DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 13:54

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 139 40 41 42 4357 Næste
Forfatter besked
Indlæg: man nov 26, 2018 19:46 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Mike Haggar skrev:
[Vis Spoiler]
Jeg er faktisk helt enig! Jeg elsker Buster Scruggs. Han er som taget ud af en Bugs Bunny-tegnefilm! Jeg skal også lige indskyde, at jeg ELSKER alle afsnittene, så det er ikke, fordi jeg ikke kan lide Buster Scruggs og dette fænomenale og tegnefilmsagtige afsnit, hvor Roadrunner og Will E. Coyote også godt lige kunne være dukket op. Scruggs er en fremragende figur, og Clancy Brown er jo altid verdens bedste skurk. Jeg kunne godt se en hel serie med små 10-minutters klip med Buster Scruggs, hans guitar og hesten Dan.

[Vis Spoiler]
Fedt observation og sammenlignen med Looney Tunes karaktererne - det havde jeg faktisk ikke lige tænkt over før nu, men det har du har en god pointe med :thumb:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: tors nov 29, 2018 9:27 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Mike Haggar skrev:
Jumanji: Welcome to the Jungle

Jeg er meget positiv og glad - for det her, det er sjovt og jeg kan sagtens se Jumanji: Welcome to the Jungle igen. Ligesom originalen med salige Robin Williams har den nemlig en solid gensynsværdi og er underholdende fra start til slut.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Jeg så den i går aftes - knap så begejstret som dig, men habil underholdning.
Den får én stjerne mindre herfra, så vi ender på :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: tors nov 29, 2018 10:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Pjalte skrev:
Mike Haggar skrev:
Jumanji: Welcome to the Jungle

Jeg er meget positiv og glad - for det her, det er sjovt og jeg kan sagtens se Jumanji: Welcome to the Jungle igen. Ligesom originalen med salige Robin Williams har den nemlig en solid gensynsværdi og er underholdende fra start til slut.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Jeg så den i går aftes - knap så begejstret som dig, men habil underholdning.
Den får én stjerne mindre herfra, så vi ender på :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:


:thumb: Det er sgu ærligt talt herligt, at vi to er så uenige om film osv.

Reelt set tror jeg, at jeg var meget positiv, fordi jeg har genovervejet min måde at vurdere film på i forhold til, om jeg er underholdt og om jeg synes, at en film har gensynsværdi. Tidligere ville jeg nok have givet Jumanji nummer to en lavere score, men jeg var oprigtigt talt utroligt underholdt over manuskriptet, som jeg fandt ret originalt inden for rammerne.

Jeg mangler i øvrigt stadig at kommentere noget mere på Buster Scruggs og de forskellige "afsnit", men arbejdet tager en del ressourcer pt. :)

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: fre dec 07, 2018 14:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Billede

Vil lige slå et hurtigt slag for en af årets største overraskelser. Min bedre halvdel og jeg brugte i aftes 2 timer på at blive revet rundt i manegen af Cooper og Gaga i genindspilningen af denne klassiker.

Med originalen og Streisand/Kristoffersen remaket i bagagen var jeg dybt skeptisk inden filmen startede. Remakes har tilmed normalt en succesrate på omkring 15% (statistisk grundlag leveret af Shiva inc.). Da jeg forlod biffens mørke var jeg ret berørt og imponeret og her dagen efter er begejstringen ikke blevet mindre.

Historien kort. Jackson Maine (Cooper himself) er en alkoholiseret rockstjerne, som efter en afsluttet koncert løber tør for sprut på vej tilbage til hotellet og ved et tilfælde støder ind i sangerinden Ally (Gaga), som gæsteoptræder på en drag klub. Han tager hende under vingen...og andet...hvilket giver hende en mulighed for at slå igennem som selvstændig kunstner. De bliver gift. Allys talent er uimodståeligt og hendes vej mod stjernerne følges herefter parallelt med Jackson tilsvarende deroute. Drama på den høje klinge.

Bradley Coopers manuskript og instruktørdebut lover godt for fremtiden. Billeder, lyd, historie og dialog går op i en højere enhed. Det, der foregår på lærredet virker ærligt, ægte og dybfølt. Skuespilsmæsssigt er Cooper ikke set bedre end i dette portræt af en rockstjerne på retur med rygsækken fuld af fortidens dæmoner. Stjernen, i overført betydning, er dog Lady Gaga herself, for her er tale om en vild debut på det store lærred. Hvis man, som undertegnede, havde store forbehold over denne casting, kan man trække vejret igen, læne sig tilbage og nyde en Oscarværdig præstation.

I gode nævneværdige biroller kan nævnes Sam Elliot og...don't laugh...Andrew Dice Clay.

Filmen spiller og trykker på de helt store følelsestangenter, men på den rigtige måde. Det føltes på intet tidspunkt påklistret eller OTT. En kæmpemæssig anbefaling herfra. :thumb: :thumb: :thumb:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Senest rettet af Shiva lør dec 08, 2018 20:36, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: fre dec 07, 2018 16:33 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
:beerchug:

Tak for DAHF-seal of approval, Shiva! Det lyder til, at den skal prioriteres... Kommer jo med fuldstændig vanvittig hype fra både danske og udenlandske anmeldere.

Billede

Billede

Det er massivt! Fedt at høre, at den ret faktisk lever op til det.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: fre dec 07, 2018 21:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Og fuldstændig berettiget. Henrik Queitsch er i vanlig stil helt uden for skiven.

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: fre dec 07, 2018 22:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Shiva skrev:
Og fuldstændig berettiget. Henrik Queitsch er i vanlig stil helt uden for skiven.

Er der virkeligt stadigvæk mennesker der læser Ekstra Bladet? Eneste tidspunkt jeg bliver konfronteret med deres gule journalistik er mit ugentlige frokostvisit til mit lokale pizzeria, flipper den direkte om til bagsiden for at se hvem Morten Ingemann nu har rippet af, og venter høfligt på min mad resten af tiden.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: lør dec 15, 2018 17:18 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
The Grinch
Billede

Illumination står bag den seneste udgave af Dr. Seuss' juleklassiker The Grinch Who Stole Christmas. Historien har tre gange tidligere filmatiseret - som kort animation i tredserne samt igen i starthalvfemserne, inden Ron Howard fik det store Hollywood-budget til make-up effekter og hyrede Jim Carrey, som den gnavne grønne julehader. Så det er en velkendt historie, som Minion-folkene har givet sig i kast med at genfortælle.

Jeg var i biografen sammen med min fireårige datter, som ikke har set nogle af de ældre fortolkninger (jeg har selv set både Chuck Jones' og Ron Howard's udgaver). Historien er relativ lige til: en gnaven eneboer, Mr. Grinch, har vendt ryggen til den nærliggende landsby - og han hader julen! Hans eneste selskab er den charmerende hund Max og han gruer ved tanken om, at julen nærmer sig, da det vækker minder fra en traumatisk barndom. I sin fortvivlelse lægger han en storslået og grusom plan - han vil ødelægge julen for alle i Whosville, ved at stjæle samtlige gaver, juletræer, julepynt - ja, simpelthen hele julen!

Det er tydeligt at se ud fra det flotte, imponerende og skæve visuelle design, at stilen af lagt op af hvad man har set i Grusomme Mig, hvilket giver en nydeligt, stemningsfuldt og humoristisk filmen igennem. Musikken er en kombo af hip-hop, R'N'B og klassisk julemusik, der giver et moderne pep, men holder juledyderne. Der er god humor undervejs og selvom Grinchen er lidt af en skurk, så er han humoristisk (i bedste misforståede Gru-stil) og sammenspillet med bi-karakterne er tilpas opmuntrende at det er hyggeligt hele vejen igennem.
Under klimakset synes min datter, at det var lidt trist og at han var en skurk, mens at det var med smil på læben i alle andre perioder af filmen.

En rigtig god famile- og julefilm i 2018, hvor man har respekt for den klassiske fortælling, men ikke er bange for at sætte et både moderne- og personligt (Minion) touch.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: set i :biograf:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: ons dec 19, 2018 12:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Er nødt til at give et stort shout out til The Disaster Artist! Den er fandeme fed!

James Franco spiller verdens særeste menneske, Tommy Wiseau, i filmen bag filmen og gør det med absolut bravur! Jeg har aldrig selv set The Room i andet end enkelte klip, men den har altid fascineret mig, for hvem er den mærkelige mand med det forvrængede ansigt og hæslige, lange mørke hår? Det finder vi egentlig reelt aldrig ud af i The Disaster Artist, mens vi finder ud af, hvordan Wiseaus skuespillerkollega, Greg Sestero (spillet af David Franco) mødte Wiseau og hvordan deres meget unikke venskab blev formet.

James Franco spiller røven ud af bukserne som Wiseau og emulerer Wiseau enormt meget, hvilket kan ses i rulleteksterne, hvor Francos scener som Wiseau og Wiseaus scener i The Room bliver vist samtidigt. Portrættet er helt vildt godt, og der er reelt ikke meget andet at sige end at The Disaster Artist er en forrygende omgang, båret af Franco-brødrene, der får samme kemi sammen, som jeg forestiller mig, at Sestero og Wiseau har i den virkelige verden. Fed film - og en klar anbefaling herfra!

En lille note: Min kæreste kendte ikke til The Room eller Tommy Wiseau i virkeligheden, så mens vi så den og hun pludselig midt i filmen forstod, at vi altså så en film om en virkelig person og virkelige begivenheder, udbrød hun: "Det er simpelthen utroligt. Det er svært at tro, at sådan nogle mennesker findes i virkeligheden". Jeg forstod hende godt, men det gør de altså, og Tommy Wiseau, han er ganske virkelig. Både i egen udgave og i James Francos portræt.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Filmen kan ses på :netflix:

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: ons dec 19, 2018 12:30 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Jeg er helt enig med dig :thumb:

James Franco er forrygende og jeg må nok sige, at det er hans bedste præstation til dato :)

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: ons dec 19, 2018 13:28 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Helt enig. Klart Francos bedste rolle til dato, selvom han også var mesterlig i 127 Hours.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tors dec 20, 2018 0:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Xiao Men Shen (Little Door Gods AKA Door Guardians AKA The Guardian Brothers), Folkerepublikken Kina, IMDB

Det er surt at være en Gud, specielt hvis bossen bitcher over der ikke er nok mennesker der værdsætter dig. Faktisk, så er Gudeverden også i en økonomisk krise, så hvis ikke du performer nok, så bliver du degraderet til at vogte over .. en sten, måske. Men menneskene? Fy for helvede, kommer du i kontakt med dem, så falder himmelen ned. Så en bunke Guder i den Kinesiske mytologi bliver sendt på hvad der ligner et AMU-kursus - for i er Guder, få nogle til at tilbede jer! (Har i nogensinde prøvet en dag af telefonsalg ved i hvad jeg mener).

Så kommer vi ind i menneskenes verden, hvor en enlig mor og hendes datter kører en lille bistro. Naboen vil så gerne overtage hele hjørnet, med magt, snig og meget mere, men mor er stædig og siger nej. Mor er en hård nyser men skrøbelig, dog er datteren ikke bare een man svarer igen. Og hun er faktisk den eneste i hele landsbyen der stadig tror på gamle Guder og opholder traditioner.

I Gudeuniverset er de her to brødre der er Guderne for døre. Ja, døre. Ikke at de er Guder for noget cool, som fadølanlæg, bare døre. Men hvis ikke der er nogen der tror på dem, så er de på skideren, og står nede på Jobcenteret i morgen. Og de hører denne her historie om den gang mennesker troede på Guder, og det væsen fra underverdenen der blev beseglet i fordums tid.

Så den ene af brødrene tænker "fedt nok, jeg løser de her tre sigiler, smadrer ham igen, og så tror mennesker igen på Guder".

Tror du selv på den, makker?

Så den ene træder gennem en portal ind i menneskenes verden (hey, der skal da være privilegier i at være en dørgud) for at smadre de her tre sigiler, og hans bror følger efter, og finder ud af han egentligt hellere vil prøve at redde denne her lille restaurant - altså, efter at redde brormand .. og verden, men bror og mad først.

Seriøst, har i set den på Netflix, så bid jer selv i pikken. De har ikke bare klippet 20 minutter fra, men totalt smadret resten. Grib til lommerne og se den som den var ment i sin fulde længde - mener vi faktisk skulle krybe til iTunes for at finde den, men den er derude. Mandarin tale, Engelske tekster, og så står den simpelt hen op som den bedste Kinesiske tegnefilm siden Journey To The West. Den er simpelt hen fremragende, og det er et mysterie hvordan de har sluppet af med den samfundskritik som der ligger under den.


_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tors dec 20, 2018 14:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Roma (2018) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

'Mexico 1970. Den unge indfødte kvinde Cleo tjener som stue- og barnepige hos en velstående middelklassefamilie i kvarteret Roma. Cleo er elsket af husets børn, men lever ellers et anonymt liv. Da hendes kæreste gør hende gravid, ved hun ikke sine levende råd. Samtidig oplever husets frue problemer med sin mands utroskab, og ude i gaderne begynder regeringen at slå brutalt ned på demonstrerende studenter. '

Fremragende film!

En eminent, nedtonet, plotløs totaloplevelse der maxer ud på alle parametre, uden at prøve. Vanvittigt smukke billeder, troværdigt skuespil og en ret medrivende historie, selvom der kun er få narrative peaks, og de vildeste ting sker i baggrunden. Det hele er fuldstændigt som "at være der selv", inkl. nogle fuldstændigt hjerteskærende øjeblikke og en uovertfruffen slutscene... Og strategisk placerede fly og andre små visuelle spisfindigheder. Og så har jeg sjældent grinet så meget af hundelorte og marching bands, som jeg har her.

Ligger på Netflix, så det er bare at komme i gang. :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tors dec 20, 2018 22:36 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Jeg var knap så begejstret og kunne måske godt savne en lidt mere struktureret fortælling eller en mindre plotløs fortælling ;)

Eksempelvis så er The Florida Project en film i lidt samme stil; her var jeg dog noget mere betaget af helheden.

Jeg endte på :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: til Cuarons mexicanske tidsbillede fra 1970erne.

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: lør dec 29, 2018 7:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Geumul (The Net), Sydkorea, 2016 - IMDB link

Et sted mellem Nordkorea og Sydkorea løber der en flod. En Nordkoreansk gut er en simpel fisker, som passer sine fiskenet for at forsørge sin kone og sit barn. En dag bliver hans net fanget i motoren på hans lille robåd, og han drifter over demarkeringsgrænsen til Sydkorea, hvor han bliver samlet op af de sydlige autoriteter.

Og så bryder helvede løs. Sydkorea tror naturligvis han er spion, og prøver at mellem at lokke og tortere ham til at indrømme ting, totalt som det skete under den Kolde Krig her i Europa. Der er een der tror på han ikke er spion, men han er en ung gut af lav rang, og hans overordnet er en stjernepsykotisk nationalist som fejlede en afsløring af en spion et år tidligere, og som har et ekstremt had imod Nordkoreanere.

Vores hovedperson er en simpel mand - han vil ikke afhoppe, han vil bare hjem til kone, barn og fiskebåd. Men der går totalt hårdknudepolitik i den, og .. ja resten må i selv se.

Ki-Duk Kim skuffede mig gevaldigt da han lavede One On One, og han lavede vist osse en anden stinker derefter, men The Net er .. well, ultra politisk naturligvis, men stadig et bevis på at han stadig kan. Når en mand kan lave film som Spring Summer Autumn Winter And Spring og stinkere som One On One, så får man lidt forbehold for om man nu skal se hvad han laver næste gang. Men denne her er den Nord/Syd Koreanske pendant til den Kolde Krig om noget nogensinde var - hundrede gange bedre end The Berlin File (som var jammerlattelig), og langt stærkere - og faktisk bedre - end Joint Security Area.

Sydkoreanere er psykopater. De skjuler det bare ikke under Kommunisme.

I Guder, jeg håber det er en fiktiv film. Og jeg håber at Ki-Duk Kim tager sig sammen og laver flere stærke film.


_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 139 40 41 42 4357 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 47 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team