The Evil Within (2017)
Uden tvivl en varm anbefaling med Andrew Gettys
The Evil Within. Et, fordi det er en film der fortjener at blive udbredt. To, fordi det er en vild historie om mangemillionæren Andrew Getty der var besat af sit livsværk, som han aldrig nåede at blive færdig med, inden han døde som 47-årige efter en lang historie af meth afhængighed. Der estimetes at Getty havde brugt op til 6 milioner dollars af egne penge på filmen.
Filmen handler en mentalt handicappet knægt, Dennis Peterson (Frederick Koehler), der bor sammen med sin ældre bror John (Sean Patrick Flanery). Mens John kæmper mellem at passe Dennis og opretholde et forhold til sin stadig utålmodige kæreste Lydia (Dina Meyer), finder Dennis en ven i sin egen refleksion i et antik spejl. Men i virkeligheden er refleksionen snart afsløret for at være en dæmonisk skabning, der er mere charmerende, klogere og stærkere end Dennis, og instruerer ham til at gøre forfærdelige ting for at "rette" sin hjerne. Tortureret, forvirret og beordret, påbegynder Dennis en morderisk raseri for at dræbe de mennesker, han elsker mest. Da væggene hurtigt lukker ind, gør Dennis sit endelige spil... med dystre resultater.
Vi ser Sean Patrick Flanery før han røg under kniven, men i filmen gør Flanery ellers det ganske fornuftig. Frederick Koehler giver en særdeles fantastisk og troværdig præstation der bærer filmen hele vejen. Den dæmonisk skabning har vi fantastiske Michael Berryman, som jeg egentlig godt havde ønsket noget mere spilletid med. Resten af de få skuspillere er mere eller mindre middelmådig og uinteressant at bruge tid på.
Selve filmen gik under titlen "The Storyteller" og startede faktisk helt tilbage i 2002, med et manuskriptet baseret løst på en lang række mareridt instruktør og manuskriptforfatter Andrew Getty havde haft som barn. Og Getty havde til hensigt at bruge så meget af sin egen formue som nødvendigt, for at lave filmen. Han fik samlet et Crew og skuespillere, der ikke havde en anelse om, hvad de gik ind, da optagelserne startede, i hans egen kæmpe bolig. Løbet af de næste fem år stoppede produktionen flere gange undervejs, hvor Getty selv arbejdede på filmen for lave sine egne unikke kamera rigge, bygge animatroniske robotter og dyre sets.
Efter de fem år, var optagelserne færdig og her begyndte problemerne og konflikter med bl.a. filmstudiet også at ulme i baggrunden. Men det stoppede ikke Getty, der tog alt råmaterialet og fortsatte sit arbejde på filmen derhjemme og arbejdet med farvegraduering. De fleste rum i huset blev bygget om til at klare post-produktionen, hvor han tilbragte mange år. Mest af tiden gik med teknikkerne til in-camera special effekter til filmen, indtil hans død i 2015.
The Evil Within blev færdigklippet af produceren Michael Luceri, der var med fra starten af. Det var dog utraditionel at klippe efter farvegraderingen, men det insisterede Getty at gøre.
Det var helt sikkert en proces i Getty's øjne, et start på sit sande mesterværk - og det kunne måske også meget vel havde blevet. En film af uhæmmet passion og ambition, udformet med selve blodet af sin skaber. Jeg kan hvert fald fortælle, at det er noget helt ulig noget, jeg nogensinde har set. Men jeg vil ikke ligefrem selv kalde det et
mesterværk, men en meget ambitiøs film. Kameraarbejdet og spejl tricksene, kombineret med stop motion og omhyggelig scenografi skaber nogle virkelig flotte scener. Der er nogle scener virker lidt cheesy, men det er noget man godt abstrahere sig fra.
Personligt synes jeg det er en mindeværdig film og ser frem til et gensyn. Sikkert ikke en film for alle, og som årene er gået, er det sandsynligt, at historien om den langvarige produktion og Andrew Getty bliver mere kendt end selve filmen.
Den kan ses på
(gratis med Prime).