DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tirs mar 19, 2024 13:46

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 83 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 5 6 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs jan 10, 2017 15:10 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
I denne tråd kan du skrive om film fra 1990-1999 :)

Genveje:
Den gamle Hvilke(n) film så du i dag? Part IX-tråd
2020s - 2010s - 2000s - 1990s - 1980s - 1970s - 1960s - 1950s - 1940s - 1939 og tidligere

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: søn feb 26, 2017 15:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Odd Couple II (Deutch, 1998)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

30 år senere kom fortsættelsen til "The Odd Couple" (vist nok det længste mellemrum mellem en etter og en toer i filmhistorien - correct me if I'm wrong). Vi møder igen Felix og Oscar (veloplagte og selvfølgelig ældre Lemmon og Matthau), som denne gang følges ad til deres børns bryllup.

De er ikke helt samme personer, som de var i den første film. Jo vist, Felix er stadig neurotisk som bare pokker, men Neil Simons manuskript har skævet en del til de to Gnavne gamle mænd-film og har lagt lidt af de personligheder derfra oveni Oscar og Felix. Det er lidt mærkeligt at se, når man lige har fulgt dem i den oprindelige film og de faktisk er mere lig de gnavne gamle mænd John og Max end Oscar og Felix.

Udover de lidt ændrede personligheder, så er denne film en road movie og selve plottets omdrejningspunkt (Oscar og Felix's børn skal giftes) er "lånt" fra "Grumpier Old Men". De har ikke engang gidet at ændre, hvem der har sønnen og hvem der har datteren. Instruktøren er da også Howard Deutch, den samme som på "Grumpier Old Men".

Nå, men det er altid værd at se Lemmon og Matthau sammen, selv når materialet ikke er så opfindsomt og de spiller også fremragende sammen i den her. Det skulle desværre blive deres sidste film sammen, da Matthau døde i 2000 og Lemmon i 2001.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tors apr 27, 2017 11:21 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Billede
Alien³ (1992)

I går var det Alien Day og i den anledning kunne det ikke være bedre at gense den fantastiske og ret så undervurderet Alien³ :bat: Og denne gang kunne jeg se filmen i hjemmebiografen, som gjorde oplevelsen endnu federe med dens dyster og klaustrofobiske handling. Uden tvivl topkarakter herfra! Og det var selvfølgelig Assembly Cut jeg så.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: tors apr 27, 2017 15:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
ImpulzE skrev:
Billede
Alien³ (1992)

I går var det Alien Day og i den anledning kunne det ikke være bedre at gense den fantastiske og ret så undervurderet Alien³ :bat: Og denne gang kunne jeg se filmen i hjemmebiografen, som gjorde oplevelsen endnu federe med dens dyster og klaustrofobiske handling. Uden tvivl topkarakter herfra! Og det var selvfølgelig Assembly Cut jeg så.


Ja, den er bedre end sit ry. Eneste anke herfra er, at man filmen igennem godt kan fornemme, at Fincher har haft tommelskruerne på mht. budgettet. Den har ikke helt samme grandiøse overskud og finish som sine 2 forgængere. Manuskript og instruktion fejler til gengæld ikke noget og Weaver er helt eminent som vordrende mor.

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: fre apr 28, 2017 9:16 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 23, 2010 14:45
Indlæg: 2085
Geografisk sted: The road
Masser af love til Alien 3.

Jeg tror Deathposture er meget glad :beerchug:

_________________
Årets Film 2012
Alle film set i 2013
Alle film set i 2012


Top
   
Indlæg: fre apr 28, 2017 10:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
wigant skrev:
Masser af love til Alien 3.
Jeg tror Deathposture er meget glad :beerchug:


Jep, vi stod hvert fald sammen til "Alien³ vs."-afstemningerne med Resurrection og Aliens.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: ons maj 03, 2017 13:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Love you guys! <3 <3 <3

Skal vist også snart have genset Alien³

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: ons maj 03, 2017 18:54 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Sorry guys, har set Alien 3 i bif, på Laserdisc, dvd og BD i både alm. og Assembly Cut. Jeg har prøvet og prøvet igen, men nogen fantastisk film bliver det altså aldrig i min verden. Dance og Weaver redder meget hjem, men spændingsscenerne er for det meste ikke så spændende endda, og selv om AC er en forbedring, bliver det ikke nogen fundamentalt anderledes film.

(Dukker sig)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors maj 04, 2017 13:02 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Buck Rogers skrev:
Sorry guys, har set Alien 3 i bif, på Laserdisc, dvd og BD i både alm. og Assembly Cut. Jeg har prøvet og prøvet igen, men nogen fantastisk film bliver det altså aldrig i min verden. Dance og Weaver redder meget hjem, men spændingsscenerne er for det meste ikke så spændende endda, og selv om AC er en forbedring, bliver det ikke nogen fundamentalt anderledes film.

(Dukker sig)


Jeg syntes, at Alien 3 var noget hø i forhold til Aliens. Hvad indeholder Assembly Cut? Undskyld, hvis jeg spørger om noget, jeg kunne google mig til, men jeg kunne da godt tænke mig at prøve at undersøge, hvorfor denne film skulle være noget værd. :)

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: ons maj 10, 2017 7:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Vedr. Alien³ (ugh, det der 3-tal på et keyboard...), så har Chris Stuckmann for nyligt postet et episk 53-minutters review. I mine øjne er det den bedste anmeldelse han har lavet til dato. Han bryder sig ikke voldsom meget om filmen, men han sidder sammen med en kammerat (han ligner Joe Bernthal :D), der ELSKER Alien³ og synes at den er et mesterværk. Ud af det er der kommet en fantastisk informativ video, som jeg kun kan anbefale. :thumb:



Top
   
Indlæg: ons maj 10, 2017 8:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Jeg kan også kun anbefale den. Er normalt ikke til disse video anmeldelser, men denne er tiden værd :thumb:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: ons maj 17, 2017 11:33 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Tak for Chris Stuckmann-tip!
:thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: lør maj 27, 2017 12:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Hard Target (Woo, 1993)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

John Woos første Hollywood-film og med Van Damme i hovedrollen. Den har alt det, som man kender og forventer fra Woos film, og har et fint skurke-makkerpar i Lance Henriksens Fouchon og Arnold Vosloos Pik (!) Van Cleaf.

Som i Woos andre Hollywood-film, så er skurkene klart de mest interessante personer i filmen og især Lance Henriksen er fremragende.

Van "What accent?" Damme og Yancy "No talent" Butler er ikke specielt spændende, men i det mindste får Van Dammes stunt double en masse chancer for at lave fede stunts. Endnu en ting, der kendetegner Woos Hollywood-film: sløring og forsøg på at skjule stuntmænd er udført meget sløset. Et godt eksempel er den afsluttende bådjagt i "Face/Off", hvor John Travoltas stuntmand jager Nicolas Cages stuntmand.

Det skal dog nævnes, at Lance Henriksen har et rigtig fedt ildstunt i filmen, hvor hans jakke brænder og han skal tage den af. Hans hår er åbenlyst fedtet til i brandhæmmende væske, men det er stadig imponerende, at han gik med til at udføre stuntet, der ser rimelig farligt ud.

Sven-Ole Thorsen har også en rolle som en af Fouchons uduelige håndlangere (et godt gag i filmen er, at Fouchon hader sine håndlangere og er meget dårlig til at skjule det). Den ene replik Thorsen leverer i filmen lyder ikke som ham og man ser ham bagfra, da han kommer med den. Obvious ADR is obvious.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: lør maj 27, 2017 12:13 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

U Turn (Stone, 1997)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

For tyve år siden leverede Oliver Stone denne neo noir-perle fyldt med en perlerække af skuespillere i store og små roller. Morricone stod for scoret, der har mange små referencer til hans tidligere scores.

Sean Penn er den uheldige mand med gæld til russiske gangstere, der beslutter sig for at få repareret sin bil i den lille by Superior, Arizona. Det var en dårlig beslutning.

Hele filmen foregår over en dag og en nat og det bliver hele tiden værre og værre at være Penns Bobby. Det starter ellers fint nok med en hjælpsom, men lidt sær, mekaniker (spillet af Billy Bob Thornton) og kort tid efter mødet med en sexet indianer-kvinde (spillet af Jennifer Lopez). Da Bobby stifter bekendtskab med Lopez' jaloux ægtemand (spillet af Nick Nolte) begynder dagen at gå den gale vej. Undervejs møder Bobby den blinde (?) indianer (spillet af Jon Voight), det vanvittige kærestepar (Joaquin Phoenix og Claire Danes) og den flinke sherif (Powers Boothe).

Der er lidt "Olsen-banden i Jylland" over den første del af filmen, da Bobby ikke har noget til overs for bonderøvene i byen og mener, at han sagtens kan narre dem og at de bestemt er ham underlegne i intelligens. Ligesom med Egon og de andre kommer han dog i knibe, men det ender noget mere blodigt i "U Turn" end det gjorde med Mads Femøre i Ballings film.

Oliver Stones stil i filmen blander, ligesom i "JFK" og "Natural Born Killers", mange forskellige filmtyper, farver, klipning og lydeffekter og det fungerer perfekt i den her. Stones faste fotograf Robert Richardson er også bag kameraet på den he, hvor Stones skøre ideer og Richardsons fotografering går op i en højere enhed.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jun 30, 2017 10:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Jumanji

Kan man abstrahere fra yderst uddateret computerteknologi, så er den Robin Williams-ledede eventyrfilm Jumanji et rigtigt fint familieeventyr, der aldrig rigtigt bliver farligt. Til gengæld, når man ser den for voksen, forstår man også, hvor alvorlig en historie det egentlig er under overfladen (at miste sine forældre uden at sige farvel er vist temaet).

Billede


Historien kort er noget med, at en dreng ved navn Allan finder en dag spillet Jumanji. Det spiller han sammen med en pige. Han bliver suget ind i spillet - hun bliver sendt til terapi. 30 år senere finder to nyindflyttede børn spillet. De starter spillet og lige pludselig dukker Allan op - i voksen version. Selv ved han dog ikke, at han er blevet ældre, men han ved lidt om Jumanji. Sammen med børnene og den ældre version af pigen fra hans barndom må de nu kæmpe mod det levende spil Jumanji...

Jumanji er på sin vis en herlig film, som på samme tid er ufarlig for en voksen, men sikkert har været ret skræmmende for børn (løver oppe på loftet, kødædende planter. Nok ikke sjovt for en syv-årig dengang, hvor filmens effekter har været state of the art). Dyrene er udelukkende fremstillet som kaosskabende og ondsindede, hvilket også får spillet Jumanji til at fremstå som et mangelfuldt spil, hvor spilleren aldrig får hjælp til at udføre sine opgaver. Stort set alle brætspil indeholder kort/felter, der hjælper spilleren på en eller anden måde. Jumanji er ren modstand.

Det er en af de film, hvor Robin Williams er hamrende skør på den helt perfekte måde. Han virker levende i rollen som drengen, der blev voksen uden at vide det. Til sidst virker han dog ret træt, hvorfor selv Williams har nok tænkt, at det har været lige gak nok. Jumanji inkluderer også en ung Kirsten Dunst, der allerede dengang bare havde flair for skuespil.

Filmens fremdrift er langt hen ad vejen bygget op om konstante nye faser og farer: Kviksand, oversvømmelser, aber, flagermus, kødædende planter. Det virker i starten, men virker også meget repetitivt. Man kan jo som film ikke gentage den samme fare to gange, så man finder hele tiden på noget nyt, de stakkels spillere skal overkomme. Det med at sende dem tilbage til spillet efter hver fare bliver til sidst en anelse kedeligt. Desuden er spillets menneskelige fjende fjollet. Man aner intet om, hvorfor han dog skulle være efter spillerne, når han nu har en masse dyr, som han kunne skyde. :)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 83 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 5 6 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 56 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team