DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tirs mar 19, 2024 4:00

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 116 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 58 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs jan 10, 2017 15:09 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
I denne tråd kan du skrive om film fra 2000-2009 :)

Genveje:
Den gamle Hvilke(n) film så du i dag? Part IX-tråd
2020s - 2010s - 2000s - 1990s - 1980s - 1970s - 1960s - 1950s - 1940s - 1939 og tidligere

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons maj 10, 2017 10:08 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jeg er alligevel imponeret af, at der ikke er en eneste, der har set en film fra nullerne i løbet af årets første fire måneder ;) Host host.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons maj 10, 2017 10:46 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Jeg har lige set Jerry McGuire igen :D

Så er vi da igang...

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: ons maj 10, 2017 10:52 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Du ved, Jerry Maguire fra 1996? ;)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons maj 10, 2017 11:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Dang...har også kun fået 1 kop kaffe idag. :oops:

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: ons maj 10, 2017 13:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Jeg har pt. i gang med danske film fra 90'erne...

Men for 2 uger siden genså jeg Aliens vs Predator: Requiem (som jeg nok får hug for at sige den var, okay)

Billede

En film, der har modtaget hård kritik hist og pist, noget som jeg ikke helt kan genkende. Mest fordi der faktisk er mange gode ting i den IMO som; Der er praktiske effekter, hvor der er blevet brugt det sædvanlig CGI, men ikke overdrevet brugt, takket være Strause-brødrenes viden om visuelle effekter fra deres tidligere projekter. R-rating gør filmen mere troværdig til franchisen. Brødrenes respekt og hyldest til tidligere Alien- og Predator-film med design og brug af remastered lydeffekter. Bare tanken om, at tage kampen imellem Alien og Predator lige udenfor i ens baghave er da cool og interessant.

Men selvfølgelig fejler filmen i sidste ende med dårlige dialoger og ikke det bedste skuespil løbet af filmen. Desværre synes jeg Daniel C. Pearls valg til cinematografi er næsten for mørkt i mange af scenerne og næsten umuligt at se, hvad der sker. Selvom de har til filmen remastered lydeffekterne fra Xenomorphs i James Camerons Aliens, hvor samtidlig Xenomorph-designet i filmen, minder mest om H.R. Gigers originale design - det passer ikke helt sammen.

(dukker sig hurtigt, hvis der nu bliver kastet med sten)


BilledeBilledeBilledeBillede

Men der blev også tid til et gensyn med Final Destination-filmene, som svinger meget i kvalitet. Her fungerer den første, nr. 2 og den allersidste (som ikke hører til i denne tråd) bedst.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: ons maj 10, 2017 13:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Når jeg kører bag en lastbil med træstammer på motorvejen, så siger jeg altid "Final Destination 2" og overhaler. Not today! :D


Top
   
Indlæg: ons maj 10, 2017 13:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
:lol: :laugh:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: tors maj 11, 2017 14:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: søn okt 17, 2004 14:11
Indlæg: 3354
Geografisk sted: Troldhede, Denmark
Fritte skrev:
Når jeg kører bag en lastbil med træstammer på motorvejen, så siger jeg altid "Final Destination 2" og overhaler. Not today! :D


SAME!!

_________________
Vil du med til Danmarks hyggeligste LAN? Smut ind på http://t-lan.dk og tag et kig! :-)


Top
   
Indlæg: man maj 29, 2017 9:27 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
I anledning af den nylige Hans Zimmer-koncert plus mere pirat-fræs i biffen var det på tide endelig at få taget sig sammen til at se Pirates of the Caribbean: At World's End, som jeg lånte af en kammerat for over et år siden. Sjovt nok har han ikke bedt om at få den tilbage. I wonder why...

Soundtracket er blandt de bedre, Zimmer har begået de sidste ti år, og den del af det, man faktisk kan høre i filmen gennem det bombastiske lyddesign, er også Pirates 3's stærkste kort. Resten af filmen er absurd meget for lang (lige under tre timer), og med så mange plottråde og dagsordener, at jeg gav lidt op undervejs. Verbinski og hans manusforfattere er tydeligt forelskede i seriens egen mytologi, men det kan den altså ikke holde til.
Den sidste time strammer alvorligt op og bliver faktisk ret interessant, men indtil da er jeg pænt ligeglad med The East India Trading Company og flere udgaver af Jack Sparrow, der render rundt og chikanerer sig selv og hinanden. Chow Yun-Fat er det eneste lyspunkt på skuespilsiden, mens de øvrige virker svært rutineprægede. Men flot, det er den da.
(2/6)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: søn aug 27, 2017 19:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

La comunidad (de la Iglesia, 2000)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Julia arbejder som ejendomsmægler og har forelsket sig i den lejlighed, som hun burde sælge. Hun bruger den privat og arbejder ikke voldsomt hårdt på at få den solgt. En ældre mand, en af naboerne i ejendommen, dør og Julia er med, da døren bliver slået ind til hans lejlighed.

Hun finder hurtigt ud af, at der gemmer sig en kæmpe stak penge i mandens lejlighed, men kommer i problemer, da hun får fat på pengene. Det er ikke helt så let at forlade ejendommen, da naboerne mener, at det er deres penge. De vil gøre alt for at få fat i dem og Julia står bare i vejen.

Carmen Maura spiller hovedrollen i Álex de la Iglesias "La comunidad" fra 2000 og hun er ret fantastisk i rollen som Julia, der gerne vil have mere ud af livet end det, som hun er endt i nu: et job hun ikke rigtig gider, en mand der ikke rigtig gider hende og en lejlighed, som hun vil have. Hun finder en kæmpe stak penge, der kan hjælpe hende. Det skal dog ikke blive så let, som hun håber på. Maura var 55 år, da hun indspillede filmen, men ser 10 år yngre ud. Der må være noget i det spanske vand.

I løbet af filmen trækker de la Iglesia paralleller til Polanskis "The Tenant", "Rosemary's Baby", "Repulsion" og ikke mindst Hustons "The Treasure of the Sierra Madre".

Man ved aldrig helt, hvad der kan ske (en ting som de la Iglesia excellerer i) og han bruger også en del Hitchcock-tricks i løbet af filmen og får suspense ud af de særeste scener som f.eks. en fest ved en af naboerne, hvor de skifter til festhumør i løbet af to sekunder, da Julia dukker op. Hvad vil de? Hvad kan de finde på?

Der er andre kendte ansigter end Maura på rollelisten og mange af dem har arbejdet sammen med de la Iglesia før og efter: Antonio de la Torre, Terele Pávez (i endnu en kraftpræstation), Sancho Gracia og Enrique Villén. Der er også en lille rolle til Luis Tosar, der er en af de mest brugte spanske skuespillere p.t.

Musikken er af Roque Baños og det er endnu engang et mindeværdigt score fra ham.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: lør sep 09, 2017 21:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Crimen ferpecto (de la Iglesia, 2004)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Kvindebedåreren Rafael har et drømmejob som afdelingsansvarlig i kvinde-afdelingen i et stort varehus i Madrid. Han drømmer om - og er ret sikker på at få - en chefstilling i varehuset. Den får han desværre ikke og jobbet går i stedet for til hans ærkerival Don Antonio.

Under et slagsmål mellem de to bliver Don Antonio slået ihjel ved et uheld, men nogen har set, hvad der er sket. Denne "nogen" viser sig at være Lourdes, den eneste kvinde i varehuset, som Rafael ikke har vist nogen interesse overhovedet. Hun bruger sin viden til at afpresse Rafael og til at få ham til at gøre alt, hvad hun ønsker, inkl. at gifte sig med hende. Rafael beslutter sig for at komme af med hende og laver en plan om det ferpekte... perfekte mord.

Humoren er sort, meget sort, i denne perle fra Álex de la Iglesia. Den minder på mange tidspunkter om de film, som Anders Thomas Jensen lavede før i tiden som f.eks. "Blinkende lygter", "De grønne slagtere" og "Adams æbler", bare med de la Iglesias vante sans for det absurde skruet op til 11-12 stykker.

De to hovedroller spilles af Guillermo Toledo, som er perfekt som ladykilleren Rafael, og Mónica Cervera som Lourdes, kvinden, der vil gøre alt for at få og beholde Rafael. I en mindre rolle ses den smukke Kira Miró, som jeg husker tydeligt fra startsekvensen i Almodóvars "Los abrazos rotos". Hun er nogenlunde lige så afklædt i hendes rolle her og det skal hun ikke høre noget for.

Udover Enrique Villén som den stædige politimand er der ikke mange gengangere med fra de la Iglesias andre film, udover det tekniske hold bag filmen som inkluderer bl.a. Roque Baños som filmens komponist.

"Crimen ferpecto" er en fejlskrevet version af "Crimen perfecto", som er den spanske titel på Hitchcocks "Dial M for Murder", som Rafael køber til at blive inspireret til mordet på Lourdes.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn sep 10, 2017 21:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

800 balas (de la Iglesia, 2002)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Drengen Carlos bor sammen med sin mor og farmor. Han er ikke en nem dreng og savner sin far, som er død nogle år tidligere. Familien har ikke nogen kontakt med farfar, som måske/måske ikke havde noget at gøre med hans søns død. De var begge stuntmænd og arbejdede i en lille westernby i Almería, hvor de italienske westerns blev optaget før i tiden.

Carlos finder ud af, at hans farfar stadig er i westernbyen i Almería og beslutter sig for at besøge ham, uden at hans mor og farmor ved noget om det. I den lille by finder han sin farfar og et kulørt persongalleri, der alle arbejder hårdt for at underholde de tyske turister, der besøger byen. Farfar Julián lever stadig højt på minderne fra dengang han indspillede film med alle de store, inkl. Clint Eastwood, og forsøger samtidig at glemme ulykken, der kostede hans søn livet.

"800 balas" er en spraglet kærlighedserklæring til spaghetti-westerns fra Álex de la Iglesia og typerne i westernbyen er som taget ud af en italiensk western fra storhedstiden i 60erne/70erne. Filmen er lige så meget en coming-of-age-film, hvor man ser Carlos få et lille indblik i de voksnes verden, som den er en film om fortiden og hvordan den kan påvirke mennesker på godt og ondt og trække lange spor ind i nutiden.

Castet er, som så ofte før og efter, fyldt med de la Iglesia-kendinge, inkl. Carmen Maura og herlige Terele Pávez. Julián spilles af Sancho Gracia, der to år tidligere havde en ret mindeværdig rolle i "La comunidad", også overfor Maura og Pávez.

I den tekniske levering af filmen lever de la Iglesia fuldt ud op til fotograferne på de gamle italienske westerns og Roque Baños' musik er en glimrende hyldest til Morricone & Co.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: man sep 11, 2017 10:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Wow, du er godt nok ude med det helt høje karakterer til ham Iglesia... Mange tak for dine omtaler, min interesse er vakt! :beerchug:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: man sep 11, 2017 10:38 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
^What he said - jeg er helt blank på Iglesia, men det er sgu rart at få øjnene op for noget nyt! :thumb:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 116 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 58 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 32 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team