#reviews2018
I Kill Giants (Anders Walter, 2018)
Jeg må indrømme det ikke var titlen, plakaten eller filminstruktøren der lokkede mig til at se filmen. Jeg stødt på filmen på
og tænkte det var sgu hurtig den er ude, når den næsten lige har haft biografpremiere herhjemme. Så læste jeg lidt om filmen og elementet med fantasi og Dungeons & Dragons spillede et puds i mit gamle rollespils-hjerte og fangede min interesse.
Vi følger en teenagepigen Barbara, der vælger at flygte fra realiteterne i skolen og en kedelig familieliv ved at trække sig tilbage ind i hendes magiske verden med sine kaninørerne på hovedet, anderledes tøj og smarte taske. Og ingen andre i den normale verden forstår hendes mærkelige adfærd.
En ny pige starter i skolen, Sophia, og hun forsøger at blive venner med Barbara, hvor Barbara alvorligt fortæller til Sophia, at "hun dræber giganter"... Det lyder sgu ikke helt sundt, men så er det godt at vi har Zoe Saldana som skolevejlederen Mrs. Mollé, der leger psykolog... Men Barbara siger hun er den eneste, der står mellem de frygtelige giganter og ødelæggelsen af deres lille by. Da Barbara dristigt konfronterer sin frygt i stigende grad på alle farlige måder, begynder hun at stille spørgsmålstegn ved alt, hvad hun altid tror på at være sandt.
Spændende film og ja, Anders Walter goes Hollywood med "I Kill Giants" efter sin Oscar-vindende kortfilm Helium i 2013. Ligesom Nikolaj Arcel bliver man klogere på hvad Hollywood er, når der er store penge på spil.
Filmen er vellykket og virtuelt flot og har en stærk historie, samt en fremragende præstation fra Madison Wolfe. Filmen er langtrukkent der kan tabe de fleste undervejs, og filmen har en kæmpe potentiale, der desværre virker som det ikke bliver helt udnyttet. I alt en ganske fint film.