Ærgerligt med Zemeckis-filmen - han kan jo godt, når han tager sig sammen, men hans formkurve er mildest talt slingrende.
Efter endelig at have fået set John Wick onsdag aften, var det tid til en back-to-back visning med efterfølgeren - eller i alt fald så meget back-to-back, som det kan blive med en dag imellem.
John Wick: Chapter 2 (Chad Stahelski, 2017)
Succes kan være en farlig oplevelse. Tag nu en film som
The Raid. No-nonsense væg-til-væg action uden ét overflødigt gram fedt. Det bliver en succes, så med efterfølgeren skal alt være større, vildere og frem for alt længere. Med næsten en times ekstra spilletid var The Raid 2 ved at knække under sin egen vægt med et overkompliceret, ligegyldigt plot.
Den fejl begår John Wick: Chapter 2 ikke. I forhold til sin forgænger er filmen tyve minutter længere og tydeligvis med et større budget, men begge dele bruges kun til at udvide den verden, vi befinder os i. Plottet er noget med den italienske mafia og æreskodeks og alt muligt hejs, men det er bedøvende ligegyldigt. Filmen lever af sine eminente actionscener - starter og slutter fantastisk og med et par fine set pieces ind imellem - hvor man faktisk kan se, hvad der foregår, fordi klipning og kameraarbejdet er så relativt roligt. Men den giver os også tid til at suge den regnvåde, neonfarvede stemning til os.
Filmens virkelige trumfkort er, at den på overfladen er humorforladt, men samtidig svælger i sin egen absurditet og kører sin præmis så langt ud, at det bliver sjovt alligevel.
Ting jeg lærte af John Wick nr. 2- Alle mennesker omkring dig er sandsynligvis lejemordere
- Ingen tager generelt notits af folk, der skyder efter hinanden, eller kommer løbende med blodet fossende ud af halsen
- Man løber generelt bedre efter at fået en dolk i låret
- Hvorfor nøjes med at falde ned af én trappe, når der er to mere bagefter?
- Alle svenske skuespillere skal mindst én gang agere russisk mafiaboss (Mikael Persbrandt, ryd din kalender!)
- Hvis nogen dræber din hund og smadrer din bil (og det vel at mærke ikke er dig selv, der gør det) skal du gå amok. Hvis nogen brænder dit hus af, skal du gå dobbelt så meget amok. (I treeren vil nogle nederdrægtige skurke brænde John Wicks indkøbsseddel fra Føtex af, så skal I fan'me se øretæver).
- En fuld udrustning med masser af automatvåben koster det samme som to drinks.
- Alle ved hvem John Wick er.
- Alle ved, at John Wick er nogenlunde den største
bad-ass i det kendte univers.
- Alle dukker generelt op lige præcis hvor og når der er brug for dem.
- Ånden fra John Woo lever og har det godt.
Keanu Reeves er efterhånden blevet 52, og han har den helt rette, livstrætte udstråling til rollen. Hans få scener med Lawrence Fishburne viser, at de to stadig har god kemi sammen. Og Riccardo Scamarcio (som også var med i sidste års
Pericle the Black) giver den hele armen som slibrig mafioso.
Er John Wick: Chapter 2 en film, der genopfinder actiongenren? Nej. Er det en film, der går over i historien? Nej. Men midt i en grå og kold tid fyldt med dybsindige Oscar-bejlere er det nok noget af det mest underholdende, du kan se i din lokale bif.