DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tirs mar 19, 2024 7:03

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 75 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 Næste
Forfatter besked
Indlæg: man feb 12, 2018 17:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Olsen-banden på sporet (Erik Balling, 1970)

Se nu her, det var sgu tider, da DSB altid kom nøjagtigt til tiden, og den danske statsbanemand satte stolthed i sit arbejde. Skål i Tuborg, eller ja, i sort kaffe og smørkage kan da også gå. Stadigvæk en herlig og sjov film.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Senest rettet af ImpulzE fre feb 23, 2018 16:23, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: man feb 12, 2018 18:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Hardcore (Paul Schrader, 1979)

George C. Scott er storslået og Peter Boyle giver en fantastisk bidrag, som en sleazy privat efterforsker. En film jeg ikke undgå at tænke på mens Hårdkogt (den danske titel) kørte på fulde hammer på lærredet, var Joel Schumachers 8MM, og det ikke så underlig, da begge har samme omdrejningspunkt. Personlig synes jeg 8MM ikke er en dårlig film og det var en fornøjelse, at endelig kunne se den her, og se George C. Scott, som faderen, tage sagen i egen hånd i de skumle miljøer og mennesker, der ingen moral har.

Det virkede som om Hardcore bliver noget forhastet hen mod slutningen og det er en skam, men det kan være Paul Schrader ikke fik så meget frihed, som han havde håbet.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: ons mar 07, 2018 0:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Sleuth (Mankiewicz, 1972)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Nogle gange læner man sig bare tilbage i stolen og nyder skuespillet. "Sleuth" er en af de gange. Laurence Olivier og Michael Caine spiller hovedrollerne i denne filmatisering af Anthony Shaffers velskrevne skuespil.

Joseph L. Mankiewicz startede sin karriere som filminstruktør i 1946 med "Dragonwyck" og stod senere bag film så forskellige som "All About Eve", "Guys and Dolls" og "Cleopatra".

Efter "Cleopatra" i 1963 - en film, som kunne have ødelagt enhver anden instruktørs karriere - instruerede han et par mindre film med Rex Harrison og Kirk Douglas og sluttede sin karriere af med denne 1972-filmatisering af det Tony-belønnede Anthony Shaffer-skuespil. I den ene hovedrolle ville Mankiewicz have Anthony Quayle, som havde spillet Wyke (Oliviers rolle) på teatret. I Milo Tindle-rollen ville han have Alan Bates, som dog afslog rollen, da han ikke mente, at det var noget for ham.

Han endte med Laurence Olivier og Michael Caine og det var nogle ganske udmærkede erstatninger. De endte begge med at blive Oscar-nominerede for deres hovedroller i filmen, Mankiewicz blev nomineret til Bedste Instruktør og John Addison for Bedste Musik.

Olivier og Caine spiller fantastisk i filmen og man kan virkelig se, at de nyder at levere Shaffers spydige dialog. Især Olivier er fremragende, men Caine kan bestemt også godt følge med. I en mindre rolle ses den ukendte teaterskuespiller Alec Cawthorne og han gør det også ret fint.

Den dygtige set designer Ken Adam står bag filmens sets og man føler ikke på noget tidspunkt, at det bare er filmet teater pga. de få sets. De få sets (tre eller fire rum) får lov til at blive levende og virker meget "boet i". Touchet med Wykes mange mekaniske dukker er en fed ide og giver en god ide om, hvad Wyke er for en mand.

I 2007 genindspillede Kenneth Branagh filmen med Michael Caine i Olivier-rollen og Jude Law i Caine-rollen. Manuskriptet blev omskrevet af dramatikeren Harold Pinter og der blev ikke brugt noget af Shaffers oprindelige dialog i filmen.

2007-versionen er en okay version af historien, men hvis man vil have hele oplevelsen og nyde virkelig forrygende skuespil, så er det 1972-versionen man skal opstøve. Den er desværre ikke udgivet på Blu-ray (den ville være ideel for Arrow eller Indicator) og den gamle Anchor Bay er OOP og går for store summer på brugtmarkedet. Jeg har købt og har set den tyske DVD fra Pidax, som har engelsk lydspor og et godt billede.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: ons mar 07, 2018 16:12 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
:thumb: God anmeldelse af en fremragende, lille film.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors mar 08, 2018 20:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Almost Human / Milano odia: la polizia non può sparare (Umberto Lenzi, 1974)

A psychotic small-time criminal realizes that the everyday robberies, rapes and murders he commits aren’t profitable enough, so he figures to hit the big time by kidnapping the daughter of a rich man.

Brutal action, sex og vold. Den har alt det sleaze med over-the-top karakterer, som du kunne håbe på. Blandt andet med Tomás Milians "er pisseligeglad med dig eller alle andre", Henry Silva som en bestemt, men en good guy, politimand der virkelig sparker røv, og sidst og ikke mindst. Morricones lydspor som er fantastisk. Fremragende 70'er italiensk eurocrime.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: lør mar 10, 2018 18:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Emperor of the North AKA Jernbanens hårde drenge (Aldrich, 1973)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

I "Jernbanens hårde drenge" bliver Lee Marvins vagabond A-No. 1 kamp mod den sadistiske konduktør Shack (spillet fuldstændig sublimt og vanvittigt af Ernest Borgnine) mytologiseret på en måde, så det bliver en kamp mellem det gode og det onde. Begge skuespillere giver sig fuldt ud og man tror på det filmiske had mellem de to, der nåede at spille sammen i syv film.

Gode gamle Robert Aldrich sidder i instruktørstolen på "Jernbanens hårde drenge" og han havde tidligere arbejdet sammen med Marvin/Borgnine på "Det beskidte dusin". Musikken er leveret af Frank De Vol, der havde arbejdet sammen med Aldrich siden "World for Ransom" i 1954.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn apr 29, 2018 10:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Time After Time
(Nicholas Meyer, 1979)

H.G. Wells og Jack the Ripper i fremtiden ... Se, det er sgu en interessant historie og selvfølgelig dateret i dag med effekterne, men det er en del af charmen. Overraskende sjov og meget underholdende. En meget fin blu-ray udgivelse fra Warner Archive.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: tors maj 10, 2018 13:31 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Charley Varrick
(Don Siegel, 1973)

A man, his wife, and their friend, stage a bloody bank robbery, unaware they are stealing money from the Mob.

Don Siegel lavede sine film med sit hjerte og hoved, fokus på manuskriptet og historien, hvor der i dag handler for det meste om penge og CGI. Det var første gang for mig at endelig kunne se Charley Varrick, også i en lækker udgave på blu-ray. Joe Don Baker er badass og sublim i rollen som Molly, det samme med John Vernon og Walter Matthau, der er virkelig skinner igennem filmen. En fantastisk film.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: søn maj 27, 2018 19:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Violent Professionals (Martino, 1973)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Fint indslag i Poliziotteschi-genren med Luc Merenda og Richard Conte i hovedrollerne.

Den er instrueret af Sergio Martino, skrevet af Ernesto Gastaldi (som også har skrevet bl.a. "Day of Anger", "Torso" og "All the Colors of the Dark") og har et cool/funky score af Guido & Maurizio De Angelis.

Merenda er det italienske svar på Dirty Harry, der går undercover for at hævne mordet på hans chef. Historien virker som et slags opkog på den første og den anden Dirty Harry-film - og så lige med det der italienske touch med vilde biljagter, smækre damer og svedende gangstere. Det er ikke en film for sarte sjæle, da hverken børn, gravide eller uskyldige gidsler er sikret overlevelse.

Martino styrer løjerne med en sikker hånd og der er velfungerende kameraarbejde, gode stunts og herlige biljagter.

Blu-ray-skiven fra Code Red/Kino Lorber står ret flot, men det kunne have været rart med lidt mere restaurering af lydsporet, der lyder meget slidt til tider. Det bidrager dog til grindhouse-oplevelsen.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: ons jul 25, 2018 18:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Choirboys (Aldrich, 1977)

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

Den er baseret på Joseph Wambaughs roman af samme navn og han var ikke tilfreds med filmatiseringen, som veteran-instruktøren Robert Aldrich stod bag. Wambaugh fik endda taget sit navn af filmen.

Ideen med filmen er en slags politi-udgave af "M*A*S*H" / "Hill Street Blues meets Police Academy". Charles "Renko" Haid er endda med i en gennemgående rolle.

Castet er solidt med gode roller til Charles Durning, James Woods, Stephen Macht, Tim McIntire, Perry King, Randy Quaid, Louis Gossett Jr. og Burt Young.

Filmens opbygning minder meget om "The New Centurions", en anden film baseret på en roman af Wambaugh. Den bestod af en stak vignetter, hvor man fulgte en gruppe politifolk og deres dagligdag. Den eskalerede henimod slutningen, hvor den blev mere og mere mørk.

Det samme gælder "The Choirboys", men problemet er bare, at den stiller sig imellem to stole: det mørke og det satiriske. Det kan virke, men det gør det ikke rigtig i den her film, hvor tonen hele tiden er meget skæv og man aldrig rigtig ved, hvad Aldrich og holdet bag filmen vil med de pågældende scener.

Der er velfungerende scener og vignetter, bl.a. en scene med James Woods, hvor han forsøger at fange nogle ludere. Charles Durning er også en gennemgående solid del af filmen og man køber hans ældre politibetjent, der bare gerne vil have lov til at gå på pension.

Den er værd at se for James Woods-fans, der vil se, hvad han lavede i starten af hans karriere i en af hans tidlige filmroller. Det var også den første film af to, hvor han spillede sammen med Tim McIntire (nr. to er "Fast-Walking").

Sidenote: James Woods har i løbet af sin karriere medvirket i tre Wambaugh-filmatiseringer: "The Choirboys", "The Onion Field" og "The Black Marble".

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn aug 12, 2018 13:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Sleeping Dogs (Roger Donaldson, 1977)

På mange måde en ret seværdig film med Sam Neill, og Roger Donaldsons instruktørdebut var også en gennembrud film til New Zealand filmskabere, som den første film fra New Zealand til at åbne i USA.

Efter bruddet af hans ægteskab, der skyldes hans hustrus affære med en anden mand ved navn Bullen (Mune), tager Smith (Neill) on the road i bilen, hvor han undervejs finder et fredeligt sted at bo og starte forfra på Coromandel Halvøen, en ø, der ejes af en Maori stamme.

Alt er godt, han får hunden og bytter sin bil til en båd ... Men i baggrunden koger spændingen ind i en borgerkrig og guerilla aktiviter. Ikke godt.

Smiths idylliske liv bliver ødelagt, når en bombe eksplodere i en nærliggende by, og med lynets hast ankommer politiet til øen for at arrestere ham efter ulovlige våben pludselig er fundet. Har bliver Smith hurtigt trukket ind i en revolutionær kamp mellem guerillaer og højreorienterede i New Zealand. Impliceret i et mord og indrammet som en revolutionær sammensværger forsøger Smith at opretholde en holdning af ikke-vold, mens er fanget mellem stridende parter, når han brat beslutter at flygte under transporten til sin henrettelse ...

En anstændig politisk low-budget thriller i lille skala, hvis lidt bare-bone historie, men en ambitiøs film af Donaldson med mange relevante og spændende elementer. Jeg blev sgu meget overrasket over det sindssyge flotte billede transfer Arrow Video's blu-ray havde, som hører under deres Academy pulje.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: fre sep 28, 2018 12:44 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
The Black Hole (Gary Nelson, 1979)
"There's too much interfence! See if you can get through to V.I.N.CENT. with your E.S.P."
Da jeg var barn, fik vi Anders And-bladet hver uge. Yay. En dag i 1980 fulgte der noget ekstra med ugens blad - en fantastisk papmaske af en robot, der hed V.I.N.CENT. fra noget, der hed Det Sorte Hul. Jeg fattede intet men rendte glad rundt med masken og syntes, at det der sorte hul lød pænt blæret.

Fast forward til 2018. Jeg har set glimt af filmen hist og her, men vist aldrig i sin helhed. Hvis jeg nu havde set den, dengang i 1980, kunne jeg bedre have genset den med nostalgiske briller. Men som det er nu, ville filmen have gjort sig bedre med en papmaske for øjnene. For nøgternt set er den noget bras.

The Black Hole er tydeligvis et produkt af tiden efter Star Wars, hvor en masse studiechefer har kigget forvildede på deres bestyrelse og råbt "We gotta have one of those". Men selv om indflydelsen fra Lucas' ikoniske værk er klar (hey! robotter! laserpistoler! Darth Vader-klon!), er filmen i praksis mere et barn af Forbidden Planet og Disneys egen 20,000 Leagues Under the Sea. Og hvis man undervejs kommer til at sende et par tanker til Event Horizon, er der heller ikke noget forkert i det. Men alle disse film er langt bedre end Disneys miskmask, der passende selv kunne være dumpet ned i et sort hul.

Den første halve time går med, at en række kendte og ukendte skuespillere går søvngængeragtigt rundt, stive som vaskebrætter, og siger technobabble-ting, der ville have gjort trekkies småliderlige. Stakkels Anthony Perkins og stakkels Ernest Borgnine. Heldigvis lander deres rumskib ved siden af et sort hul, hvor Maximilian Schell giver den som småskør videnskabsmand (aren't they all?) i sit selvpimpede superduper rumskib. Han virker som den eneste, der morer sig lidt over rollen i denne dybt fjogede film.
Der er også nogle Star Wars-robot-kloner (hey! V.I.N.CENT.!) der er komplet ligegyldige og meget, meget ucharmerende, men retfærdigvis skal siges at Disney havde fabrikeret bunker af merchandise, og det ville da være synd, hvis det gik til spilde.

Efter en time med tonsemeget gumpetung exposition og søvngængeragtige mono- og dialoger, må Disney have indset, at der også skulle ske noget, så pludselig tager fanden ved instruktøren, der sender sine søvndrukne skuespillere på stroppetur. Nu skal de skyde! Og springe! Og sprænges i luften! Og så går filmen jo egentlig hen og bliver ok underholdende, men den slutter alt for brat på en ret syret facon, og lige som med Event Horizon kunne man godt lige have brugt 10 minutter mere til at bygge karaktererne op undervejs.

Det er ikke den rene elendighed hele vejen. Modellerne er vildt flotte, og generelt er effektarbejdet virkelig vellykket. Ikke mindst da den ene af vores (ret ligegyldige) hovedpersoner er ved at blive suget ned i det sorte hul - uden rumdragt eller noget pjat - og så liiiige bliver reddet af en af de her kiksede robotter. Det ser flot ud og er samtidig så idiotisk, at man kun kan give Neil deGrasse Tyson ret i at kalde den "the least scientifically accurate movie of all time".

Og ja, John Barrys musik er super. Resten er et sted mellem kikset, syret og kedeligt. Men nu savner jeg min papmaske.
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Senest rettet af Buck Rogers man nov 12, 2018 13:38, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: fre sep 28, 2018 23:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4615
Geografisk sted: Østerbro
:laugh: Jeg tror jeg springer over.


Top
   
Indlæg: man okt 01, 2018 18:55 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
La pacifista - Smetti di piovere, Italien m.fl., 1970 - IMDB link
Lad mig sige det med det samme: skid hul i plottet. Monica Vitti er bare ikke attraktiv, og hun er jo dødsdømt på forhånd hvad skuespil angår. Men holdaheltfest, jeg har ikke været så betaget over at se kameraværk - og instruering - i lange tider. Der er nogle fantastisk flotte one-take's der får een (well, mig i alt fald) til at glemme alt om plot og fokusere på hvad man får lov til at se.

Vi er ikke ovre i Giallo, for Monica Vitti er simpelt hen bare ikke en hovedrolle værdig - og for blond til at være skræmmende. Men kameraværket .. wow, jeg vidste ikke Ungarere kunne andet end pivskideri og lappe sko, men wow. Og ser man 2-3 film mere af Jancso, vil man uden tvivl se hvordan han har inspireret Angelopoulos, og han er een af mine helte, såeh ..

Som sagt, glem plottet, bare sug kameraværket ind, for det er super flot!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: fre okt 12, 2018 22:46 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Attack of the Killer Tomatoes! (John De Bello, 1978)

Film #3 af Hoop-tober

Filmen der gav os Puberty Love af Matt Cameron.

Attack of the Killer Tomatoes! (som startede som en 10-minutters film på Super 8-kamera) parodierer den generelle kultur på 70'erne, så på den ene side er det ret latterligt i dag, og på den anden side er filmen en af de tåbelige horrorfilmspoofs nogensinde. Der var mange sjove og meget vanvittige ting, så som helikopterstyrtet, der ser noget vildt og virkeligt ud, af den oversag det var ikke planlagt - men trods det, kan det alligevel være svært at komme igennem filmen. Men dræbte tomater, dét er jo en fed ting til en b-film, jeg mener, se bare på plakaten.

:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 75 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 39 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team