DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors okt 19, 2017 3:42

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 228 indlæg ]  Gå til side Foregående 112 13 14 15 16 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs sep 05, 2017 18:39 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6691
Så har du ikke hængt nok ud på Kino.dk ;) Min yndlingsfilm fra sidste år, Toni Erdmann, blev slagtet af brugere, der kedede sig og fattede hat.

Og så er det da i øvrigt en gammel fordom om at folk bare siger ja og amen, fordi de ikke tør indrømme, at de forstår filmen. Er det noget, du ofte er stødt på i praksis?

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: tirs sep 05, 2017 19:04 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 15, 2008 22:37
Indlæg: 343
Geografisk sted: The Funny Farm
Nej, kino.dk er jeg stort set aldrig på ;)

Oplever engang i mellem at nogen lovpriser en "kunstfilm" hvor det er åbenlyst at de ikke har kunnet lide/forstå den... :?

_________________
This is the water, and this is the well. Drink full, and descend. The horse is the white of the eyes, and dark within.


Top
   
Indlæg: tirs sep 05, 2017 20:06 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6691
Der er også mange kunstfilm jeg ikke forstår. Bare jeg har en god oplevelse, jf Twin Peaks :)

Men der også en tendens til det modsatte - "jeg forstår det ikke, ergo er det en film for snobber".

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: tirs sep 05, 2017 21:32 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1588
Geografisk sted: Aalborg
Jeg synes nu heller ikke, folk holder sig tilbage med at slagte avantgarde- og kunstfilm på Kino.dk. Der er tilmed ofte stor forskel på brugernes top 10 og anmeldernes ditto.

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: ons sep 06, 2017 14:22 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6691
Teknisk set en tv-serie, men Lynch har selv udtalt, at det reelt set er en film i 18 afsnit, og så må man jo lystre :)

OBS: Indeholder små spoilere om seriens indledning
Billede
Twin Peaks: The Return (David Lynch, 2017)
Efter al hypen, internetspekulationerne, aflysninger, offentlige skænderier med tv-selskabet mv. landede Lynchs og Frosts opfølger til deres (i kredse) højtelskede Twin Peaks endelig i sommeren i år. Med et så massivt forventningspres kunne det jo næsten kun blive et antiklimaks. Eller....?

My log wants to tell you something
Der er allerede nu skrevet nok stof til en doktorafhandling om den nye TP-serie, og jeg skal hverken prøve på at gengive handling eller at komme med mange, lange analyser af temaer og virkemidler. Lad os bare konkludere, at anmelderne mestendels har været begejstrede, mens seertallene har været noget mindre imponerende. Dog har Showtime, der viser serien i USA, angiveligt haft en uhørt stor strøm af nye abonnementer, så kort sagt har verden været delt op i en lille, men meget entusiastisk kerne af fans og nysgerrige, og så de brede horder, der er godt tilfreds med Game of Thrones.

Damn good coffee - and hot!
Seriemediet har rykket sig enormt siden starthalvfemserne, hvor Twin Peaks var den nye, sære snegl i klassen. Det har dens seere formodentlig også. Det har dens instruktør, Lynch, i særklasse også. Der er meget langt mellem TP anno 1990 og 2017. Hvor den gamle serie viste lillebyens forskruede råddenskab under den pæne overflade, virker Lynch denne gang meget mindre interesseret i et sammenhængende plot eller konventionelt drama. Og det er i for sig en spændende vinkel. Folket vil have klassisk Agent Cooper med velfriseret hår, cherry pie og tibetanske opklaringsmetoder. Men fuck dem, om det er det, de får! Der er en stor, fed langemand til alle vores forventninger, og langt hen ad vejen er jeg med på spøgen. Det er bizart underholdende, og selv når serien tilsyneladende kører helt af sporet i afsnit 8 (der mere virker som en tilbagekobling til Eraserhead), kan jeg godt ride med på bølgen af drømmeagtig logik, som vi kender den fra Lost Highway og Mulholland Drive. Det er ikke altid, jeg aner hvad der sker, men jeg hænger på. Jo, Lynch har rykket sig, men det ville også være skuffende bare at gentage sig selv.

The owls are not what they seem
Men så bliver jeg alligevel lidt mere stram i masken. Efter sine stort publicerede skænderier med Showtime fik Lynch sin vilje og sine 18 afsnit, så serien er muligvis helt efter hans (forskruede) hoved. Det er så bare ikke helt efter mit hoved. For det første virker 18 afsnit som alt for meget. Persongalleriet er enormt, og antallet af plottråde, der svæver i øst og vest er en tak for overvældende for en menig seer som undertegnede, der gerne vil give Lynch og Frost masser af line, men samtidig ikke orker at sidde og dybdeanalysere hver enkelt afsnit.
The Return er ikke et drama, men et gigantisk puslespil, hvor den hårde kerne møjsommeligt kan flytte rundt på brikkerne mens vi andre nøjes med at følge med efter bedste evne. Der er jo de vildeste teorier om, at tallene på en væg i afsnit 2 er et clue til noget i afsnit 15. Og at tapetet i en eller lokation (I kid you not) i serien er en tydelig reference til Lost Highway eller noget i den dur. Jeg orker ikke at skulle sidde og dechifrere alle mulige spøjse tips til navne, der helt indlysende er et nik til ham fyren, der går over gaden i en scene i Blue Velvet.
Jeg kan sagtens se omridset af nogle større temaer, men vælger at flyde med på den drømmeagtige logik.

Seriens sidste, store problem er koblingen til originalen. Det er imponerende, hvad de har fået stampet sammen af de gamle skuespillere, men Lynch virker ikke interesseret i dem. De er der egentlig bare, mange af dem. Nogle få af dem får lidt mere betydning hen mod slutningen - og serien slutter i øvrigt helt fantastisk ;) - men ellers må man sige, at det bogstaveligt talt er et fremragende eksempel på betydningen af kill your darlings. De fylder, forlænger og frustrerer, og jeg ville helst undvære dem. I stedet kunne man have fokuseret på den perlerække af små og store nye skuespillere (i TP-sammenhæng), der stort set alle leverer en prima indsats.

Wrapped in plastic
Så summa summarum er jeg på samme tid optaget og irriteret. Dog heldigvis mest det første. De mange hardcore Lynch-fans vil nok sige, at jeg ikke har analyseret serien grundigt nok. Den er også allerede udråbt til hans magnum opus. Men det er den slags, der gør det umuligt at kritisere serien. Og det skal sgu være muligt.

Twin Peaks: The Return vil noget helt andet og mere syret end sin forgænger. Målgruppen er således noget snævrere end sin forgænger. Det har jeg den største respekt for, og de enkelte afsnit har haft masser af klassiske Lynch-øjeblikke at grine over, klø sig i nakken over og forvirres over. Men fra min ydmyge stol manglede der noget mere fokus hen over 18 lange afsnit, og jeg har ikke behov for at investere den tid, der skal til for at få hele puslespillet til at gå op.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: ons sep 06, 2017 14:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 26823
Jeg så de to første afsnit af Twin Peaks: The Return

Billede


Top
   
Indlæg: fre sep 08, 2017 13:28 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 9983
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

The Wailing (Gok-seong) (2016) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

"Not everything that moves, breathes, and talks is alive!"

'I en normalt fredelig landsby kommer politimanden Jong-Goo en morgen ud til et gerningssted, hvor en mand har slået sin familie ihjel på bestialsk vis. Snart følger flere mord af samme type, hvor gerningsmændene altid har et mystisk udslæt på kroppen. Jong-Goo begynder at mistænke en nyligt ankommet japansk mand for at have noget at gøre med den voldelige epidemi.'

Hypen var massiv, men jeg havde alligevel ikke forventet, at jeg ville blive SÅ fanget, som jeg gjorde da jeg satte mig til rette og så The Wailing. Men den var fuldstændig fantastisk, overrumplende og ja, magisk! De 2½ time fløj afsted og den blev siddende i kroppen flere dage efter. Og så er der slutningen som er fuldstændig perfekt!

Kæmpe anbefaling herfra!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2015 + ÅRETS FILM 2016 | Hvilke film har jeg set i | 2015 | 2016 | 2017 Billede


Senest rettet af DeathPosture fre sep 08, 2017 13:33, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: fre sep 08, 2017 13:28 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 9983
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

T2 Trainspotting (2017) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

"It's just nostalgia! You're a tourist in your own youth. We were young; bad things happened!"

'For 20 år siden stak Mark Renton af til Amsterdam med den formue, som han og junkievennerne havde stjålet. Nu vender han hjem til Edinburgh og det gamle slæng. Spud kæmper stadig med sit stofmisbrug, mens Sick Boy har store planer om at bygge sin tantes pub om til et bordel. Den voldelige Begbie sidder bag tremmer, men da han hører om Rentons tilbagekomst, bryder han ud for at få hævn over forræderen.'

Fortsættelsen som jeg har ventet 20 år på! Trainspotting blæste mig fuldstændig bagover dengang i 1996 og lige siden har jeg dyrket alt hvad Danny Boyle har lavet, religiøst! Så mine forventninger har været fuldstændig urealistisk høje, og Trainspotting 2 kunne næsten ikke andet, end at skuffe.

Men... Det gjorde den ikke. Overhovedet! Tværtimod er det lykkedes at lave en fortsættelse der ikke lefler for laveste fællesnævner og ikke udelukkende er baseret på memberberries (ligesom f.eks. Dumb & Dumber 2). Det er faktisk noget af en bedrift!

Kæft hvor var den god. Boyle er så meget tilbage, skarpere end nogensinde. Det er lykkedes ham, at lave en film der både er et kæmpe nostalgitrip, men også tilføjer tilpas mange nye, interessante sideplots der er både samtidsrelevante, men også tilbageskuende på den helt perfekte måde.

Jeg er sgu imponeret! Anbefales til alle Trainspotting-fans!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2015 + ÅRETS FILM 2016 | Hvilke film har jeg set i | 2015 | 2016 | 2017 Billede


Top
   
Indlæg: fre sep 08, 2017 13:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 9983
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

King Arthur: Legend of the Sword (2017) :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty:

"You're no longer a myth. You're starting to mean something!"

'Englands prins Arthur er blot en bette knøs, da hans far myrdes, og kongens bror, Vortigern, raner tronen. Arthur vokser op i middelalderens barskeste baggårde uden at kende sin herkomst. Men da han trækker det sagnomspundne sværd ud af stenen, går det op for ham, at han er tronens retmæssige arving. Han skal dog lige vippe sin onkel af pinden, før han selv kan blive regent.'

Kender I det der med, at man SÅ GERNE vil hade noget, men alligevel ender det med, at man tapper lidt med storetåen og smug-nyder det alligevel?

Sådan havde jeg det med King Arthur: Legend of the Sword som jeg i dén grad havde afskrevet som noget lort på forhånd. Hvorfor skulle vi have endnu et ligegyldigt reboot af den historie der er filmatiseret SÅ mange gange før? Og hvorfor skulle den markedsføres med fokus på eyecandy til kvinderne (Jax Teller)? Og hvorfor i helvede, var det Guy Ritchie der stod bag projektet? Hans visuelle stil passer da SLET ikke til sværd & sandal-genren. Der var således nok at danne sig en mening om på forhånd, uden at have set filmen.

Lang historie kort, jeg endte med at se filmen (under voldsomt pres fra familiens kvindelige islæt naturligvis). Og derfor irriterer det mig også grænseløst, at den faktisk endte med, at være væsenligt bedre end jeg havde forventet. Bevares, det samlede billede er stadig under middel, men ja, slet ikke den katastrofe jeg havde håbet på. Man gider godt se den færdig, når man først er gået i gang, og det er i sig selv en anbefaling.

Guy Richie kæmper en brav kamp med halvdelen af GoT-castet. Det er hæsblæsende. Det er grandiøst. Det er flot lavet. Det er pisse-irriterende.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2015 + ÅRETS FILM 2016 | Hvilke film har jeg set i | 2015 | 2016 | 2017 Billede


Top
   
Indlæg: fre sep 08, 2017 13:31 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 15, 2008 22:37
Indlæg: 343
Geografisk sted: The Funny Farm
'The Wailing' ^^

Ja, det er en film som var helt anderledes end hvad jeg havde forestillet mig.

Den er fantastisk, men også lidt sær/speciel, og det vil nok være en fordel at have set en del koreanske film, så man ligesom er vant til deres måde at fortælle på :D

_________________
This is the water, and this is the well. Drink full, and descend. The horse is the white of the eyes, and dark within.


Top
   
Indlæg: fre sep 08, 2017 15:14 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 26823
Jeg så også The Wailing for et par dage siden på Netflix. Fed stemning og kameraføring. Man burde have forkortet de to dansemontager, der kammede fuldstændig over. Og jeg mener VIRKELIG kammede over. :shock: Ellers en god film.


Senest rettet af Fritte ons sep 20, 2017 21:57, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: fre sep 08, 2017 15:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11688
Kan man se The Wailing på en eller anden streamingtjeneste?

_________________
Xbox Live Gamertag & PSN ID: austerellis


Top
   
Indlæg: fre sep 08, 2017 15:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 26823
Ikke på nogen dansk streamingtjeneste, men på Netflix Canada.


Top
   
Indlæg: lør sep 09, 2017 21:08 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12012
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Perfetti sconosciuti (Genovese, 2016)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Rocco og Eva har indbudt til hyggeligt middagsselskab for deres venner. I alt er de tre par og en ven, der skulle have haft sin kæreste med, men hun var blevet syg.

Parrene kender hinanden godt og mændene har været venner fra barnsben af. I løbet af middagen falder snakken på de allestedsnærværende telefoner og Eva foreslår, at de skal prøve en leg: når der tikker en sms ind på telefonen skal de læse den højt. Når der kommer et opkald skal de besvare den på medhør. Og når der kommer et foto skal det vises til de andre.

Det var muligvis ikke den bedste selskabsleg.

Den italienske instruktør Paolo Genovese står bag dette fremragende kammerspil, der stort set kun foregår omkring spisebordet og rundt omkring i den lille lejlighed. Stemningen bliver hurtigt meget anspændt og filmens plot og tilhørende drejninger bliver solgt formidabelt af de dygtige skuespillere.

Vennerne er meget forskellige typer, men det virker ikke opstyltet eller påtaget, som jeg kunne forestille mig, at det ville være i en amerikansk version. Der skal en europæisk mentalitet til at lave denne type film uden at det kammer over i noget, der virker konstrueret.

Àlex de la Iglesia er på vej med en spansk version af denne film og han er vist et meget godt valg til en genindspilning, når det nu skulle være.

Indtil da kan jeg kun anbefale, at man får set denne lille italienske film, som giver noget at tænke over bagefter.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

**Samlingen ** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 **


Top
   
Indlæg: lør sep 09, 2017 21:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12012
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Mi gran noche (de la Iglesia, 2015)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

I "Mi gran noche" følger man optagelserne af et stort anlagt nytårsshow i et tv-studie et sted i Spanien.

Det er et potpourri af skæve, sjove og mærkelige personligheder. Alphonso er den aldrende popsanger, der vil optræde i showet før det nye stjerneskud Adanne. Hans adoptivsøn arbejder for ham og er muligvis involveret i et mordforsøg på ham under showet. Benitez er chefen for tv-studiet, der har fyret 400 medarbejdere, hvilket har resulteret i store demonstrationer udenfor studiet. Roberto og Cristina er showets konferencierer: de er gift og hader hinanden. Og Jose er hyret som en del af publikummet, da en plads ved et af bordene bliver ledig, da en kamerakran dratter ned oveni manden, der sad der.

"Mi gran noche" er det man får, hvis man blander Álex de la Iglesias syrede humor med en ensemblefilm a la Robert Altman - og lige blander en smule Blake Edwards-vanvid i som en ekstra ingrediens.

Castet er veloplagt og fyldt med velkendte ansigter, bl.a. Carolina Bang som Cristina, sangeren Raphael som Alphonso (Raphael var manden bag sangen "Balada triste de trompeta" i filmen af samme navn) og Santiago Segura som chefen Benitez. Der er også en rolle til Terele Pávez, der endnu engang stjæler alle de scener hun medvirker i.

Filmen er spækket med sjove situationer, flot scenografi, tankevækkende replikker og er hæsblæsende uden at den eller publikum mister pusten hele vejen igennem.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

**Samlingen ** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 **


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 228 indlæg ]  Gå til side Foregående 112 13 14 15 16 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 12 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team