DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er ons okt 17, 2018 6:50

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 57 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons jul 05, 2017 10:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10156
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Ahh, Jumanji... En af de fillm jeg ved, at jeg har set engang på Filmnet i 90erne, men som jeg stort set intet husker af. Den skal jeg klart have genset engang. Tak for reminderen! :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2016 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2017 | Hvilke film har jeg set i | 2016 | 2017 | 2018 Billede


Top
   
Indlæg: man jul 17, 2017 15:57 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7127
Billede
Small Soldiers (Joe Dante, 1998)
Jeg har set enkelte sekvenser af den i årenes løb, men ellers var dette mit første gensyn med filmen siden biografen for næsten tyve år siden. Jeg mindes oplevelsen dengang som underholdende, men også lidt... undervældende. Højdepunktet var helt klart Goldsmiths score, som jeg efterfølgende rendte fra toppen af Scala og ned i stueetagens Axel Musik for at købe. Næsten 200 SU-kroner for en halv times musik! Det var mange penge, dengang dinoerne huserede i gaderne...



Nå, det var et sidespring. Vi følger en ung knægt, der arbejder i en legetøjsbutik og ad omveje får fat i noget nyt hi-tech legetøj. Legetøjet ser sjovt ud på overfladen, men i virkeligheden er det proppet med militær teknologi, og det nuttede legetøj får hurtigt følgeskab af nogle ondsindede soldater-figurer, der er programmeret til at udradere de hyggelige figurer. Knægten slutter sig sammen med naboens datter (en ung Kirsten Dunst) og må nu prøve at gøre kål på soldaterne, der er uhyggeligt gode til at være farlige trods deres lille størrelse. Og det går ikke stille for sig.

Ved gensyn var oplevelsen underholdende, men også lidt... undervældende. Dante har allerede lavet denne film en gang før, da den hed Gremlins. Små væsner terroriserer nabolaget? Tjek. Sød pige? Tjek. Sort humor? Jerry Goldsmith? Generel anarki? Dick Miller? Tjek, tjek, tjek, tjek. Det virker lidt som den samme film, bare med bedre teknologi men også med en kedsommelig, ukarismatisk hovedperson og nogle lidt mere vandede jokes. Det er imponerende, hvad Dante får ud af de små dukker, og man har lidt samme fornemmelse af "barn i slikbutik" som med Gremlins 2... men der er lidt dalende afkast over det hele. Der er bunker af wink-wink og in-jokes, og jo, det er da meget sjovt, at de gode dukker har stemmer af Spinal Tap og de onde af skuespillerne fra The Dirty Dozen (ambitionen var efter sigende at få castet fra Predator, men det lykkedes ikke). Men på den lange bane bliver de uendelige militærjokes en kende trælse.
Charmen er gået fløjten, og selv om der er mange kreative set pieces, vil jeg til hver en tid foretrække originalen fra 1984.
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man jul 31, 2017 9:48 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7127
Eventually we got to a point where Ron Shusett said, ‘You know what you've done? You've done the Philip K. Dick version.’ I said, ‘Isn't that what we're supposed to be doing?’”
(David Cronenberg, første instruktør tilknyttet Total Recall (1990)

Billede

Et gensyn med Total Recall (Verhoevens*, naturligvis), som jeg har set urimeligt mange gange før. Denne gang havde den dog fået en pause på 7-8 år, hvilket var en god idé, men blev nu fundet frem i anledning af Arnolds runde dag (en overraskende overset begivenhed her på DAHF??).

Sammen med True Lies er TR min favoritfilm med Arnie. Det er her, at han spiller bedst, og hans klassiske one-liners balancerer fint med hans generelle forvirring over, hvad hulen der egentlig foregår.
Sharon Stone er (bevidst?) ret kunstig, men hun giver i det mindst Quaid - og os andre - noget at drømme om. Men såvel Ronny Cox som Michael Ironside demonstrerer, hvordan man skaber en mindeværdig skurk. Cox er næsten endnu bedre end i sin ikoniske rolle i Robocop. Det hele er flot bundet sammen af et af Jerry Goldsmiths bedste 90'er-scores.

Eneste streg i regningen er, at det, der engang var en af historiens dyreste film, i dag ser ret primitivt ud. Rob Bottins make up-arbejde holder stadig, men mange af modellerne ser alt andet end overbevisende ud, og den futuristiske teknologi ligner meget noget fra 1990. For en moderne seer er de forskellige set pieces også overraskende små - det er mest nogle med smadrende glas, bunker af løst krudt og teaterblod i tøndevis i nogle klaustrofobiske omgivelser.
Men alt er tilgivet, for historien fungerer i det store hele, og kan man overse de forskellige øhhh?-øjeblikke (ikke et ord om ilt-maskinen i den sammenhæng!) er det bare om at læne sig tilbage og nyde en omgang tænksom ultravold af den gode slags. See you at the party, Arnold!

*: Nok heldigt, at Bruce "Driving Miss Daisy" Beresford forlod instruktørstolen efter Cronenberg :)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Og lad os da lige slutte af med titelsekvensen, lavet af den knalddygtige Wayne Fitzgerald - sådan slår man en stemning an i løbet af 2½ minuts potentielt kedeligt navne-dropperi:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man jul 31, 2017 20:46 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 26, 2003 18:41
Indlæg: 1796
Geografisk sted: Aalborg
For lidt over ti år siden skrev jeg dette:

CFN skrev:
Jeg savner stadig en udgave af Beautiful Girls (1996) med danske undertekster.
En sød lille film, som ikke er mere romantisk end at man kan holde det ud i længden :)


I går fandt jeg ud af, at den kan streames hos C More med danske tekster. Åh, hvor jeg altså bare elsker Beautiful Girls! :clap:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:


Top
   
Indlæg: ons aug 23, 2017 10:13 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4224
Geografisk sted: Sunny Hill
Billede
Last Action Hero (1993)

En kanon underholdende film fra the man McTiernan, der ved et gensyn stadigvæk holder kadencen. Oversagen er uden tvivl Shane Black, som har bidraget til manuskriptet. Forud for sin tid har vi en undervurderet storfilm, der er en satire af actiongenren og tilhørende klichéer, der indeholder flere parodier og meta-lag der blandet med referencer i form af billede og lyd; her i blandt Arnolds og McTiernans egne film, bl.a. kendingsmelodien til "Die Hard" bruges et par gange. Fra at være et større flop i biograferne til kultstatus i dag og med sit 25 års jubilæum til næste år, så lægger jeg stadig mærke til nye sjove ting og detaljer i filmen. Èn af dem, er scenen med projektionisten Nick (Robert Prosky) og Jack (Arnold), der pludselig får en helt anden betydning i dag, i forhold til dengang i 90’erne, hvor Arnold siden hen har haft en politisk karriere som guvernør.

Lækkert håndværk fra McTiernan og "Den sidste actionhelt" er en tidløs favorit.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Senest rettet af ImpulzE ons aug 23, 2017 10:41, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: ons aug 23, 2017 10:16 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7127
Så den i USA i 1993 hvor der var hype og reklamer for den alle steder. Hvilket bare gjorde, at den faldt til jorden ved første gennemsyn. Men ja, den er vokset i årenes løb. Synes dog stadig, at ham knægten er über-møgirriterende!
Men der er sgu mange sjove scener, som da Charles Dance fremviser sine veldresserede hunde. Eller naturligvis Hamlet, der tager affaldet ud :D

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: søn sep 10, 2017 21:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12238
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Perdita Durango (de la Iglesia, 1997)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Med "Perdita Durango" bevægede Álex de la Iglesia sig for første gang til USA, hvor han forsøgte at lave en film, som kunne vise, hvad han stod for og måske skaffe ham et større amerikansk publikum.

Selve handlingen minder meget om en blanding af "Natural Born Killers" og "Wild at Heart", hvor de la Iglesia lige smider lidt horror og vanvid oveni.

Hovedrollerne spilles af Rosie Perez og Javier Bardem som det utilregnelige kærestepar Perdita Durango og Romeo. De får fint med-/modspil af James Gandolfini, de la Iglesia-maskotten Santiago Segura og Alex Cox.

Filmen er bestemt ikke bleg for at bryde grænserne ned og trække publikum skrigende med ned i sølet, hvor Perdita og Romeo nyder at være. Deres scener med teenage-kæresteparret Duane og Estelle, som de har kidnappet for at slå ihjel i et okkult ritual, giver anledning til nogle meget ubehagelige og syrede scener.

Rosie Perez og Javier Bardem er fantastiske i hovedrollerne og er virkelig så frastødende og creepy, at man tror på, at de ER kæresteparret fra helvede.

Filmen skulle oprindeligt have været instrueret af Bigas Luna med Madonna (!) som Perdita, men da det (heldigvis) gik i vasken fik de la Iglesia jobbet og det er virkelig en film, som man kun kunne forestille sig, at han ville kunne levere.

Man kan dog godt forstå, hvorfor de la Iglesia ikke slog igennem i USA: hans smag - eller mangel på, vil nogen måske sige - er svær at oversætte til den amerikanske mainstream.

I hans tid i USA som festival-darling efter "Acción mutante" og "El día de la bestia" blev han også tilbudt jobbet som instruktør på "Alien: Resurrection", men det afslog han. Jeg ville godt have set, hvad han kunne have bragt til det projekt, men når en anden visuelt dygtig (og lige så langt ude) instruktør som Jean Pierre Jeunet var ved at knække nakken på det, så var det nok et af de projekter, som var svært at styre, når studiet var inde over. Det var nok ikke blevet nemmere siden Vincent Ward og David Finchers tid på "Alien 3".

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Indlæg: man sep 18, 2017 20:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12238
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Princess Mononoke AKA Mononoke-hime (Miyazaki, 1997)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Jeg har endnu ikke set nogen Miyazaki-film jeg ikke kan lide og "Princess Mononoke" ændrer bestemt ikke på dette. Miyazaki trækker i alle de rigtige strenge i dette episke mesterværk, der på sublim måde blander japanske guder, blodige kampe, interessante personer og en god morale sammen til en film, som man bare bør se. Joe Hisaishis score er, som sædvanlig, i topklasse.

Jeg har haft denne film på DVD i mange, mange år og fik den aldrig set, men nu lykkedes det (på Blu-ray) og det er bestemt ikke to timer, som er spildt på nogen måde.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Indlæg: fre jan 05, 2018 14:00 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7127
Nogle ting skal man bare lade ligge. Det gælder for fusere. Det gælder for ekskærester. Det gælder også for visse film, som man måske har en lidt for rosenrød erindring om.

Billede
Jeg er ret sikker på, at det er lykkedes mig at undgå Backdraft (Ron Howard, 1991), siden jeg så den i biffen. Og hvor jeg som 18-årig bare labbede de flammemættede effekter i mig, er det fanme svært at sluge alle klicheerne i dag i dette brandmændenes svar på Top Gun.

Så mange dygtige skuespillere, så lidt for dem at lave.
Så mange visuelt fantastiske scener, der punkteres af idiotiske plothuller, replikker og handlinger (plus en rundhåndet dosis trælse søskendeskænderier og drivende sentimentalitet - selvfølgelig dør farmand i slow motion, første gang han har sønnike med på arbejde). Hvis du troede, at folk valgte at blive brandmænd for at redde andre mennesker eller gøre en forskel, så tro om igen. Man bliver primært brandmand for at få lov til at sige troværdige ting som "Showtime!", "Sorry, man, John Wayne time. You're on your own, boss." eller "Look at him... That's my brother goddammit!". Sekundært bliver man brandmand for at give high fives til sine kolleger og give dem en Olfert eller noget andet skægt, mens beboerne står og ser på deres brændende hus. Hvis man derefter har tid til at slukke branden, så gør man da det, men man tager naturligvis aldrig iltudstyr på, med mindre det er for at demonstrere, at man ikke skal bruge sin ilt for hurtigt.

Alt dette garneres med et overkompliceret, men ret ligegyldigt sideplot om en pyroman, hvor Robert de Niro tøffer rundt og siger standard-de Niro'ske replikker, mens Donald Sutherland smiler småpsykotisk og taler om Dyret (dvs. ilden), så vi kan være sikker på, at hans prøveløsladelse aldrig bliver til noget.. I det mindste lærte filmen mig at sige trychtichcolate... trytichilocate.... crytilolalalalala.... noget.

Men de sidste tyve minutter er satme imponerende, og en kæmpe ros til Mikael Salomons arbejde. De første 107 minutter er lidt sværere at komme igennem.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man jan 22, 2018 10:27 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7127
Torsdag var der dømt Wayne's World 1+2 double feature i Cinemateket - oplagt julegave til min søster med mig selv som selskab.

Billede Billede
Den første WW har jeg et meget særligt forhold til. Da jeg var blevet lokket til at starte min Laserdisc-/filmsamling i 1992 (havde ingen vhs eller lign.), startede jeg med tre film. Raiders of the Lost Ark fordi den jo var fantastisk, Star Trek VI fordi jeg godt kunne lide Star Trek, og Wayne's World fordi... nå ja, det var månedens tilbud til 198 kr :P Jeg havde aldrig hørt om SNL, og der var mange jokes, som jeg fattede hat af. På den anden side var der ikke mange penge i sparegrisen i starten, så investeringerne skulle udnyttes maksimalt. Af samme grund tror jeg, at jeg har set WW omkring 15 gange, og det kan den sgu nok ikke helt holde til ;) Den har derfor holdt mange års pause, men jeg tænkte, at jeg nok kunne tåle et gensyn nu.

Og det kunne jeg da også. Med et par undtagelser kunne jeg stadig huske al dialog udenad, men det gjorde nu ikke det vilde. Den første WW er stadig en gang underholdende rod, med jokes der stritter i alle retninger, men også med det charmerende Wayne og Garth i front, der får hele herligheden sådan nogenlunde bundet sammen. At historien om en opportunistisk, slimet tv-producer (Rob Lowe), der vil opkøbe Wayne og Garths garage-show så ikke er synderligt ophidsende, er mindre vigtigt. Der er masser af fed musik og babes (den danske oversættelse er vildt underholdende i sine forsøg på at følge trop med jargonen, så det vælter ud med "babsolut" og den slags). Sjove cameos (Alice Coopers "we're not worthy"-indslag er bedst, men der er også pluspoint for Terminator 2-joken og Al Bundys morbide caféejer). Det hele er fermt skruet sammen af Penelope Spheeris, der efter sigende blev hyret af tre grunde:
1) Hun havde erfaring fra musikmiljøet. 2) Hun kunne holde sit budget. 3) Hun var lækker.

Det med budgettet var tydeligvis vigtigt, for der var vist tvivl om, hvorvidt filmen kunne trække et publikum. Af samme grund var Paramount tydeligvis nogle nærigrøve, for de spildte ingen chancer for at proppe gratis referencer til deres egne franchises - især Star Trek og Mission: Impossible - ind i filmen.

Men mod alle odds blev filmen en stor økonomisk succes, og der blev med det samme givet grønt lys for en toer. Jeg havde ikke set Wayne's World 2 siden biffen i 1993, og den faldt altså lidt til jorden ved gensyn. Spheeris var raget uklar med Mike Myers, der havde ry for at være noget af en krukke, og det skinner da også igennem her. Hans første manuskript viste sig i 11. time at være planket fra en gammel film, så der måtte hu-hej skrives et nyt. Og det er ved alle rockguder ikke noget godt manus. Grundlæggende er historien om, at en nøgen indianer og Jim Morrison kommer til Wayne i hans drømme og siger, at han skal lave en musikfestival, bare ikke særlig spændende, og den er alt for længe om at komme i gang.
Der er alt for mange genbrugsjokes fra første film. Myers er pludselig i langt højere grad den eneste reelle hovedperson, mens Dana Carveys Garth bliver kørt ud på et sidespor - så meget, at Carvey protesterede i løbet af produktionen, og der måtte introduceres et plot med ham og gudesmukke Kim Basinger. Meget pudsigt, men også usædvanligt løsrevet fra resten af filmen.
Når det så er sagt, er der der da også en del gode gags, der redder filmen i land, og den varer heldigvis kun 1½ time. Så alt i alt godkendt, men heller ikke mere end det. Måske var den første film heller ikke ligefrem én, der tiggede om en efterfølger.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:
:starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: lør jan 27, 2018 9:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4554
Geografisk sted: Østerbro
:thumb: Jeg tror jeg vil give etteren et gensyn i den nærmeste fremtid.

Det eneste jeg husker ved toeren er, at jeg ikke husker noget som helst.

_________________
Min filmsamling


Top
   
Indlæg: søn feb 11, 2018 12:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12127
Geografisk sted: Metro City
Jeg fik endelig set León i går og den var præcis lige så god, som jeg havde håbet. Natalie Portman spiller jo suverænt over for crazy man Gary Oldman og læremester Jean Reno. Det underlige kærlighedsforhold mellem en ung pige og en ældre mand fungerer bare helt perfekt, og jeg forstår godt, hvordan Portman blev så populær en skuespiller efter denne rolle, for hun ejer filmen i sine scener, mens Oldman ejer filmen i sine scener. Det fungerer virkelig godt.

Dejligt at få en stor filmklassiker endelig på kortet. 5/6 herfra.

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: man feb 12, 2018 13:39 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10156
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Steen T skrev:
:thumb: Jeg tror jeg vil give etteren et gensyn i den nærmeste fremtid.

Det eneste jeg husker ved toeren er, at jeg ikke husker noget som helst.


Haha, det samme her... Men Buck Rogers fine gennemgang, har da i den grad givet mig lyst til at gense begge film... :thumb:
Jeg har gode minder forbundet med begge film, selvom jeg ikke rigtigt kan huske detaljerne... Det skal der snart laves om på!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2016 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2017 | Hvilke film har jeg set i | 2016 | 2017 | 2018 Billede


Top
   
Indlæg: man feb 12, 2018 17:04 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4224
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Skyggen (Thomas Borch Nielsen, 1998)

En sand dansk genrefilm med stor inspiration fra The Lawnmover Man og Johnny Mnemonic til Blade Runner og Escape fra New York. En cyberpunk thriller fuld med klichéer, dateret (men klassiske) 90'erne CGI og uden tvivl meget svingende dialoger hist og pist. For at være ærlig, så er det en dårlig sci-fi, der ser meget skidt ud med nutidens øjne. Men så igen, så er det nu en ret interessant film i sidste ende.

:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Senest rettet af ImpulzE fre feb 23, 2018 16:23, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: man feb 12, 2018 17:42 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4224
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
The Haunted (Robert Mandel, 1991)

En glemt Conjuring-film instrueret af Robert Mandel, baseret på en artikel med titlen "The Haunted" og senere hen som bog under samme titel, hvor vi møder Warrens-parret, samme som i James Wans The Conjuring.

I denne ser vi blandet andet Sally Kirkland, Jeffrey DeMunn, Louise Latham, Joyce Van Patten og George Wallace, hvor filmen handler om selve Smurl-familien og deres hjemsøgte hus i Pittston, Pennsylvania, der begyndte i 1974. Som en tv-film gør den det nu godt med nogle spændende og creppy øjeblikke med stadig overbevisende effekter (nogle mere end andre selvfølgelig). Jeg kan nu godt lide udviklingen af familien og se, hvordan dæmonerne manifestere sig i takt med familiens forsøger holde tættere i troen på det forsvinder. Alt takket være skuespillerne med de overbevisende karakterer i filmen.

TV-filmen er aldrig udgivet på dvd, men jeg havde været slem og anskaffet mig den på DVD-R, ja shame on me. Dog er den tilgængeligt på :youtube: så jeg anbefaler kun at give filmen et skud.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 57 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team