
Pickup on South Street (Samuel Fuller, 1953)

Det er sjovt, for jeg har altid holdt meget af Pickup, men har egentlig aldrig tænkt over, at kærlighedshistorien er over the top før nu, da jeg synes den type historier oftest følger med film fra halvtredserne. Jeg er meget glad for Widmarks lidt løse skuespil i en rolle, som netop kalder på den type, hvilket gør Pickup til en af de bedre film noir titler i min optik. Jeg medgiver dog gerne, at den mangler en del på lyssætning og stemning, som andre film i genren gør langt bedre.

_________________
The artist formerly known as Konigsberg


Top
   
Indlæg: tors feb 16, 2017 22:59 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener mht. 50'er-film. Men grundlæggende skal jeg tro på kærlighedshistorien - enten fordi manuskriptet er overbevisende, eller fordi kemien bare fungerer (som med Bogart og Bacall - mestendels i 40'ere, men du ved hvad jeg mener).
Her virkede det bare ikke særligt godt i mine øjne.

Anyway, nu står den på hylden, og når jeg om mange år når frem til den igen, kan det være, at den sidder lige i skabet :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: fre feb 17, 2017 13:19 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Buck Rogers skrev:
Anyway, nu står den på hylden, og når jeg om mange år når frem til den igen, kan det være, at den sidder lige i skabet :)


Den kan jo altså ikke både stå på hylden og i skabet samtidig. :naughty:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: fre feb 17, 2017 13:42 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Altså DP, skal du have skåret alt ud i pap? :naughty:
Billede

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: fre feb 17, 2017 13:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
:laugh:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: man jul 31, 2017 11:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Billede
Dunkirk (1958)

Lad os nu ikke glemme Leslie Normans imponerende og ambitiøse Dunkirk fra 1958, med Richard Attenborough, John Mills og Bernard Lee, når alle er oppe og ringe over Christopher Nolans bombastisk udgave af et lille nedslag i et større slag af Dunkerque.

Filmen fortælles primært fra to perspektiver, dels fra en avisreporter, der hedder Charles Foreman (Bernard Lee) og kujonagtige John Holden (Richard Attenborough), der ejer et værksted og er helt tilfreds med sin indkomst fra Spøgelseskrigen. Og den pålidelige Corporal "Tubby" Binns (John Mills), der ved frontlinjen i besatte Frankrig, bringer hvad der er tilbage af hans enhed til kysten. Operation Dynamo sættes i værk, og Charles Foreman, John Holden og andre lokale, ender med at blive trukket ind i krigen med deres egne både.

En film der er værd at se, selv i dag. Overraskende historisk nøjagtigt og det er før dagens hjælpemidler som CGI, der i sidste ende har mere at byde på end Nolans.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: tors jan 18, 2018 16:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Café Paradis (1950)

Ligesom Fahrenheit 451 var det en ren tilfældighed, at jeg fandt denne på det lokale bibliotek. En bemærkelsesværdig dansk film fra 1950, der belyser alkoholismens problemer den gang, hvor vi i filmen følger to personer. En low-end arbejdstager og en produktionschef, hvor snart står til at overtage posten som direktør for samme firma, hvor begge skal stå over for de konsekvenserne deres afhængighed skaber.

Forskellige skæbner, der går op og ned, mens konerne kun kan stå ved sidelinjen og græde for hver tår snaps mændene hælder i sig og hvad de ellers skal stå model til efter 20 genstande. Flot fotograferet i sort og hvid med de sædvanlige skuespillere dengang, men nu i mere usympatiske roller, som Ib Schønberg, er bare helt fantastisk og giver en god volume i filmen.

Heldigvis har tiderne ændret sig på det punkt, selvom det stadigvæk er en dagligdag for mange i dag. Det er en gribende film og er smukt fortalt om en tragisk historie, der hvert fald overraskede mig meget positivt af en dansk film. Uden tvivl der er meget langt mellem snapsene med danske film i dag, som sikkert også var den gang, men dem af ældre dato, har bare mere at byde på. Så jeg er klar på noget mere.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Don't Bother to Knock (Baker, 1952)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Udmærket lille real time-thriller (på ca. 70 min.) med Marilyn Monroe i en af hendes første større roller.

Filmen foregår en aften på et hotel i New York. Ægteparret Jones skal til en stor middag på hotellet, hvor manden skal hædres. De mangler en barnepige til deres datter Bunny.

Elevator-føreren Eddie (Elisha Cook Jr.) foreslår hans niece Nell (Marilyn Monroe), som mangler et job. Ægteparret siger ja og Nell møder op sammen med onklen. Hun får puttet datteren og begynder nu at tage konens tøj, makeup og parfume.

Nell bliver set igennem vinduet af Jed (Richard Widmark), der er på vej ud af et forhold med natklubsangerinden Lyn (Anne Bancroft). Jed øjner muligheden for en hyggelig aften med den smukke Nell, men det kommer ikke helt til at gå som han regner med. Nells skønhed gemmer på noget mørkt under det flotte ydre.

Den rutinerede britiske instruktør Roy Ward Baker står bag denne thriller, hvor Marilyn får vist, at hun var ret habil til at spille seriøse og mørke roller. Det var bare ikke ret tit, at hun fik lov til det. Baker stod senere i sin karriere bag adskillige Hammer og Amicus-film og der er da også en del ansatser til horror i denne film.

Marilyn spiller overfor Richard Widmark, der gjorde en karriere ud af at spille røvhuller og han starter da også med at være et røvhul i begyndelsen af filmen. Hans kæreste Lyn, spillet af en 21-årig Anne "Mrs. Robinson" Bancroft, er træt af hans manglende empati og har droppet ham. Hans interesse for Nell går kun på det kropslige - han skal bare videre efter at være blevet droppet af Lyn.

Filmens behandling af Nells skrøbelige sindstilstand er meget sober og sympatisk overfor hende. Marilyn spiller virkelig godt, men man kan ikke helt lade være med at tænke på, hvor meget af hende selv hun tog med ind i rollen. Hun går fra at være sexet (det er jo Marilyn...), skræmmende og til at være ynkværdig, så man bare har lyst til at tage sig af hende.

Widmark er en af mine favorit-skuespillere fra 40erne/50erne, hvor han var ekspert i at spille psykopat (hans Tommy Udo i "Kiss of Death" cementerede ham - og nogle vil sige type-castede - ham i den type rolle), men han er lidt mere nede på jorden i denne film. Han er bestemt ikke sympatisk, til at starte med, men hans forandring fra røvhul til (nogenlunde) normalt menneske i løbet af filmen virker.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:43 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Seven Year Itch (Wilder, 1955)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Billy Wilders filmatisering af George Axelrods teaterstykke var meget omdiskuteret tilbage i 1955, til dels pga. teaterstykkets dialog og hentydninger og til dels pga. Marilyn Monroe, da hun virkelig var på toppen af sin karriere på det tidspunkt.

Det er da også i denne film, at man ser det ikoniske kjole-løft, der dog ikke er helt som på diverse pressefotos (man ser hende ikke i fuld figur).

Axelrods teaterstykke blev tonet en hel del ned til Hollywood-filmen pga. den daværende Production Code. Det var noget, der ikke huede Billy Wilder, der ikke så specielt positivt tilbage på filmen senere i sin karriere.

Wilder havde fået lavet en screen test på Walter Matthau til rollen som George Sherman, men Matthau var et ret ubeskrevet blad dengang, så ham ville studiet ikke satse på. Tom Ewell, som havde spillet rollen på Broadway, fik rollen i stedet for. Wilder kom dog til at arbejde sammen med Matthau senere i karrieren (The Fortune Cookie, The Front Page og Buddy Buddy).

Det er under alle omstændigheder Marilyn Monroes film, da hun stjæler alle de scener hun er med i og virkelig brænder igennem. Hun spiller en variation på hendes "ditzy blonde"-persona og gør det til perfektion.

Desværre mangler filmen Wilders vante bid, hvilket sikkert hænger sammen med nedtoningen af Broadway-manuskriptet. Hvis Wilder havde fået frie hænder til at lave en definitiv version af teater-stykket, så tror jeg, at den havde fungeret en del bedre.

Som det er nu, så er filmen helt igennem seværdig. Den har nogle sjove scener, en blændende smuk Marilyn og en velspillende Tom Ewell i rollen som "everyman"-hovedpersonen. Den mangler bare lige det der "Wilder touch", som der er i de bedste af hans film. Det, der gør, at den sidder i tilskueren lang tid efter.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Niagara (Hathaway, 1953)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Veteran-instruktøren Henry Hathaway sad i instruktørstolen på denne film noir (i farver) med Marilyn Monroe, Joseph Cotten og Jean Peters i hovedrollerne.

"Niagara" er en stramt komponeret lille thriller, hvor Marilyn spiller en femme fatale, som får hendes elsker til at myrde hendes mand (Joseph Cotten). Det går dog ikke helt efter planen.

Der er noget Hitchcock og noget forskruet over nogle af temaerne/ideerne i denne film. Den udspiller sig på nogle tidspunkter som en bizar variation på Hitchcocks "wrong man"-tema og har også nogle kameraskud og ekstremt mørke ideer, som Hitchcock ville have elsket.

Marilyn passer ret godt ind i Hitchcocks "icy blonde"-formel og viser, at hun kunne meget mere end bare at spille dum blondine. Hendes sex appeal bliver stadig udnyttet til fulde, men der er noget under overfladen, som man sjældent så i andre af hendes film.

Den er flot filmet og sangen "Kiss" spiller en vigtig rolle i filmen. Igen en ide, som Hitchcock kunne have brugt i sine film (og også brugte med "Que Sera, Sera" i "The Man Who Knew Too Much" i 1956).

Sidenote: Jean Peters var veninde med Marilyn Monroe og havde tidligere spillet sammen med hende i "As Young As You Feel" i 1951. Peters var Samuel Fullers valg til rollen som Candy i "Pickup on South Street" i 1952 - en rolle, som Monroe også havde været på tale til. Fuller mente dog, at Marilyn så for uskyldig ud til den rolle og at Peters passede bedre.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jul 13, 2018 11:30 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
^Tak for 3x Monroe-anmeldelser :thumb: Jeg har kun set The Seven Year Itch i min barndom, så den fremstår meget, meget tåget. Men jeg vil da prøve at fremskaffe Niagara.
Det er i øvrigt sjovt/tragisk, at Monroe & Bogart alle steder bruges som symboler på klassisk Hollywood, men hvor mange i dag har set nogen af deres film? Hvis bølgerne går højt, har folk måske set Casablanca en gang, men det er vel også ca. det?

Jeg tror ikke, at vi er mange western-fans herinde, men prøv alligevel:
Billede
The Man From Laramie (Anthony Mann, 1955)
Parløbet mellem instruktøren Anthony Mann (El Cid, Fall of the Roman Empire + oprindeligt Spartacus) og James Stewart er ret kendt. I løbet af ganske få år lavede de otte film sammen, heraf fem westerns, hvoraf The Man From Laramie er den sidste. Ud over at være skidegod underholdning, er filmen på mange måder også interessant som billede på James Stewarts transition fra 1930'erne og 1940'ernes svar på Tom Hanks, den gemytlige lille mand på gulvet. I denne sidste western tager han skridtet fuldt ud til den rene antihelt; en mere dyster, tvetydig personlighed, der ikke altid var så retskaffen. Det pegede fremad mod komplekse roller i bl.a. Vertigo og Anatomy of a Murder.

Stewart er Manden, der kommer til en lille frontier town midt i apache-land i New Mexico - umiddelbart bare for at handle, men tilsyneladende har han også mere personlige grunde. Han støder hurtigt ind i den lokale kvægkonge, der stort set ejer by og opland - og i øvrigt har en talentløs søn med et meget hidsigt temperament. Det lyder alt sammen meget klassisk, men de fleste af personerne har flere dimensioner og er mindre sort-hvide end i tidligere film i genren. Dramaet bliver næsten Shakespeare'sk, da kvægkongens højre hånd, der føler sig som dennes søn, også kommer ind i historien. Og så er der selvfølgelig kvinder og indianere, hvis det andet ikke skulle være tilstrækkeligt.

Der er masser af blod i The Man From Laramie - både det synlige (filmen er i forhold til sin samtid ret grafisk med sin vold) og det familiære. Og begge dele er som bekendt godt drama, der leveres af en række dygtige skuespillere. Samtidig er Mann en mester i et udnytte de imponerende landskaber, der virkelig kommer til deres ret i fuld Cinemascope (2.55:1). At kopien fra Eureka står rigtig flot, gør ikke tingene dårligere.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: fre jul 13, 2018 12:13 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Buck Rogers skrev:
^Tak for 3x Monroe-anmeldelser :thumb: Jeg har kun set The Seven Year Itch i min barndom, så den fremstår meget, meget tåget. Men jeg vil da prøve at fremskaffe Niagara.
Det er i øvrigt sjovt/tragisk, at Monroe & Bogart alle steder bruges som symboler på klassisk Hollywood, men hvor mange i dag har set nogen af deres film? Hvis bølgerne går højt, har folk måske set Casablanca en gang, men det er vel også ca. det?


Helt enig - godt, at folk har set Casablanca, men der er så mange andre fremragende film med Bogart fra 30erne/40erne/50erne, som folk burde stifte bekendtskab med. Det samme med Monroe, hvor mange har set "Some Like It Hot", men hun var også god i mange andre film end den.

Buck Rogers skrev:
The Man From Laramie (Anthony Mann, 1955)


Jeg er stor westernfan og Manns westerns fra 50erne er gode eksempler på, hvor mørke Hollywood-westerns kunne være. Det blev destilleret i de senere spaghetti westerns af bl.a. Leone, men bl.a. Mann, Ford, Boetticher og Aldrich leverede også nogle dystre film i genren.

Har du set Manns andre westerns med Stewart? Stewart er lige så dyster og mørk i dem, som han er i den her. Hvis du kan lide stilen i denne type western, så kan jeg også varmt anbefale Budd Boettichers samarbejde med Randolph Scott, hvor de fem af dem netop er udkommet i et flot bokssæt fra Indicator.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jul 13, 2018 12:25 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Ja, især med Bogart er der jo rigeligt at kaste sig over, men Monroe kunne jo - som du skriver - andet end at være dum blondine.

Nej, jeg har desværre ikke set andre. Jeg har Man of the West stående, men den er så med Gary Cooper. Jeg ville helst se The Naked Spur, men den er vist ikke ude på BD overhovedet. Tyskerne har været flinke til at sende westerns ud, og jeg kan se, at man både kan få Winchester '73, The Far Country og Bend of the River dernede. Jeg ved dog ikke, om de er restaureret bare nogenlunde ordentligt.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 19 indlæg ]  Gå til side 1 2 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 24 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team