DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 13:35

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 83 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 6 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs jan 08, 2019 23:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6364
Geografisk sted: Kattegat
Det er mange år siden jeg har set Rocky V, men kan tydeligt huske at den blev set igen og igen da den var ny og jeg havde såmænd også plakaten hængende på min væg. Den var simpelthen fantastisk! :D Det kunne være ganske sjovt at gense den. Jeg kan især huske, at jeg var vild med det miljø Rocky kom ind i/tilbage i, efter at have været på toppen i de foregående par film.


Top
   
Indlæg: ons feb 20, 2019 19:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Heisei Tanuki Gassen Ponpoko AKA Pom Poko AKA The Heisei Raccoon War, Isao Takahata (Japan), 1994 - IMDB link

Hayao Miyazaki er selvklart den bedst kendte Japanske animator. Hans kollega og medstifter af Studio Ghibli var af en helt anden kaliber - som at sammenligne Kurosawa og Imamura når det kommer til live action film. Takahata er naturligvis bedst kendt for Grave Of The Fireflies, som er en tåreperser uden sammenligning - og ud over det er en hamrende god film - men, jeg har skiftet mening efter at have rådyrket hans værker efter hans død. Og denne her har simpelt hen overtaget prisen som t23's foretrukne Ghibli film.

På den ene side er det en barsk historie om overlevelse - på den anden, så er den så langt ude i hegnet at man ikke lige fatter hvad der ramte een. Og den er adskillige gensyn værd - ikke bare gudescenen "er i klar over hvad i sidder på lige nu? mine ni kvadratmeter nosser!". For de her vaskebjørne kan nemlig metamorfosere, og er parate til at kæmpe til døde for deres hjemsted.

Bruger man sin egen nøddesæk til at springe i faldskærm med, så er man enten snotdum eller osse har man totalt styr på det. Hvor er den dog bare langt ude, men ender med at give mening - obskur mening, ja, men har stadig den der gennemgående "vi skal værne om naturen" ting som Japanske film oftest har.



Skal i bruge noget mere børnevenligt fra ham, så er Gauche The Cellist bestemt en god film. Pom Poko er udelukkende til os avantgardistiske syrehoveder. Men hvor er det dog fedt at se noget andet anime end den typiske "boy meets girl" ting.

Billede

(Jeg lyver ikke om de ni kvadratmeter nosser!)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tors mar 07, 2019 14:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Oh yeah, Pom Poko er helt fantastisk, men klart en film til lidt mere trænede anime-fans da den er MEGET japansk.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tors mar 07, 2019 15:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
DeathPosture skrev:
Oh yeah, Pom Poko er helt fantastisk, men klart en film til lidt mere trænede anime-fans da den er MEGET japansk.


Helt enig - men kan man kæmpe sig gennem Grave of The Fireflies, så kan man osse klare Pom Poko. Den er ikke vulgær, bare skør i bøtten :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: fre jul 05, 2019 20:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Siam Sunset, John Polson, Australien, 1999 - IMDB link

En gut der arbejder med at blande farver har denne her sygelige fascination om "siam sunset" som er hans perfekte orange farve. Nu er han jo så forfulgt af ulykker at et fragtfly dumper lasten og et køleskab lander over hans kone. Og det går virkeligt fra galt til absurd. Bossen siger "tag en ferie", og han vinder faktisk en bustur i banko fra Adelaide til Darwin - fly tur retur fra London.

Samtidigt er der denne her ret skønne kvinde der får nok af kæresten, stjæler alle hans penge, sætter ud på samme rute, og får motorstop. Oveni har vi en konkurrerende busrute der med tandpastasmil hiver folk ind fra denne her lille bumlebus, og ender med at køre om kap til Darwin.

Men det er ikke der den er god. Vi har denne her Britiske gut der ser en bus eksplodere og efter at miste sin kæreste i London ser sine få ejendele blive blammet langt pokker i vold i Bumfuck Australien. Og en plat historie går pludseligt hen og bliver god.

Plus, husk lige, at løbe tør for benzin i Bjæverskov har intet op imod at være midt i Australien - der er denondelynemig langt imellem vandhullerne.

Jeg beskriver den måske dårligt, men tro mig, det er en af de mest succesfulde Australske drama-komedier nogensinde, og den fortjener det - Linus Roache og Danielle Cormack tidligt i deres respektive karrierer. Fantastisk underholdning hvis man kobler den ene hjernehalvdel fra :)

Den fik en del mindre præmier fra Fantasporto til Cannes, så er i til eventyr, tjah, så ved i hvad i har at se frem til.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tors sep 12, 2019 11:08 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Silence of the Lambs (Jonathan Demme, 1991)
En film alle har set, så det er vist ikke nødvendigt at referere handlingen. Det er i alt fald 15 år siden, jeg sidst har set den, så der var heldigvis dele hist og her, jeg havde glemt.

Det, der gjorde visningen i Cinemateket i går lidt speciel, var at filmen blev vist som det, der bliver kaldt Edible Cinema. Konceptet stammer fra London og handler helt simpelt om at koble mad og film. Efter en glimrende velkomstdrink får man udleveret en bakke med otte små beholdere i. I hver af dem er der enten noget spiseligt eller en lille cocktail af en slags. Og på de rigtige steder i filmen får man så et cue om, at man nu skal åbne den næste beholder. Så da Lecter kommer med sin berømte replik om at æde en mands lever med fava-bønner og en god Chianti, så popper man den rette beholder op og spiser noget leverpostej'ish med bønner. Når Starling er med til obduktion, hvor alle smører et eller andet stærkt lugtende under næsen, så spiser man sin ost med en trægaffel, der hørmer langt væk af kamfer. Og når Starling besøger to nørdede insektforskere, skal man selvfølgelig drikke en grønlig drink med et eller andet, der nok ikke var en larve, men godt kunne ligne i halvmørket.

Billede

Er det en gimmick? - gu' er det så, men en ret effektiv én af slagsen. Det gav lige en ekstra dimension til flere af de bedste scener (leverpostej har aldrig smagt så gustent før). Det kunne være spændende at prøve med en mere "positiv" film, men nok ikke helt så sjovt.
Og Silence... holder stadig. Jodie Foster er fantastisk i hovedrollen, og hun er omgivet af gode kræfter hele vejen rundt, inkl. naturligvis Hopkins, selv om hans præstation er parodieret og gengivet halvt til døde. Rent plotmæssigt skal man ikke overtænke alle dele af historien alt for meget, men bare go with the flow, så er der to timers top-effektiv thriller i kanniballand.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors sep 12, 2019 14:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Wow! Hold da op et sjovt koncept... Thumbs up for den idé! Jeg håber da, at en af beholderne indeholdt chianti?

Hvordan fik man "besked" om hvornår, at man skulle smage på næste beholder? Gik der en nummerpige rundt med et skilt eller hvordan?

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tors sep 12, 2019 15:11 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Der var ingen chianti, hvilket var lidt en nitte - men ok, der var tre gange cocktails med hhv. rom og gin, så et ganske ok trade-off :D

Rent low-tech: der stod en mand ved siden af lærredet, der hev et lysende skilt med tallene på, når det var tid. Simpelt og effektivt.

Men ja, jeg har overvejet, om man kan genbruge konceptet til hjemmebiffen...

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors sep 12, 2019 15:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Det lyder som en fed oplevelse, Buck! Jeg må holde bedre øje med Cinemateket, for det ligner, at der ligger nogle gode oplevelser i vente derinde, hvis man gerne vil se eller gense nogle film, der ikke er de nyeste af slagsen.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tors sep 12, 2019 15:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Mike Haggar skrev:
Det lyder som en fed oplevelse, Buck! Jeg må holde bedre øje med Cinemateket, for det ligner, at der ligger nogle gode oplevelser i vente derinde, hvis man gerne vil se eller gense nogle film, der ikke er de nyeste af slagsen.

Åh jo, åh jo - de har oftest nogle interessante tema'er, og billetpriserne er skam helt fornuftige. De har vitterligt noget for enhver smag - ikke kun fanatikere af obskure østeuropæiske art house film som mig :) Og de er ferme til at grave gammelt guld op og blande det med nyere kommende klassikere.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: søn sep 29, 2019 17:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Rounders (Dahl, 1998)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Stadig en rigtig fed film: Matt Damon og Edward Norton i starten af begge deres karrierer.

I mindre roller ses Martin Landau, Gretchen Mol, John Turturro og ikke mindst John Malkovich som Teddy KGB med en meget mindeværdig russisk accent. Man husker den i hvert fald ;)

John Dahl har stået bag mange fine film og han har brugt noir-stilen en del gange. “Rounders” er som sådan også en slags noir med en helt, der kommer længere og længere ned i et hul og ikke ved, hvem han kan stole på. Der er endda en smækker femme fatale i Famke Janssen.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn sep 29, 2019 17:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Village of the Damned (Carpenter, 1995)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Den var en del bedre end jeg husker den til at være fra jeg så den sidste gang - muligvis på video for ca. 20 år siden. Jeg har haft den på DVD i en del år, men har ikke haft lyst til at gense den.

Jeg så den denne gang på Scream Factorys Blu-ray og ligesom med mange af Carpenters film, så blev denne film også bedre med nogle år på bagen.

Castet, som bl.a. indeholder Christopher Reeve, Linda Kozlowski, Mark Hamill og Kirstie Alley, gør det glimrende, men George Sanders fungerede nu bedre i lærer-rollen i den oprindelige rolle. Reeve er ikke dårlig, men Sanders og forholdet til hans søn i den gamle film, var lidt mere mindeværdig.

Carpenter leverer solidt filmhåndværk som altid og har da også en stak af hans faste skuespillere (Peter Jason, Buck Flower) og folk bag kameraet (fotograf Gary B. Kibbe, producer Shep Gordon) med på holdet.

Det er ikke hans bedste film - og er bestemt ikke lige så god som 1960-versionen - men den kan sagtens ses og er udmærket underholdning.

Det er også en af de få egentlige studiefilm, som Carpenter har lavet - sjovt nok for Universal igen, der kuldsejlede “The Thing” tilbage i 1982. De lavede en aftale med Carpenter og hustru Sandy King, at han fik rettighederne til et remake af “Creature from the Black Lagoon”, hvis han lige lavede et remake af “Village of the Damned” først. Village... gik ikke så godt, så derfor blev der ikke nogen Creature... fra Carpenter.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn okt 06, 2019 18:08 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Virtuosity (Leonard, 1995)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

I midten af 90erne rasede virtual reality-feberen. I 1992 havde instruktør Brett Leonard lavet filmen “The Lawnmower Man”, der delte navn med Stephen Kings novelle, men intet andet. Kings novelle om et mystisk plæneklipperfirma var blevet til en slags nyfortolkning af “Flowers for Algernon”, bare med VR som omdrejningspunkt.

I 1994 kom Michael Crichton-filmatiseringen “Disclosure”, hvor Michael Douglas brugte VR i en meget vigtig scene.

I 1995 kom William Gibson-filmatiseringen “Johnny Mnemonic”, hvor Keanu Reeves brugte sit woah-ansigt til at manøvrere i den films VR-univers. Samme år forsøgte Brett Leonard sig med endnu en VR-film, denne gang “Virtuosity”, en actionfilm med Denzel Washington og Russell Crowe i hovedrollerne.

Crowe spiller VR-simulationen SID 6.7, der er sat sammen af godt og vel 200 seriemorder-personligheder, og bliver brugt til at træne politifolk i farlige situationer.

En dag slipper SID ud af sit reality univers og ind i den virkelige verden, hvor han begynder at slå så mange mennesker ihjel som muligt og hygger sig gevaldigt med det.

Denzel er den fængslede politimand, der bliver sat til at fange SID. Den ene af SIDs seriemorder-personligheder er den mand, som slog Denzels kone og barn ihjel nogle år tidligere, og som Denzel nu er fængslet for at have slået ihjel. Det betyder, at Crowe og Denzel nu indleder en hæsblæsende duel til døden i byen.

Russell Crowe spiller SID 6.7 med alt, hvad remmer og tøjler kan holde til - og så skruer han lige lidt ekstra op oveni. Det er en fryd at se på med Denzel som den stoiske helt som den diametrale modpol.

Nogle af effekterne er lidt daterede, men det gør nu ikke så meget, når filmen er fyldt med så mange gode ideer og skæve indfald, som den er. På et tidspunkt laver SID 6.7 en symfoni af skrigene fra de natklubgæster, som han har taget som gidsler og i en anden scene går han ned af gaden i et fint lilla jakkesæt til tonerne af Bee Gees’ “Stayin’ Alive”.

Tungen er solidt plantet i kinden og man er rigtig godt underholdt hele vejen igennem.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: lør maj 09, 2020 16:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Breakdown (Mostow, 1997)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Sublim lille suspense-perle fra 90erne, som jeg ikke har set i godt og vel ti år. Jeg så den første gang på video tilbage i 90erne og den holder ved hvert gensyn siden dengang.

Kurt Russell har altid været en af mine yndlingsskuespillere, lige fra dengang han sparkede Elvis over skinnebenet til hans roller i John Carpenter-filmene til Captain Ron til hans renæssance indenfor de sidste par år i f.eks. “Bone Tomahawk” og hans lille rolle i Fast-filmene.

Han spiller en perfekt vattet everyman (til at starte med) i Jonathan Mostows road movie, der virker som en slags blanding af “Deliverance” med “Duel” og “Spoorloos” og med et par dråber Hitchcock-suspense i mixet.

Når man også smider lange øde ørkenveje, skumle birolle-skuespillere og habile stunts oveni, så kan det ikke gå helt galt - og det gør det bestemt heller ikke.

En film som denne hænger meget på skurkene og om de er interessante og slemme nok. Det må man sige, at de er.

J. T. Walsh leverede altid en fin slimet skurk og ikke mindst i den her film, som desværre blev en af hans sidste før hans alt for tidlige død. M. C. Gainey er den anden af de markante skurke og han er næsten lige så led som Walsh.

Basil Poledouris' flotte score hjælper på stemningen og den forholdsvis korte spilletid på ca. halvanden time gør, at dette er et skoleeksempel på, hvordan en thriller skal skæres, uden unødigt fyld.

Det er en skam, at Mostow ikke har gjort så meget væsen af sig siden “U-571”, “Terminator 3: Rise of the Machines” og “Surrogates”, der (indrømmet) har problemer af forskellig art, men gør det de skal: de underholder og det er solidt håndværk fra ham.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn maj 10, 2020 7:39 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
njhansen skrev:
Billede

Breakdown (Mostow, 1997)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Tak for omtalen - jeg husker den som en fornuftig film, men seks stjerner alligevel? :shock:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 83 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 6 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 66 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team