DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre aug 17, 2018 16:57

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 484 indlæg ]  Gå til side Foregående 128 29 30 31 32 33 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons jul 11, 2018 9:51 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3157
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Ja, Claus er dæleme en helt. Hans Danmarkshistorie er en legende på sin egen måde, Rejsen Til Saturn er bare bindegal :)

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
Indlæg: ons jul 11, 2018 9:55 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12045
Geografisk sted: Metro City
Blev den ikke lavet som animationsfilm for nogle år siden?

_________________
Come away oh human child, to the waters and the wild, with a fairy, hand in hand, for the world's more full of weeping than you can understand.

Film jeg har set: 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set: 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: ons jul 11, 2018 9:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12045
Geografisk sted: Metro City
Buck Rogers skrev:
Er du virkelig aldrig stødt på Claus Deleuran? Både kendt for Rejsen til Saturn og for hans Illustreret Danmarkshistorie for Folket. Jeg tror, at du er nødt til at udvide din litterære horisont :)


Med undtagelse af Watchmen, har jeg ikke ikke læst tegneserier siden jeg var ti år gammel. De hed dengang Gammelpot, Asterix, Superman eller Spider-Man. :)

_________________
Come away oh human child, to the waters and the wild, with a fairy, hand in hand, for the world's more full of weeping than you can understand.

Film jeg har set: 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set: 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: ons jul 11, 2018 9:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3157
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Mike Haggar skrev:
Blev den ikke lavet som animationsfilm for nogle år siden?

Rejsen Til Saturn gjorde, og den var flot lavet men plottet blev totalt ødelagt af samme gutter som lavede Terkel I Knibe. Den manglede totalt hele tråden af tegneserien.

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
Indlæg: ons jul 11, 2018 9:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12045
Geografisk sted: Metro City
t23 skrev:
Mike Haggar skrev:
Blev den ikke lavet som animationsfilm for nogle år siden?

Rejsen Til Saturn gjorde, og den var flot lavet men plottet blev totalt ødelagt af samme gutter som lavede Terkel I Knibe. Den manglede totalt hele tråden af tegneserien.


Modtaget. Nå, men det er godt, I kan give mig lidt ny viden, I to. Næste gang der kommer Claus Deleuran-joke på bordet, ved jeg jo så, hvad det handler om. :beerchug:

_________________
Come away oh human child, to the waters and the wild, with a fairy, hand in hand, for the world's more full of weeping than you can understand.

Film jeg har set: 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set: 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: ons jul 11, 2018 9:59 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7044
Ok, der er mange glimrende tegneserier for 10+ segmentet :) Deleuran er ikke (udpræget) for børn. Men ja, nu ved du, hvad det handler om.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons jul 11, 2018 10:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12045
Geografisk sted: Metro City
Buck Rogers skrev:
Ok, der er mange glimrende tegneserier for 10+ segmentet :) Deleuran er ikke (udpræget) for børn. Men ja, nu ved du, hvad det handler om.


Det var skam heller ikke for at sige, at man ikke kan læse tegneserier efter den alder for selvfølgelig kan man da det. Jeg har bare ikke, hvilket er årsagen til, at min kendskab var lig nul. :)

_________________
Come away oh human child, to the waters and the wild, with a fairy, hand in hand, for the world's more full of weeping than you can understand.

Film jeg har set: 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set: 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: ons jul 11, 2018 13:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3157
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Jeg har en Rejsen Til Saturn hardcover (andet oplag, har ikke lige råd til en original) hængende på min væg som kunstværk. Det er en bizar og syret historie som alligevel har hjerte. Han bar mig virkeligt igennem både som dreng og drengerøv, selv om vi altid kan diskutere om jeg kom igennem sidstnævnte. Og hans Danmarkshistorie er fantastisk - husker da plørepressen Ekstra Bladet finansierede den.

Var det ikke osse ham bag Schønning Og Arvé AKA Pirelli Og Firestone, og helten Thorfinn Tågegård Carlsen? Han var virkeligt Dansk tegneserie's uartige dreng uden at blive vulgær men altid til stregen.

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12217
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Black Panther (Coogler, 2018)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Jeg var rigtig godt underholdt af "Black Panther", men har lidt svært ved at se, at den skulle være så banebrydende og ekstra-ordinær som den fik ry for, da den kom ud.

Ja, jeg kan godt se ideen med afro-amerikanere/afrikanere som helte overfor de hvide "colonizers", men det er en smule for meget "on the nose". Ikke helt så slemt som Haggis' "Crash", men der var smurt lidt tykt på, imo.

Chadwick Boseman er glimrende som T'Challa og Michael B. Jordan er også virkelig god som Killmonger. Det var rart at se en MCU-film, hvor skurken faktisk havde et interessant motiv for at være blevet til den, som han var. Det hænger nok også ret meget sammen med Jordans skuespil, men han var til tider mere spændende end helten Black Panther.

Historien mellem Boseman og Jordan virkede meget Shakespeare-sk og det gav den en vis tyngde, som MCU-filmene mangler af og til.

De andre skuespillere i filmen udfylder alle deres roller fint, hvor jeg især vil fremhæve Danai Gurira som general Okoye og Letitia Wright som T'Challas søster Shuri. Der er desuden brugt meget tid på Wakandas teknologi og det er meget gennemført.

Mine kritik-punkter på filmen går mest på det lidt for CGI-y look, som den har til tider. Det er en skam og det samme er det med soundtracket med de mange rapnumre, som måske nok er meget "urban" og cool i dag, men det vil datere den lynhurtigt. De burde have valgt et mere rent score til filmen uden rapnumrene. Musikken i filmen fik mig til at tænke på "Treasure Planet", der har meget tidstypiske emo-rock-numre, som har dateret den ekstremt meget.

Filmens "Tolkien white guys" Andy Serkis og Martin Freeman var udmærkede, især virkede Serkis til at have en fest i rollen som Klaue.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12217
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

A Quiet Place (Krasinski, 2018)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Hvem skulle have troet, at Jim fra "The Office" kom til at stå bag en gyserfilm? En gyserfilm, der er en af årets bedste?

"A Quiet Place" er old-school horror, som vor mor lavede dem. Den er baseret på atmosfære, en god ide og et solidt manuskript. At skuespillet, fotograferingen og ikke mindst lyddesignet også er i top er bestemt ikke noget minus. Væsenerne er godt designet og er ret creepy.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12217
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Game Night (Daley/Goldstein, 2018)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Sjov og gakket film om en spille-aften med gode venner, der ikke helt går som ventet. Skuespillerne er alle veloplagte, jokes'ne er sjove, referencerne passende og den er rigtig flot filmet.

Jason Bateman, Rachel McAdams og især Jesse Plemons stjæler filmen på hver deres måde.

Hvis man vil se et frisk bud på en vellykket komedie, så er "Game Night" værd at satse på.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12217
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Becoming Bond (Greenbaum, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Spændende og sjov dokumentar om bilhandleren/fotomodellen George Lazenby, der igennem en bunke tilfældigheder lige pludselig stod med drømmejobbet: at skulle spille James Bond. Lazenby trådte dog meget hurtigt ud af den glamourøse Hollywood-verden igen og endte med at blive kendt som den bedste/værste/glemte Bond.

Dokumentaren er bygget op omkring et interview med en sympatisk Lazenby, hvor han fortæller om sit liv. Man får hele historien fra Australien til London og hvordan han levede i de vilde 60ere med rigeligt sex, sprut og stoffer.

Hans historie er illustreret med en kitschet genfortolkning med skuespillere, hvor bl.a. Bond-baben Jane Seymour spiller hans agent.

Det fungerer ret godt, selvom dokumentaren for min skyld godt bare kunne have været Lazenby, der snakkede. Han er en god fortæller - og hvis han smører lidt tykt på af og til, så redder han den hjem på sin charme.

Det er en vellavet dokumentar, som man bør se, hvis man er Bond-fan.

Det eneste jeg savnede var noget - bare lidt - om hans filmkarriere efter OHMSS. Der er intet med, hvilket virker underligt, når man tænker på hans roller i film som "Who Saw Her Die?" og "The Man from Hong Kong".

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12217
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Tomb Raider (Uthaug, 2018)

:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty:

Som Sean Connery ville have sagt: "I wash not impreshed."

Lad os få det gode frem først: Alicia Vikander er fin som Lara Croft, McNulty er udmærket som Lord Croft og det var meget sjovt at se Wupti-Pede som håndlanger.

Men: historien er godt nok noget klamp. Det er et sammenkog af "Indiana Jones" (især Last Crusade, hvor nogle af scenerne virker som direkte kopier, og Raiders med Himiko-kisten som en erstatning for Pagtens Ark), "The Mummy" og jeg fik også et flashback til den anden Hellboy-film med templet nede i grotten.

Hvis man læser en synopsis af filmen, så burde den være mere spændende end den endte med at være: der er nogle gode ideer til actionscener, men de bliver desværre eksekveret ret sølle.

Ligesom i Angelina Jolies Tomb Raider-film, så føler tilskueren aldrig på noget tidspunkt, at Lara er i fare. Det gjorde man dog alligevel af og til med Indiana Jones, selvom vi vidste, at det nok skulle ende godt i sidste ende.

Jeg er stor fan af Walton Goggins fra bl.a. "Justified" og "The Hateful Eight", men han er ikke nogen særlig interessant skurk i denne film - og så vil jeg slet ikke komme ind på det afsluttende stupide twist.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:50 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12217
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

ManHunt (Woo, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

Det er ikke ligefrem John Woos fineste time, men det er nu meget rart at se ham lave en "heroic bloodshed"-film igen. Bare en skam, at den ikke er bedre.

"Manhunt" er en genindspilning af den japanske film af samme navn fra 1976. Den havde Ken Takakura i hovedrollen og Woo lavede efter sigende denne film for at hylde Takakura, der døde i 2014.

Woos "Manhunt" er fyldt med alle hans trademarks: hvide duer, slow-motion, motorcykel-jagter, båd-jagter, bil-jagter, Mexican standoff, to mænd der er spejlbilleder af hinanden og masser af skudvekslinger.

Det burde jo være godt, men manuskriptet svigter totalt. Det er et gevaldigt rod med masser af mærkelige/dumme sammentræf, bizarre beslutninger og underlige ideer.

Den har dog nogle gode action-sekvenser - det ville også være underligt andet - bl.a. var motorcykel-angrebet på en gård ret fedt lavet.

Man aner en vis selvironi i hele affæren: måden Woo får bragt duer ind i filmen er ret gakket og der er endda en slet skjult hilsen til en af hans største film i en af filmens sidste replikker. Det ville have klædt filmen, hvis den havde kørt full retard på Woos selvironi.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Indlæg: tors jul 12, 2018 17:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12217
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Wolf Warrior II (Jing, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Hvis Cannon Films stadig eksisterede og lavede film i Asien - så ville det være noget a la "Wolf Warrior 2".

Den er et mix mellem "Invasion U.S.A." og den fjerde Rambo-film med Wu Jing som den kinesiske supersoldat, der denne gang må tage kampen op mod sadistiske lejesoldater et sted i Afrika.

Filmen er fyldt med flotte actionscener, crazy stunts, fed martial arts, lede skurke (bl.a. Frank Grillo), en cool helt (Wu Jing), en sexet love interest (Celina Jade) og ikke mindst Wu Jing, der giver fuck-fingeren til en tank.

Det er en skam, at CGIen (som så ofte før) i HK-film ikke altid er overbevisende og jeg kunne godt have undværet CGI-blodsprøjtene.

Med det sagt, så var jeg rigtig godt underholdt hele vejen igennem og imponeret over Wu Jings evner, både som actionhelt og som instruktør. Han er ret ferm bag et kamera og det bliver spændende at se den tredje Wolf Warrior-film, der kommer i 2019.

Billede

Celina Jade (som ses ovenfor) er i øvrigt datter af Roy Horan, der bl.a. spillede bad guy i "Snake in the Eagle's Shadow", hvor han fik en ret ikonisk/crazy dødsscene.


_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 484 indlæg ]  Gå til side Foregående 128 29 30 31 32 33 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team