DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 23:29

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 129 30 31 32 3357 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors jul 12, 2018 21:21 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
njhansen skrev:
ManHunt (Woo, 2017)

Jeg læste en anmeldelse der startede med "Okay så John Woo købte den store Adobe pakke og skulle lige prøve samtlige effekter - nej tak", så jeg lod den ligge. Jeg tror jeg er bedst tjent med hans Hong Kong dage - og så lige Face/Off, som er et blødt punkt i mit liv (hvilket i ikke skal fortælle Gina Gershon hvis hun tager det på den forkerte måde).

Men det kunne være The Killer skulle på her til aften, det var denondelynemig en god film!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: fre jul 13, 2018 11:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Game Night
(John Francis Daley & Jonathan M. Goldstein, 2018)

Sikken glædelig overraskelse som viste sig at være fremragende morsom, der normalt plejer at være noget ujævn og for meget. Men meget sjov og opfindsomt, der ofte mindede om Edgar Wright-stil klip redigering (ikke en dårlig ting). Pardynamikken tilføjede både drama og humor. Her vil jeg især fremhæve Jesse Plemons, som fuldstændig stjæler hele showet, to tommelfingre op for det.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: fre jul 13, 2018 12:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
The Endless
(Aaron Moorhead & Justin Benson, 2017)

Jeg elsker Benson og Moorhead's Spring og Resolution, så det var spændende at se, hvad de har fundet på denne gang. Denne gang har de begge to hovedrollerne i filmen, som brødrene der vender tilbage til den kult de flygtede fra flere år siden, for at opdage at gruppens overbevisninger kan være mere antagelig, end de troede dengang.

Der er ingen tvivl om, at filmen er en afkom fra deres tidligere film med samme inspiration og alligevel endnu forfriskende original historie. Filmen er meget veludviklet og udført, men det er ikke alt for kompliceret eller for klogt. Temmelig god film og absolut værd at bruge tid sin tid på. Selv efter to uger, så reflektere jeg stadig og har tilbøjelighed, at ændre karaktergivning til fuldhus og måske ligefrem en, der kan ende i årets top 3.

Og hvis du ikke endnu har set Resolution , så kan den anbefales som en double feature til The Endless.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Senest rettet af ImpulzE fre jul 13, 2018 16:42, rettet i alt 3 gange.

Top
   
Indlæg: fre jul 13, 2018 15:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4615
Geografisk sted: Østerbro
t23 skrev:
njhansen skrev:
ManHunt (Woo, 2017)

Jeg læste en anmeldelse der startede med "Okay så John Woo købte den store Adobe pakke og skulle lige prøve samtlige effekter - nej tak", så jeg lod den ligge.

Det har nok været en tilbudspakke, for ud over ikke at være særlig god, så ser Manhunt ofte pinligt billig ud. Den ligner grad sådan en straight-to-video/streaming/demand/whatever som Steven Seagal kunne være med i (altså, ikke at filmen er så dårlig som en moderne Seagal-film).


Top
   
Indlæg: fre jul 13, 2018 16:43 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Steen T skrev:
Det har nok været en tilbudspakke, for ud over ikke at være særlig god, så ser Manhunt ofte pinligt billig ud. Den ligner grad sådan en straight-to-video/streaming/demand/whatever som Steven Seagal kunne være med i (altså, ikke at filmen er så dårlig som en moderne Seagal-film).

Det kan godt være det var $99 tilbudspakken - eller en piratkopieret udgave fra Creative Cloud haha. Jeg har ikke set Manhunt, orker ikke post-Hong Kong Woo ud over Face/Off. Men det kan da godt være The Killer snart skal have et gensyn, det er jo en eminent actionbasker der ligger skulder mod skulder med Hardboiled. Han VAR sgu god en gang - men det er en hedengang æra da Woo og Hark styrede Hong Kong cinema med jernnæver.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: fre jul 13, 2018 18:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4615
Geografisk sted: Østerbro
Jeg må nu tilstå, at da jeg genså Mission Impossible 2 for et par år siden, syntes jeg faktisk at det var en helt igennem habil actionfilm. Da jeg så den første gang var jeg bare skuffet over, at den ikke var mere som etteren.

Og så synes jeg også Red Cliff er ok. Rodet, svulstig og overlæsset, og ikke særlig John Woo-agtig, men... ok.


Top
   
Indlæg: fre jul 13, 2018 18:42 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Steen T skrev:
Og så synes jeg også Red Cliff er ok. Rodet, svulstig og overlæsset, og ikke særlig John Woo-agtig, men... ok.

Tør simpelt hen ikke Woo film mere. For mig er det et teenageminde om at en seksløber havde 78 patroner, og det har jeg det så godt med.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tirs jul 17, 2018 21:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Jeg har fået gang i mit US iTunes-abonnement igen her hen over sommeren. :) Indtil videre har det kastet tre film af sig:

  • A Quiet Place
  • Tomb Raider
  • Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

A Quiet Place

John Krasinskis thriller-monster-familiefilm om familien, der må leve og overleve i total stilhed er en særlig oplevelse. Jeg har ikke set ret mange stumfilm i mit liv, men de, jeg har set, har dog alligevel indeholdt musik og skrevet dialog. A Quiet Place benytter sig mest af ultimativ stilhed for at beskrive filmens pointer. Det er en meget effektiv film, hvor vi meget hurtigt får etableret præcist hvor farligt, det er at lave bare en lille lyd i denne virkelighed.

Krasinski spiller sammen med sin kone, den normalt altid velsminkede Emily Blunt, der er reduceret til husmor med slag i, der beskytter sine børn og prøver at overleve. Begge bruger megen gestikulation og mimik til at spille med, når de netop ikke kan sige så meget. Netop børnene spiller også rigtigt godt, særligt den døve datter (som vist faktisk er døv i virkeligheden). A Quiet Place skal overleve på få personers nærmeste intense spil over for nogle computergenererede monstre, men da skuespillerne gør det godt og monstrene ser meget troværdige ud (hvis de kan det?), så fungerer det faktisk meget godt. Don't make a sound.

A Quiet Place er en medrivende og spændende fortælling om det er at overleve og ikke at give op. Monstrene er meget interessante og anderledes, og det er en stor glæde, at vi ikke får hverken nogen originfortælling eller andet at vide om dem. De er der bare, og de har overtaget styringen af Jorden. Sejt lavet. Jeg har enkelte anker ved filmen, som jeg dog ikke vil berøre her.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Tomb Raider

De to tidligere versioner af Lara Croft står Angelina Jolie for. Det var i stramtsiddende spandex, så hendes former passede med den første inkarnation af Lara Croft, hvis kæmpestore attributter var en vigtig ingrediens at få i orden i den første filmversion af Lara Croft. Nu er spildesignere, spiludgivere og selv computer-/konsolspillere blevet klogere, så i sin rebootede spilversion er Lara Croft blevet noget mere normalproportioneret i sin fremtoning, og der er fokus på noget andet. Således også i denne nye version af Lara Croft, hvor svenske Alicia Vikander overtager rollen som den særdeles handlekraftige kvinde, der finder skjulte skatte.

I filmen får vi en slags originfortælling om, hvordan Lara Croft skifter fra at være rodløs, nægtende millardærarving, der lever livet som madudbringer og MMA-kæmper, og til at bevæge sig ind på den sti, hvor hun jo i realiteten befinder sig - som en slags kvindelig arvtager til Indiana Jones. Vikander er overraskende god i rollen som Tomb Raider-amazonen Croft, mens den normalt ellers gode Walton Goggins som filmens skurk er ret anonym og nemt kunne være blevet spillet af en anden end lige Goggins, som virkelig plejer at få noget forrygende figurer frem - bare se ham som Venus i Sons of Anarchy, forrygende rolle og forrygende spillet!

Tomb Raider er sådan set ok, måske lidt mere end dét, men hvor Lara egentlig er ret mesterligt spillet af Vikander, så bliver filmen aldrig sådan virkelig god. Historien er lidt kedelig, mange af de ting, der udvikler historien er set før, og så er der bare for meget Indiana Jones over det at rende rundt i gamle gravkamre med fælder, næsten sammenfaldne broer, som man lige får hoppet over og éndimensionelle skurke.

Jeg smider :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Der er ingen vej udenom. Det her er en gennemført fremragende film. Frances McDormand spiller igen så fremragende, at den Oscar-statuette virkelig er fortjent. Dette sure, bitre, sarkastiske, fortvivlede og hævngerrige ansigt, som hun render rundt med igennem hele filmen er virkelig mesterligt lavet. Det ligner meget, at det faktisk bare ER McDormand, der spiller sig selv i en lidt karikeret rolle - det føles i hvert fald meget naturligt for hende at være i rollen som den bitre mor, der er desperation over den manglende opklaring af hendes datters brutale mord vælger at leje tre billboards uden for den lille by Ebbing og på disse skilte vælger at hænge det lokale politi ud.

Filmens tema er meget hårdt og ulykkeligt, det samme er filmens hovedpersonerne skæbne, hvor ingen rigtigt har det godt - naturligt nok - og mordet stadig fylder i den lille by, men fordi filmen formår at portrættere al denne ulykke gennem galgenhumor, hvor især McDormands figur er meget ligefrem, bl.a. da hun viser sig at være hamrende ligeglad med, at sheriffen har fået kræft og faktisk bare siger, at det var da ærgerligt, men alle skal jo dø. Denne galgenhumor er med til at løfte filmen igennem dens mange hårde stunder, hvor historien om mordet på McDormands datter bliver rullet op eller i hvert fald berørt.

Woody Harrelson er god som byens sherif, som sådan set er træt af skiltene, men gerne vil prøve at gøre mere, mens Sam Rockwell spiller røven ud af sine grimme bukser som den halvdumme betjent, der bor hjemme ved sin mor og er totalt korrupt og til dels afstumpet. Alligevel oplever Rockwells figur en udvikling hen over filmen, hvilket både er troværdigt og gør noget godt for figuren, der netop undgår at blive éndimensionel og ligegyldig.

Jeg har længe ikke set nogen bedre film end denne - det skulle da lige være Wind River. Alligevel får kombinationen af Rockwell og McDormand mig til lige at gå et skridt længere op og give denne film:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

... og så en note til mig selv om, at jeg skal se flere film i typen Wind River, Three Billboards, Hell or High Water og Winter's Bone og måske lidt færre streamingfilm på Netflix fremover. Amerikanske independent-film er virkelig gode, især når de foregår ude midt i ingenting.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: ons jul 18, 2018 5:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Mike Haggar skrev:
Det virker også til, at asiaterne er bedre til at begå ægte gys.

Skulle lige dobbelttjekke noget (og kom fra det). I Shinto trosretningen er der et koncept om at der er en "ånd" (eller hvordan du vil oversætte "spirit") i alt og alle, som bliver frigivet ved død. Og det er vel grunden til at der kommer så mange spøgelseshistorier derfra. De har jo 1300 års erfaring med ånder og spøgelser i deres tro, så det er jo ret nærliggende at lige skrive en historie eller to om det :)

Nå, ikke for at rive op i et gammelt emne, var bare lige noget jeg glemte at indskyde.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: ons jul 18, 2018 23:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
ImpulzE skrev:
The Endless (Aaron Moorhead & Justin Benson, 2017)

En fantastisk fortsættelse af Resolution, og forklarer den bratte slutning. Spring var det rene bras, men Resolution var lidt over middel, og The Endless er næsten i topform.

Og nøj der bliver ahem "lånt" fra Phantasm IV :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tors jul 19, 2018 9:14 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
t23 skrev:
Mike Haggar skrev:
Det virker også til, at asiaterne er bedre til at begå ægte gys.

Skulle lige dobbelttjekke noget (og kom fra det). I Shinto trosretningen er der et koncept om at der er en "ånd" (eller hvordan du vil oversætte "spirit") i alt og alle, som bliver frigivet ved død. Og det er vel grunden til at der kommer så mange spøgelseshistorier derfra. De har jo 1300 års erfaring med ånder og spøgelser i deres tro, så det er jo ret nærliggende at lige skrive en historie eller to om det :)


Det har du med stor sandsynlighed nok meget ret i - siger jeg, fordi mit eget kendskab lige til den del af japansk kultur er meget lavt. :)

En sådan tradition og gammel religion som Shinto har nok megen mytologi at basere moderne gyserhistorier på, når nu religionen tror på forbindelsen mellem nutiden og fortiden. Så kan man jo bygge den tradition ind i sine historier. Ringu, Honogurai Mizu No Soko Kara, Ju-On osv. er nogle af de ondeste fortællinger, jeg har set til dato. Og effektive. Meget endda.

Omvendt har vi jo også en lang spøgelsestradition i denne del af verden og USA, selvfølgelig beskrevet på vores egne måde og ofte baseret på tortur, jammer og forfølgelse. Det er så bare ærgerligt, at vores egen tradition kan kun levendegøres ved kedelige jumpscares eller gore. :)

Som en sidenote er er en af de bedste gysere, jeg har set til dato, rent faktisk Sidste Time. Når man ser, hvad der kommer af film i Danmark i dag, kan man godt være overrasket over, at en gyserfortælling af Dennis Jürgensen blev omsat til film, men det er fedt, at den blev lavet, for historien er virkelig god.

Citat:
Nå, ikke for at rive op i et gammelt emne, var bare lige noget jeg glemte at indskyde.


Det skal du da endelig bare gøre, min gode træskomager! Det var jo en yderst interessant betragtning!

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tors jul 19, 2018 10:39 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Mike Haggar skrev:
En sådan tradition og gammel religion som Shinto har nok megen mytologi at basere moderne gyserhistorier på, når nu religionen tror på forbindelsen mellem nutiden og fortiden. Så kan man jo bygge den tradition ind i sine historier. Ringu, Honogurai Mizu No Soko Kara, Ju-On osv. er nogle af de ondeste fortællinger, jeg har set til dato. Og effektive. Meget endda.


En stak bøger og et par hundrede websider har virkeligt hjulpet mig til at forstå Japansk cinema langt bedre. Kun lige skrabet overfladen, men det er nok.

I øvrigt, hvis du finder Kwaidan fra 1965 til menneskepenge, så kan den varmt anbefales. Det er virkeligt folklore så det batter - traditionel Japansk spook-cinema af højeste kvalitet.

Mike Haggar skrev:
Omvendt har vi jo også en lang spøgelsestradition i denne del af verden og USA, selvfølgelig beskrevet på vores egne måde og ofte baseret på tortur, jammer og forfølgelse. Det er så bare ærgerligt, at vores egen tradition kan kun levendegøres ved kedelige jumpscares eller gore. :)


Kædesave var fede nok dengang jeg var teenager, men det er nogle dage siden efterhånden :) Og ja, den markante forskel er tempoet - Asiatisk gys tager det næsten altid stille og roligt (en gang imellem FOR stille og roligt), hvor specielt USA er af den mening at ting skal foregå med 200 i timen og blod ud over det hele. Jeg kan godt lide ting der foregår i et tempo hvor jeg kan følge med, og det er nok en stor grund til jeg foretrækker Asiatisk gys. Og så selvfølgelig kulturforskellen - det er noget man ikke er født og opvokset med, alting er (eller var i alt fald da Ringu kom til landet) nyt, så der er mange flere overraskelsesmomenter. Og laver man film i downtempo, så skal der jo være noget til at kompensere.

Mike Haggar skrev:
Som en sidenote er er en af de bedste gysere, jeg har set til dato, rent faktisk Sidste Time. Når man ser, hvad der kommer af film i Danmark i dag, kan man godt være overrasket over, at en gyserfortælling af Dennis Jürgensen blev omsat til film, men det er fedt, at den blev lavet, for historien er virkelig god.


Øj, nu er det dig der går over i folklore - ved jeg har set den, men det var dengang, så du må ikke forlange jeg kan huske den :)

Skal det være Dansk, så er Riget min favorit blandt spøgelseshistorier. Vi må simpelt hen reinkarnere Ernst-Hugo Järegård (og efterhånden en del flere) så vi lige kan få del 3 med!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tors jul 19, 2018 11:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Do-ga-ni (The Crucible AKA Silenced), Sydkorea, 2011 - IMDB link

Første gang jeg så Oldboy var det den vildeste actionfilm jeg nogensinde havde set. Da jeg så I Saw The Devil var det den mest brutale film jeg nogensinde havde set. Og nu har Sydkorea leveret den mest ubehagelige film.

Fra cirka 2000 til cirka 2005 var der en kostskole for døve børn, hvor ialt seks af de ansatte jævnligt pulede og bankede børnene. Det blev endeligt til en retssag, hvor der gennem flittig brug af bestikkelse ikke kom andet ud af det end domme på seks måneder. Flere af dem blev genansat.

Filmen er en dramatisering, der starter med en ung lærer der bliver ansat på skolen. Han forstår ikke hvorfor børnene ikke vil kommunikere med ham, og man lurer hurtigt der er andre ting der er galt. Et par af børnene har sår og blå mærker, men de vil ikke fortælle hvorfor. En dag vinder han en lille piges tillid, og hun viser ham vaskekælderen - hvor een af de ansatte står og stopper en anden piges hovede ned i en vaskemaskine. Læreren stopper hende og tager pigen med på hospitalet, og hun åbner så op. I samarbejde med en alkoholiseret kvinde fra det lokale menneskerettighedscenter og en TV station i Seoul interviewes de to piger (og senere en dreng, hvis bror havde begået selvmord af samme grund), og så går historien for alvor amok.

Den er ikke direkte visuelt ubehagelig, men der bliver ikke lagt fingre imellem, og man er udmærket klar over hvad der sker. I kan komme med alle jeres kædesave og afskårne lemmer, men hvis det har noget med sex med børn at gøre, så ser jeg rødt. Jeg kunne ikke trække vejret, og måtte pause den cirka ti gange.

For jeg ville se den. Grunden til det er at da filmen udkom blev den en kassesucces, og pludseligt var der knap fem millioner Koreanere der kendte historien. Det kom helt op i Nationalkomiteen, som genåbnede sagen. I Sydkorea har de noget der hedder "statute of limitation" som er en slags udløbsdato for forbrydelser. Den blev ændret til ikke at gælde seksualforbrydelser overfor børn og handicappede, og så blev der ellers flået ekstra kropsåbninger på dem der bestak sig fri mange år før. Så det er en film der virkeligt har gjort Korea et bedre sted. Og det var den eneste grund til jeg holdt ud.

Historie, skuespil, kameraværk, alting er i topklasse - så meget at den konkurrerer med Memories Of Murder om at være min favorit blandt Sydkoreanske film (de ligger faktisk begge på 8.1 på IMDB).

Men jeg kan aldrig se den igen. Aldrig. Føj for satan.

Se den på eget ansvar - jeg fralægger mig ethvert.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: man jul 23, 2018 11:04 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
You Were Never Really Here

En skuespiller, som jeg bare får mere og mere respekt for, er Joaquin Phoenix. Han sad for nogle år siden og virkede fuldstændig blæst i bøtten i et David Letterman-interview og lavede sammen med Casey Affleck den fallerede I'm Still Here, hvor han spillede en kugleskør version af sig selv, der ikke længere ville være skuespiller, men i stedet være rapper. Der troede jeg sgu, at der var helt slukket ovenpå, men det var der jo ikke, for Phoenix levede i sin rolle, indtil filmen var ude og han igen kunne blive den rigtige Joaquin Phoenix. Sikke en dedikation.

I filmen You Were Never Really Here, der ikke har fået den store bevågenhed i Danmark og vist nok kun blev vist i den lille Gloria-biograf her i København, er Phoenix helt fantastisk i rollen som en dybt traumatiseret mand, der lider af svær PTSD efter en barndom med tæsk, tortur og en mor, der har fået tæv blandet med noget tid som soldat, muligvis i Afghanistan. Phoenix' figur, Joe, er en rolig, men bestemt type, der hjælper en privatdetektiv med at opspore og redde piger, der er blevet brugt til en masse ting, jeg helst ikke vil tænke på. Han bliver pludselig blandet ind i en sag, hvor både en senator og en guvernør er indblandet, og skal forsøge at redde pigen, mens folk er på udkig efter Joe, for han er blevet blandet ind i noget, han helst ikke skulle!

Joes fortælling er lige på og hård. Vi får gennem små flashbacks forklaringen på, hvorfor Joe er, som han er, men samtidig spilder filmen ikke tid på unødig dialog og dybe forklaringer, hvor Joe skal forklare sin motivation. Joe er god, og bekæmper uretfærdighed i verden, men han forklarer aldrig os seere hvorfor. Det skal vi gætte os til, og det er filmens styrke. Her er ikke alt forklaret, og det virker. I filmens 1½ time lange spilletid går det lige på og hårdt, når Joe banker onde mennesker med hamre og forsøger at eksistere i en verden, hvor han har meget svært ved at være. Filmen ses stort set kun fra hans synspunkt, hvilket da også gør, at You Were Never Really Here er fortællingen om Joe, uden at vi dog får alle facetter af Joes liv forklaret og dissekeret.

Mesterlig og barsk fortælling, der gik lige i kroppen på mig og min medkigger og nok ikke lige forlader mig med det første.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: man jul 23, 2018 11:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Mike Haggar skrev:
You Were Never Really Here

Av ja, kan ikke beslutte mig for om jeg kan lide den eller ej, men den er godt nok barsk på en totalt low key måde. Og ja, Hr. Phoenix er ved at være en habil skuespiller - osse på tide, men bedre sent end aldrig. Og så skal han jo have skulderklap og en kold håndbajer for ikke falde i Hollywood vandet men koncentrere sig om mindre produktioner, det kan vi godt li' :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 129 30 31 32 3357 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 33 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team