DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tirs mar 19, 2024 5:13

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 115 16 17 18 1957 Næste
Forfatter besked
Indlæg: lør dec 30, 2017 19:33 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Haha, det er da godt, at du kunne lide den, Fritte. Jeg undrer mig bare over, at nogen har tænkt, at ghetto-LA og orker skulle være i samme film. For mig fungerede det overhovedet ikke.

GLOW... er det den der wrestling-serie?

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: lør dec 30, 2017 19:42 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Ja, GLOW er intet mindre end fremragende! :thumb: Jeg så alle 10 afsnit på 2 dage og kan virkelig anbefale den. Det er synd at den ikke har fået mere omtale herinde, selvom jeg gjorde reklame for den.


Top
   
Indlæg: lør dec 30, 2017 19:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Cool. Så tjekker jeg den lige. Selvom jeg ikke ved, om vi kan blive enige om den, hvis vi ser Bright så forskelligt. :D

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: lør dec 30, 2017 21:31 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Fritte skrev:
Jeg fik set Bright færdig i dag og det var en fin, original fantasyfilm. Orker i hiphoptøj, elver i fede øser, tryllestave og dirty LA cops. I én film. Det ser man altså ikke hver dag :D Kudos til Netflix for at prøve noget nyt.

Bright scorer kun 29% på RottenTomatoes, mens dens audience score er helt oppe i 88%. :shock: Det er totalt modsat The Last Jedi. 91% blandt kritikere og sølle 51% blandt publikum.

Og så er det dejligt at se Netflix bruge penge på andet end superheltefilm. Kom i gang med at se GLOW, folkens!!

Og her troede jeg lige, at jeg stod helt alene og ville give et klap på skulderen til Bright, da jeg læste tråden i morges. Altid noget du turde stå frem først, Fritte :thumb:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: lør dec 30, 2017 23:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Billede


Top
   
Indlæg: lør dec 30, 2017 23:43 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10391
Geografisk sted: Aarhus
Jeg synes også at Bright var fin. De 6.6 den har på IMDb synes jeg passer fint.

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
Indlæg: tors jan 18, 2018 17:07 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (Martin McDonagh, 2017).

McDonaghs debut, In Bruges, er en af den type film, der kun er blevet bedre, jo flere gange jeg har set den, med sin helt særlige blanding af humor og alvor, der konstant holder hinanden i skak, når den ene del truer med at overtage. Hans næste, Pulp Fiction-pastichen Seven Psychopaths, var langt mindre vellykket. Jeg var generelt rigtig godt tilfreds med hans nyeste, men syntes, at der manglede et eller andet ved Three Billboards (der i alt fald har en af de mindst mundrette filmtitler i et stykke tid). Jeg har en kraftig forhåbning om, at den vokser, næste gang jeg ser den. For genses, dét skal den.

Måske kan mine forbehold skyldes forventningerne. Traileren lægger op til at følge stilen fra Seven Psychopaths, men humoren er langt mere tør, især i filmens anden halvdel, så det tog mig lidt tid at spore mig ind på, hvilken type film det var jeg så. På overfladen følger vi en mor (Frances McDormand), hvis datter er blevet brutalt voldtaget og myrdet, og hendes oprør mod det lokale politi, som hun med større eller mindre berettigelse mener har syltet sagen. Den lokale sherif (Woody Harrelson) og hans højre hånd (Sam Rockwell) er, indrømmet, heller ikke kommet særligt langt, og især Rockwells karakter synes at være mere optaget af småracistiske udgydelser og at skændes med sin hjemmeboende gamle mor end at løse mordsagen.

Under overfladen har filmen dog en masse andet på hjerte, og dens persongalleri er usædvanligt skarpt skåret. McDormands rolle er med al mulig rimelighed blevet rost til skyerne - her har vi en mor, der i stedet for at gå i hundene tager sagerne i egen hånd, men er komplet styret af impulser og ugennemtænkt raseri mod systemet. Også stor ros til Harrelson og især Rockwell, der ellers har en tendens til at overspille - begge nuancerer deres personer virkelig godt, og samtidig undgår filmen den nemme løsning bare at pege fingre af inkompetente og småkorrupte strissere.

Det er ikke hele tiden, at koblingen mellem humor og alvor lykkes - et par af scenerne virker temmelig forcerede på den konto - og personudviklingen er heller ikke helt troværdig over hele linjen, men alt i alt er kombinationen af et originalt manuskript, en usædvanligt velspillende trio i front og en forfriskende usentimental tilgang til et ellers tragisk emne nok til, at jeg forhåbentlig rammer fem stjerner næste gang.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors jan 18, 2018 17:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Billede
It (Andy Muschietti, 2017)

Beep beep, Muschietti.

Oh boy.. Der er så meget i denne film der ikke fungerer. Beklager. Det første er, filmen foregår i slut 80’erne, der er ingen charme, ingen karakteropbygning, ingen ikke troværdig karakterer og det er en historie til en TV film, som presses ind i en bombradisk gyserformula, big is better, med CGI, lydeffekter og soundtrack.

Jeg havde min frygt, for en middelmådig film, allerede ved den første trailer, hvor vi ser lille Georgie banker hovedet ind i en arbejdsplads barrikade. Det fortæller alt om filmen. En anden ting og meget vigtigt, er Pennywise.

Alt respekt til Bill Skarsgård, så virker Pennywise malplaceret med sin nye kostume og desværre formår Skarsgård, med sit wacky præstation, ikke at nå nærheden af Tim Curry superrene præstation.

Og hvad skete der lige med scenen med badeværelset? Fuldstændig overdrevet og umuligt at gøre rent, som ellers gøres med et snuptag i filmen, både forhænget og lamper også.. Dét er bare en af de mange situationer undervejs, hvor man sidder og ryster på hovedet. En skam. Men jeg er alligevel nødt til se 2. del, når den engang kommer.

:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: fre jan 19, 2018 0:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The LEGO Ninjago Movie (Bean/Fisher/Logan, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

Der sidder nogle dygtige folk hos LEGO, der udtænker en masse spændende universer og figurer. Et af de universer er LEGO Ninjago, som jeg ikke kender ret meget til, men jeg er glad for ninjafilm, kampsportsfilm og LEGO, så det kan ikke gå helt galt med den her film.

Jeg var meget imponeret over, hvor frisk og opfindsom "The LEGO Movie" var. Den brugte de mange licenser, som LEGO har fået igennem årene, på en nytænkende, syret og helt igennem hyleskæg måde.

Med Ninjago-filmen har de været nødt til at indskrænke sig til ét univers, som foregår i et asiatisk-lignende land, hvor en gruppe helte-ninjaer kæmper mod en ond skurk. Twistet er, at skurken er far til den ene af ninjaerne.

Jackie Chan spiller med i live-action-delen af filmen og lægger også stemme til ninjaernes læremester Wu. Filmen følger en meget typisk skabelon (helte kæmper mod skurk - skurk besejres - skurk vender tilbage mere styrket - helte besejres - helte er nødt til at blive bedre helte for at besejre skurk).

Når det nu er en LEGO-film, så skal man også lige tilføje et par skæve parenteser: helten kommer til at slippe et stort monster løs (Mewthra: en live-action-kat, der går i gang med at smadre byen) og ninjaerne bliver nødt til at slå sig sammen med skurken Garmadon på deres vej for at finde et våben for at besejre "big bad kitty".

Der er mange skæve og sjove ideer i Ninjago-filmen: Garmadons fetish for hajer, en fed brug af "Wilhelm scream" i en af scenerne og hele ideen med, at en kat slipper løs og begynder at smadre en by, der er bygget af LEGO.

Desværre er filmen også 1 time og 40 minutter lang og føles ikke et minut kortere. Der har været seks-syv forfattere til at skrive historien og det kan desværre mærkes på mange tidspunkter, hvor den virker meget rodet. Lidt som om, at forfatterne ikke har set hinandens noter.

Både "The LEGO Movie" og "The LEGO Batman Movie" varer 1 time og 40 minutter hver især og de føles ikke lange. Forfatterne på de film har haft et bedre greb om manuskripterne og har fyldt dem med det helt rigtige antal gags, skøre situationer og genial brug af LEGO, som filmene har haft brug for.

Hvis man kan lide de to foregående LEGO-film, så skal man da også se den her, men forvent ikke en film, der kommer op på højde med dem.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jan 19, 2018 0:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Don't Kill It (Mendez, 2016)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Glimrende lille B-films-gyser, der er lettere inspireret af "The Hidden". Dolph Lundgren spiller meget afslappet og det passer godt til hans rolle som dæmonjægeren Jebediah Woodley. Effekterne er splattede og OTT, så det er også i orden.

Hvis de har lyst til at lave flere film om Jebediah Woodley, så er det helt okay med mig.

Instruktør Mike Mendez har tidligere lavet den udmærkede "Big Ass Spider!", der fungerede ret godt. Han står også bag Syfy-gyseren "Lavalantula" med Steve Guttenberg (og andre fra Politiskolen-filmene).

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jan 19, 2018 0:55 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

American Made (Liman, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

En blanding af "Lord of War" med "The Wolf of Wall Street" og "Casino".

Det er en spændende fortælling med nogle ret vanvittige scener af og til. Hvis man vil have den 100 % korrekte historie om Barry Seals "bedrifter", så er det her ikke filmen, da der er taget en del friheder. De store linjer passer dog og det er en vild historie.

Filmen har et højt tempo og virker meget dokumentarisk filmet til tider. Cruise giver en solid præstation og er sympatisk som den ikke specielt sympatiske Barry Seal.

Cruise-fans kan godt krydse disse ting af på deres tjek-liste: Bar overkrop? Tjek! Bar røv? Tjek! Løber Tom? Tjek!

Doug Liman og Tom Cruise virker som et godt team og jeg ser frem til, hvad de finder på, hvis de laver en tredje film sammen.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jan 19, 2018 0:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Batman vs. Two-Face (Morales, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Vellavet lille tegnefilm, der holder sig lige på den anden side af en time (a la dobbeltafsnittene fra 60er-tv-serien). Det er den anden film af (kun) to, som der er blevet lavet med resterne af 60er-holdet.

Det er en fryd at høre Adam West, Burt Ward og Julie Newmar i deres respektive roller igen og selvom man godt kan høre på især Newmar, at hun er en ældre dame i midten af 80erne, så fungerer det ganske godt. Der er lige så mange gakkede puns som i tv-serien og skurkegalleriet er meget farverigt.

William Shatner er et fund som Harvey Dent/Two-Face: man kan bestemt ikke høre på hans stemme, at han er 86 år gammel. Hans stemme er stadig kraftfuld, når den skal være det, og blød, når det kræves.

Desværre blev denne film Adam Wests sidste gang i Batkappen og man kan kun ærgre sig over, at Warner/DC ikke kom i gang noget før med at lave tegnefilm bygget over den gamle tv-serie.

Der er en lille inside joke / easter egg i filmen, hvor Lee Meriwether lægger stemme til en advokat. Hun spillede Catwoman i filmudgaven fra 1966 og det var hendes eneste optræden dengang som Catwoman. I 2017-filmen bliver hun uskadeliggjort af den rigtige Catwoman (Newmar) inde i et fængsel og kommer ind i hendes celle, hvor Catwoman giver hende Catwoman-kostumet på og overtager hendes tøj. Advokaten vågner op og kigger sig i spejlet og siger, at hun ser "purr-fect" ud. Meget nørdet, men fed detalje,

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jan 19, 2018 1:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Life (Espinosa, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Et science fiction-remake af "Life" med Eddie Murphy og Martin Lawrence?

Jeg ved ikke lige, hvordan Ryan Reynolds og Jake Gyllenhaal havde regnet med, at de skulle kunne fylde de store sko ud, men de skulle da have chancen.

Glimrende lille science fiction-gyser med et udmærket cast og et velspillende monster. Jeg har hørt, at han/hun var lidt af et røvhul på settet, men det gav da en god præstation. Method acting to the max!

Når man tænker over den bagefter, så er det meget tydeligt at se lighederne med den her og Murphy/Lawrence-filmen. Jeg tror også, at de har været lidt inspirerede af Attenboroughs serie "Life", men ellers tror jeg da ikke, at de har været inspirerede af andre filmserier eller monstre.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jan 19, 2018 1:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Brawl in Cell Block 99 (Zahler, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Blodig, grusom, splattet og imponerende stykke 70er-exploitation af Zahler, manden bag "Bone Tomahawk". Jeg kunne godt lide, at effekterne var meget 70er-agtige og ikke CGI-assisterede.

Vince Vaughn er "so money" i den her, men jeg tvivler på, at det er en film, som det kære Oscar-akademi ønsker at smide nogle priser efter. Så er det godt, at den bliver modtaget positivt af ægte filmfans, som kan lide denne genre.

Musikken, Vaughns lavmælte (og brutale) person, birollerne (især en kynisk Don Johnson og en slimet Udo Kier), klipningen, filmningen, locations og voldsæstetikken hæver denne film op til et passende højt niveau.

Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad Zahler, Mel Gibson, Vince Vaughn, Don Johnson, Udo Kier og Michael Jai White får ud af "Dragged Across Concrete", der har biografpremiere her i 2018.

Anbefales på det stærkeste, men ligesom med "Bone Tomahawk" er det ikke for sarte sjæle.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jan 19, 2018 1:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Villainess (Byung-gil, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Flot og medrivende samt pakket med vanvittige actionscener og stunts. Hvad kan man ønske sig mere?

Den er ude på en flot Blu-ray fra Arrow Video og det er som altid en nydelse at se en sydkoreansk actionfilm. Ok-bin Kim er godt castet i titelrollen og hun leverer varen som en sydkoreansk blanding af The Bride og Nikita.

Det er rart at se en film, der stoler på, at publikum kan tænke. Det sker ikke så tit med Hollywood-film.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 115 16 17 18 1957 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 28 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team