DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 19:55

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 657 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons feb 22, 2017 11:03 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
Moonlight (Barry Jenkins, 2016)
Han løber. De løber efter ham. Han skal ned med nakken. Ingen af dem ved helt hvorfor endnu, men han stikker ud på den forkerte måde. Chiron (der kaldes "Little" af en grund) er en lille, splejset dreng, der vokser op i en sort ghetto, der hylder seje fyre, labre biler og store guldkæder. Så da den fåmælte dreng tager sig mod til at spørge narkohandleren Juan, om hvad en svans mon er, kunne man forvente, at han fik et hånligt svar tilbage i hovedet. Men Juan er ikke som narkohandlere på film er flest, og denne vilje til at trodse klichéer og gå sine egne veje er med til at gøre Moonlight til en en af årets bedste amerikanske film.

Den omsorgsfulde Juan indtager en form for farrolle for Chiron, men sælger samtidig crack til dennes mor - hjælper med den ene hånd og skaber problemer med den anden. Og sådan er banen kridtet op til en opvækst, der er præget af modsætninger. Som i en ghettoudgave af Boyhood følger vi Chiron ad tre omgange - som lille, tavs dreng med enorme, udtryksfulde øjne (Alex Hibbert), som indebrændt og forvirret teenager (Ashton Sanders) og endelig som voksen, hårdt pumpet mand med falske guldtænder og gigantisk bil (Trevante Rhodes). Modsat Linklater har Jenkins altså brugt tre forskellige skuespillere, der generelt fremstår som samme person. Det midterste afsnit fungerer ikke helt så godt som de to øvrige - hvilket kan tilskrives et lidt mere rutinepræget manuskript og en lidt mindre overbevisende hovedrolle. Men niveauet er stadig højt, og de tre segmenter bindes elegant sammen af en gennemgående tråd om seksualitet - der gør det, den lidt tamme Brokeback Mountain gerne ville, bare langt mere overbevisende. Filmens slutning er rørende uden at være sentimental eller sukkersød.

Jenkins' manuskript er ikke himmelråbende originalt helt vejen, men følger heldigvis sine temaer til dørs. Kan man bryde den sociale arv uden at gøre vold på sig selv? Og kan man overleve i et hårdt miljø og holde fast i sin personlighed? Filmens øvrige meritter er tilsvarende stærke. Kameraarbejdet bruger ofte lange, elegante takes uden der går show-off i den, og klipningen er stram. Endelig skal skuespillet roses - ikke mindst Juan, som Mahershala Ali giver liv og nerve. (hvis han helt fortjent får en birolle-Oscar, håber jeg, at han får prisen af Chiwetel Ejiofor og præsenteres med sit fulde navn, Mahershalalhashbaz Ali ;) )

Moonlight er filmatiseringen af et teaterstykke, men heldigvis langt fra filmet teater. Skulle den løbe med årets hovedpris på søndag, skal der ikke lyde nogen protester herfra.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons feb 22, 2017 17:20 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Den glæder jeg mig rigtig meget til at se. En double bill med Moonlight og Fences. Heck, en TRIPLE BILL med Moonlight, Fences og Hidden Figures! :naughty:


Top
   
Indlæg: fre feb 24, 2017 10:58 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jeg fik set endnu en af Oscar-bejlerne i går, og lad mig sige med det samme, at Hacksaw Ridge er den absolut mindst værdige af de nominerede, jeg har set indtil videre.
Efter en gumpetung og meget old-school indledning bliver filmen interessant, da vores hovedperson, Desmond Ross, skal i træningslejr for at blive den første (?) amerikanske soldat i 2. Verdenskrig, der nægter at røre et gevær. Det kommer der mange interessante og velorkestrerede optrin ud af, hvor Andrew Garfield og Hugo Weaving får lov til at demonstrere, at deres nomineringer er nogenlunde velfortjente, mens Vince Vaughn virker nogenlunde fejlcastet som højtbjæffende sergent. Men så skal der action på drengen, og hele anden del går med det ene endeløse slag efter det andet, mens frelseren Ross løber frem og tilbage for at redde de sårede og de kristne paralleller er ved at falde over hinanden. Det er alt sammen utroligt spektakulært og meget, meget blodigt - men også ret følelseslammende og i alt fald meget ensformigt. Ross vil gerne redde én mere, og én mere, mens horderne af anonyme japanere vælter ind over ham. I get it already.

Det er ikke svært at se, at den dybt katolske Mel Gibson har set sig kaldet til at filmatisere denne lidelseshistorie, men prioriteringen af stoffet virker uheldig. Som almindelig tilskuer havde jeg lettere vil at blive imponeret over Ross' bedrift end ham som hovedperson i et Hollywood-drama.
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man feb 27, 2017 10:28 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 12, 2005 9:48
Indlæg: 5286
Billede

Jeg vil lige komme med en frisk Netflix anbefaling, for fuck det her er en fed film. Det hele går fra skidt til rigtig, rigtig skidt i bedste Coen brothers stil. Denne sorte komedie/thriller er instrueret af Macon Blair (debut), som også spillede hovedrollen i Blue Ruin. Ham tror jeg at vi skal holde øje med - for han fungere både foran og bagved kameraet. Se den.

_________________
Hvad ser jeg i 2019? Klik her.
Hvad så jeg i 2018? Klik her.
Hvad så jeg i 2017? Klik her.

Pssst! Læs med på Sørensen Exploitation Cinema (2011-2018)


Top
   
Indlæg: man mar 06, 2017 10:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Havde i går fornøjelsen af Still Alice, som blev sendt på Tv2 i går i forbindelse med Demens-ugen, som Still Alice altså introducerede.

Julianne Moore spiller en Columbia-lingvist, der er meget optaget af sprog, artikulation og kommunikation, men som en dag pludselig ikke længere kan huske ordene for ting, hun ellers ofte bruger. Da hun besøger en neurolog, finder hun ud af, at det ikke er en tumor, som hun tror, men i stedet 'early onset Alzheimers'. Den 50-årige løber, universitetsunderviser og konferencetaler må med andre ord indstille sig på et helt andet liv herefter.

Julianne Moore er blændende i rollen som kvinden, der lidt efter lidt mister sig selv. Hun vandt en Oscar for rollen, og hun bærer også Still Alice, der derudover inkluderer Alec Baldwin (uden at imponere - seriøst skuespil evner han ikke helt i denne film), depressionsdronningen Kristen Stewart som den yngste datter og Kate Bosworth som den ældste datter. Mens Moore er blændende i sin rolle, er de øvrige skuespillere ikke specielt velspillende, så Still Alice bæres af Julianne Moore. Det gør hun til gengæld blændende, og filmen er faktisk rigtigt god. Man sidder bare lidt og savner lidt bedre skuespil fra de øvrige involverede.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: man mar 06, 2017 10:50 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
^ Lige præcis Baldwin synes jeg egentlig gør det meget godt, men ellers er jeg enig. Det er en på mange måder god film - jeg tror dog, at den havde været bedre, hvis Moore havde haft nogle stærkere præstationer at spille op ad.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man mar 06, 2017 10:59 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Jeg synes også, at Baldwin er bedst af de andre, ingen tvivl om det, men det er bare lidt som om, at han kæmper lidt med det alvorlige emne. Det kan samtidig også være manuskriptets fejl, at Baldwin ikke får lov til at vise flere facetter af sit repertoire end en slags blanding mellem stoisk ro og gradvis fortvivlelse.

Noget, der irriterer mig meget ved historien er faktisk, at Alice har en lægesøn, men af alle børnene, er det faktisk lægesønnen, der både er mindst med og mindst interesserer sig for Alices diagnose. Det er i stedet Kristen Stewart i endnu en følelsesløs præstation, der får mest af opmærksomheden - og jeg mangler stadig at se en ordentlig præstation fra hendes side.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: man mar 06, 2017 11:05 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Stewart gør det faktisk udmærket i både Clouds of Sils Maria og Certain Women.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man mar 06, 2017 11:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
De er skrevet bag øret, og dem må jeg hellere se, for efter at have set hende i Jumper, Into the Wild, Zathura og nu Still Alice er jeg ret uimponeret.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tirs mar 07, 2017 15:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

American Honey (2016) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

"You know what Darth Vader looks like beneath that mask? He's a skeleton. Just like the rest of us!"

'Den 18-årige Star bor i en faldefærdig rønne med to mindre søskende og en misbrugerfar. Hun stikker af og slutter sig til en gruppe rodløse unge, der rejser gennem det amerikanske midtvesten og sælger magasinabonnementer fra dør til dør. Star fester hårdt med gruppen, der lever på kant med loven, og hun forelsker sig i den karismatiske Jake. Men den ultimative frihed har også en pris.'

American Honey var en KÆMPE oplevelse. De 2 timer og 45 minutter fløj afsted. Det er en meget, meget vellykket film som flere gange mindede mig om både Harmony Korines mesterværk Spring Breakers og Debra Graniks Winter's Bone. Rå social-realisme pakket ind i en hedonistisk road-movie skabelon, og svøbt i perfekt kurateret kontemporær musik og farvemættede wideshots.

En fuldstændig mageløs præstation af debuterende Sasha Lane, i den altoverskyggende hovedrolle som Star, der i dén grad lider af udlængsel. Det er lykkedes instruktør Andrea Arnold at skabe et samfundskritisk samtidsportræt der kløgtigt spidder the american dream, samtidig med, at interessante emner som gruppedynamik og hierarkier tages under kyndig behandling.

Et mesterværk som får mine varmeste anbefalinger :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs mar 07, 2017 15:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Buck Rogers skrev:
Billede
Moonlight (Barry Jenkins, 2016)
[Vis Spoiler]
Han løber. De løber efter ham. Han skal ned med nakken. Ingen af dem ved helt hvorfor endnu, men han stikker ud på den forkerte måde. Chiron (der kaldes "Little" af en grund) er en lille, splejset dreng, der vokser op i en sort ghetto, der hylder seje fyre, labre biler og store guldkæder. Så da den fåmælte dreng tager sig mod til at spørge narkohandleren Juan, om hvad en svans mon er, kunne man forvente, at han fik et hånligt svar tilbage i hovedet. Men Juan er ikke som narkohandlere på film er flest, og denne vilje til at trodse klichéer og gå sine egne veje er med til at gøre Moonlight til en en af årets bedste amerikanske film.

Den omsorgsfulde Juan indtager en form for farrolle for Chiron, men sælger samtidig crack til dennes mor - hjælper med den ene hånd og skaber problemer med den anden. Og sådan er banen kridtet op til en opvækst, der er præget af modsætninger. Som i en ghettoudgave af Boyhood følger vi Chiron ad tre omgange - som lille, tavs dreng med enorme, udtryksfulde øjne (Alex Hibbert), som indebrændt og forvirret teenager (Ashton Sanders) og endelig som voksen, hårdt pumpet mand med falske guldtænder og gigantisk bil (Trevante Rhodes). Modsat Linklater har Jenkins altså brugt tre forskellige skuespillere, der generelt fremstår som samme person. Det midterste afsnit fungerer ikke helt så godt som de to øvrige - hvilket kan tilskrives et lidt mere rutinepræget manuskript og en lidt mindre overbevisende hovedrolle. Men niveauet er stadig højt, og de tre segmenter bindes elegant sammen af en gennemgående tråd om seksualitet - der gør det, den lidt tamme Brokeback Mountain gerne ville, bare langt mere overbevisende. Filmens slutning er rørende uden at være sentimental eller sukkersød.

Jenkins' manuskript er ikke himmelråbende originalt helt vejen, men følger heldigvis sine temaer til dørs. Kan man bryde den sociale arv uden at gøre vold på sig selv? Og kan man overleve i et hårdt miljø og holde fast i sin personlighed? Filmens øvrige meritter er tilsvarende stærke. Kameraarbejdet bruger ofte lange, elegante takes uden der går show-off i den, og klipningen er stram. Endelig skal skuespillet roses - ikke mindst Juan, som Mahershala Ali giver liv og nerve. (hvis han helt fortjent får en birolle-Oscar, håber jeg, at han får prisen af Chiwetel Ejiofor og præsenteres med sit fulde navn, Mahershalalhashbaz Ali ;) )

Moonlight er filmatiseringen af et teaterstykke, men heldigvis langt fra filmet teater. Skulle den løbe med årets hovedpris på søndag, skal der ikke lyde nogen protester herfra.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:


Billede

Moonlight (2016) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

"You ain't got to love me, but you gonna know that I love you!"

"en ghettoudgave af Boyhood" (og "Brokeback Mountain)" er faktisk en meget god beskrivelse, for vi er ude i noget nær den samme tanke, men hvor Boyhood ramte mig meget hårdt, var jeg noget mere uberørt af Moonlight. Ingen tvivl om, at det er en god film der tager fat i nogle vigtige problemstillinger, men jeg blev slet ikke rørt, som jeg havde håbet på. Så når det kommer til årets Oscar-noms for bedste film, var jeg væsenligt mere berørt efter at have set Manchester By The Sea der rystede mig i min grundvold og blev siddende i kroppe i flere dage efter.

Og så er det også svært, at sluge tanken om, at Oscar-akademiet har stemt politisk korrekt i stedet for, at stemme på den bedste film. Måske jeg bare er en kold skid? Og så havde jeg i øvrigt også svært ved, at abstrahere fra, hvor meget skuespilleren i hovedrollen i filmens 3. akt, lignede 50 Cent. Fuldstændig uncanny resemblance. ;)

Fremragende film, men ikke den bedste af de nominerede.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs mar 07, 2017 16:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

La La Land (2016) :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

"They worship everything and they value nothing!"

'Mia drømmer om at blive filmstjerne i Hollywood, men må tage til takke med et job i kaffebaren på et filmselskab. Til en af Los Angeles' mange fester møder hun pianisten Sebastian, hvis store ambition er at åbne en gammeldags jazzklub. Parret forelsker sig for fuld musik, men deres respektive drømme forløber ikke helt som planlagt i byen, hvor vejen mod toppen er brolagt med knuste hjerter.'

Jeg havde på forhånd afskrevet La La Land fuldstændig, da jeg jo ikke ser musicals ( :naughty: ), men efterhånden som den blev mere og mere hypet igennem award season, og især da den endte med hele 14 Oscar-noms, kom jeg til den konklusion, at den jo måtte kunne et-eller-andet, hvilket jeg ved selvsyn har kunnet konstatere, at.... det kunne den ikke.

Guderne skal vide, at musicals ikke er min yndlingsgenre! Det hersker der ingen tvivl om, men når det så er sagt, så er der undtagelser. Jeg har et soft spot for den helt fantastiske Moulin Rouge, ligesom jeg nok ikke helt kan løbe fra, at jeg har set Grease lidt for mange gange. Og Disney har jo også lavet nogle fremragende, animerede musicals. Men så stopper festen også. Og for mit vedkommende indskriver La La Land sig således altså ikke i historien som en musical-klassiker. Dertil er den simpelthen for kedelig og forudsigelig.

Det eneste tidspunkt den tager en chance, er omkring slutningen som, indrømmet, er et forsøg på at gå i en anden retning end forventet. Men der er det for sent, og man har mistet interessen. Og det kan desværre ikke løfte resten af filmens niveau, som selv ikke de ellers sympatiske Emma Stone og Ryan Gosling kan løfte op fra middelmådighedens afgrund. Der er ikke noget galt med lidt eskapisme, men det bliver sgu for letbenet her.

Det er ikke fordi jeg bare VIL være uenige med Oscar-akademiets beslutning. Et godt eksempel på netop det, er oscar-vinder for bedste film, The Artist, som jeg elsker og hylder som et kæmpe mesterværk. Den har nogle helt andre kvaliteter som La La Land overhovedet ikke kommer i nærheden af... desværre!

Det var sgu en fuser. :(

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Senest rettet af DeathPosture ons mar 08, 2017 10:47, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: tirs mar 07, 2017 16:50 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Der bliver sgu banket nogle film igennem, DeathPosture! :thumb: Meget høj karakter til American Honey. Den er røget op på listen af film, der skal ses hurtigst muligt. Moonlight er en must watch. Ellers trist mht. La La Land. Jeg havde troet, at den ville få en højere karakter.

Den bedste musical er IMO en over 50 år gammel film, som jeg så for første gang i 2016. Den blev på rekordtid en af mine all-time favoritfilm. Spændende historie filmet i smukke omgivelser, mindeværdige karakterer og sindsyg gode sange! :thumb:

Der er selvfølgelig tale om The Sound of Music. :clap:

Billede


Senest rettet af Fritte tirs mar 07, 2017 18:26, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: tirs mar 07, 2017 16:51 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6364
Geografisk sted: Kattegat
Gode anmeldelser.

Jeg er meget enig i bedømmelsen af Moonlight, overrasket over bedømmelsen af La La Land. Men jeg går ud fra at det er dit syn på musicals der blokerer :) Jeg har stadigvæk tårnhøje forventninger til den. Og så er jeg meget uenig i bedømmelsen af American Honey. Den er utrolig flot og Sasha Lane er fremragende, men den irriterede mig grusomt. Længden irriterede mig, flokken af sælgere irriterede mig og det irriterede mig i den grad, at de hele tiden skulle stå og lege rappere...


Top
   
Indlæg: tirs mar 07, 2017 17:02 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Sjovt med La La Land. Jeg er normalt heller ikke meget til musicals, men der er dog undtagelser - Grease, Singin' in the Rain, Moulin Rouge og et par stykker mere. Til gengæld får jeg total fnidder af Mary Poppins, Sound of Music, Umbrellas of Cherbourg og den slags.
Anyway, jeg var en tøsedreng og sendte min kone i biffen først. Hun kom tilbage og var sådan nogenlunde tilfreds, men var alligevel væsentligt mere begejstret for Moonlight, som vi netop havde set sammen.

Ergo tog jeg i biffen uden de vilde forventninger. Og efter de første fem minutter, der i alt fald toner rent flag med, hvad filmen er i stand til, tænkte jeg "Shiiiit, det er alt for meget, der her. Det bliver meget lange to timer". Men så gearede den ned, og herefter klikkede det. Så for mit vedkommende fungerer filmen virkelig godt på mange niveauer
1. Gosling og Stone er skidecharmerende sammen. Det er vi enige om.
2. Filmen har det her lidt jazz'ede anslag, der ind imellem gør noget uventet og dermed lige tager brodden af de mest oppustede sekvenser med et par originale kameravinker eller andet. Og den er vildt musikalsk (Whiplash var tydeligvis ikke en enlig svale).
3. Visuelt er den meget gennemført (og igen, jf. nr. 3, når det begynder at blive for Hollywood-klæbrigt, drejer den typisk lidt af).
4. En af mine store anker mod musicals er deres forsøg på at være sjove. Det er de bare ikke. Det bliver næsten aldrig til andet end lidt "tøhø, hvor var det dog forceret". Men LLL er faktisk sjov på sin egen, underspillede måde. Alene Emma Stones første audition... :D Der er også masser af filmnørdede indslag, som man kan klappe i hænderne over.
5. Og slutningen er tilpas underfundig til at give filmen som helhed lidt mere tyngde.

Jovist, det er mestendels tomme kalorier, men sjældent har tomme kalorier været så lækkert indpakket. Moonlight er stadig en bedre film, men jeg blev sgu grebet af stemningen og var 100% klar til at åbne min egen jazzklub lige bagefter ;)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 657 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 50 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team