DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tirs mar 19, 2024 11:19

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 557 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs jan 10, 2017 15:08 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
I denne tråd kan du skrive om film fra 2010-2019 :)

Genveje:
Den gamle Hvilke(n) film så du i dag? Part IX-tråd
2020s - 2010s - 2000s - 1990s - 1980s - 1970s - 1960s - 1950s - 1940s - 1939 og tidligere

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs jan 10, 2017 18:14 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Sing Street (Carney, 2016)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Instruktør John Carney slog igennem som instruktør med den lille indie-romance "Once" i 2007. Den ene af hovedrollerne blev spillet af Glen Hansard, guitarist og forsanger i "The Frames". Carney var bassist i "The Frames" fra 1991 til 1993, så de to kendte hinanden ret godt i forvejen. Hansard er også kendt som en af musikerne i Alan Parkers "The Commitments".

Seks år senere drog Carney til USA med New York-musikfablen "Begin Again", der var spækket med store stjerner som Keira Knightley, Mark Ruffalo og Adam Levine. Den blev også et ret stort hit og ligesom med "Once" var den nomineret til en Oscar i kategorien "Bedste Originale Sang". "Once" vandt en Oscar, "Begin Again" gjorde ikke.

I 2016 vendte Carney tilbage til sit hjemland, Irland, og tilbage til rødderne. I "Sing Street" følger man teenageren Conor, der bor sammen med sine forældre, storebror og storesøster i Dublin i 1985. Hans forældre har rod i ægteskabet og rod i økonomien, så Conor bliver trukket ud af sin gamle skole og kommer over på den billigere Synge Street CBS.

Her møder Conor hurtigt den lokale skolebølle, den hårde og skumle rektor samt en ung pige, der bor i huset overfor skolen. Conor kommer i snak med pigen, der fortæller ham, at hun er fotomodel. For at imponere hende fortæller Conor hende, at han er med i et band og at hun kan komme med i deres musikvideo.

Et lille problem: Conor har ikke noget band. Nuvel, hvad gør man så? Man samler da et band og begynder at skrive sange. Noget som Conor og hans nye ven Eamon faktisk er ret gode til, stærkt inspirerede af tidens musik og den musik, som Conors musikelskende storebror lytter til.

De unge skuespillere i "Sing Street" gør det alle fremragende og man køber dem som musikere i et lille skoleband med store ambitioner. Carneys instruktion og manuskript er som i "Once" og "Begin Again" stærkt ladet med kærligheden til musik og hvad den kan gøre for mennesker. Det er positivt, livsbekræftende og en fryd at se.

"Sing Street" har nogle mørke øjeblikke, men man sidder også med et smil på læben og lader ens fod tappe i takt igennem stort set hele filmen. Den originale musik af bandet "Sing Street" i filmen, som John Carney også har haft en finger med i, er mindeværdig og ligesom i f.eks. "That Thing You Do" og "Almost Famous" er det nogle musik-pasticher, der virkelig fungerer og som man tror på er ægte 80er-sange.

Anbefales på det stærkeste.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: ons jan 11, 2017 14:07 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Wow, fuldt hus fra njhansen! Det må jeg nok sige, den får du eddermame solgt godt. Jeg er vild med især Once, men Begin Again havde også sine kvaliteter. Jeg skal helt klart have tjekket Sing Street ud. En film jeg ellers havde afskrevet på plakaten alene. Anede ikke, at det var Carney der stod bag.

Så vidt jeg lige husker, er filmen gratis tilgængelig på :yousee: lige pt, så der er vist ingen undskyldning for ikke at få den set. Tak for anbefalingen! :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs jan 17, 2017 13:58 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
Jackie (Pablo Larraín, 2016)
Allerede inden årets Oscar-nomineringer er landet, er der masser af buzz omkring Nathalie Portmans præstation som Jackie Kennedy. Og ikke uden grund. Ikke alene er det en præstation af den type, der dykker helt ned i karakteren, men der er også tale om en ikonisk rolle. Iflg. Wikipedia er mrs. Kennedy "one of the most popular First Ladies and in 1999 was named on Gallup's list of Most Admired Men and Women in 20th century America". Vi er altså ude i nationalt arvesølv hér.

Filmen følger Jackie Kennedy i dagene efter mordet på JFK i 1963 (SPOILER!! Ja, han blev skudt). Hun bliver sat i den usædvanlige og umenneskelige situation at skulle sørge over tabet på sin mand, samtidig med, at den nationale sikkerhed skal prioriteres og hele verdens øjne hviler på hende. Kan man overskue at planlægge en storstilet begravelse og sin mands eftermæle, mens den næste præsident banker på døren og ens børn spørger, hvor far dog er blevet af?
Nej, Jackie havde det vitterligt ikke let i de dage i november, og Pablo Larrains elegante og smagfulde portræt kommer godt rundt om hende som person og demonstrerer de problemer og udfordringer, hun stod overfor.

Skuespillet er generelt godt - helt ned i de små roller med Billy Crudup som skarp, men også empatisk journalist og go'e, gamle John Hurt som præst. Peter Sarsgaard er udmærket og afmålt som Robert Kennedy. Og Portman giver den hele armen og lidt til som præsidentfrue, der bevæger sig på grænsen af et nervøst sammenbrud og samtidig udviser egenrådighed og ben i næsen. Hun var bedre i Black Swan, men det er stadig en imponerende præstation og en rolle, der lige som hendes tøj er skræddersyet til en Oscar-nominering.

Hov. Sagde jeg det? Og er det egentlig en god film?

Selv hov. Ja, det gjorde jeg. Og.... ikke rigtig.

Fra start til slut har Jackie "Oscar bait" på alle sider af manuskriptet. Det føles ikke organisk. Snarere virker det ind imellem som resultatet af en tjekliste, hvor manuskriptforfatterne har sikret sig, at Nathalie Portman kommer hele følelsesregistret igennem. De enkelte momenter fungerer, men helheden virker forceret i mine øjne. I stedet for at skildre en præsidentfrue, har Larrain lavet et intimt portræt af en kvinde i krise. Egentlig et fornuftigt valg, der burde røre og engagere mere end tilfældet er.
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs jan 17, 2017 16:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
^ Som forventet.

Tak for tilbagemeldingen. Jeg kommer under ingen omstændigheder til, at tage i biffen og se den, men ender jo nok alligevel med at se den pga. award-hypen

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs jan 24, 2017 16:42 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
Nocturnal Animals (Tom Ford, 2016)
When you love someone you have to be careful with it, you might never get it again.

Instruktør Tom Ford har angiveligt brugt en stor del af sin tid mellem debutfilmen A Single Man (2009) og nu på at forberede og indspille Nocturnal Animals - og han har flere gange sagt, at han ser sit modedesignerjob som en måde at finansiere sin film på. Den seneste har han skrevet, instrueret og produceret, så ingen tvivl om, at der er tale om et hjertebarn.

Efter en af de mest mindeværdige titelsekvenser i lang tid (nøgleord: overvægt, nøgen, slow motion, shake it baby) introduceres vi til galleriejeren Susan (Amy Adams), der lever et succesrigtigt, men overfladisk og utilfredsstillende liv. En dag ligger der en bog til hende i posten - hendes eks-mands (Jake Gyllenhaal) kommende roman, der på en gang er en lige-ud-af-landevejen-og-direkte-i-armene-på-bad-guys thriller og en slet skjult omskrivning af de tos fortid sammen.

I romanen følger vi en familiefar (også Jake Gyllenhaal), der kommer ud i noget forfærdeligt snavs med en flok rednecks, ledet af den karismatiske Ray (en skræmmende Aaron Taylor-Johnson) og siden bistås af en kræftsyg politimand (Michael Shannon) med det ene ben i graven.

Mere skal der ikke afsløres her. Men man kan godt forstå, at Ford har haft brug for god tid til at lave filmen. For det første er skuespillet eminent over hele linjen, med Shannon og Taylor-Johnson som stand-outs. Kameraarbejdet er skarpt (selv om brugen af blå og rød er en lidt for åbenlys), og krydsklipningen mellem nutid, fortid og fiktivt spor er lige dele intelligent og kreativ. At Ford stadig er designer til fingerspidserne og ind imellem er ved at kamme over i lækkerhed kan man godt tilgive ham.

Jeg har hørt en del klager over, at Nocturnal Animals er for meget tomme kalorier - laber indpakning, der mestendels dækker over ingenting. Men det synes jeg er at underkende dens temaer. Indrømmet, i udgangspunktet er roman-historien ikke for fem flade øre original, men når den er så veleksekveret OG samtidig fungerer som kritik af et parforhold, får den alligevel en ekstra dimension. Ud over, at den er fundamentalt spændende. Og så synes jeg, at Ford rammer plet mht. moderne manderoller, når han spidder den klassiske machohelt og dennes mangler.

Det er muligt, at ovenstående får filmen til at lyde utroligt langhåret. Det er den såmænd ikke. Man kan sagtens nøjes med at se den som et velspillet drama med thriller-overtoner. Og har man lyst til at få noget ekstra med hjem, kan Ford også levere temaer som hævn, trofasthed og mål med livet. Helt frem til den tankevækkende slutning.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors jan 26, 2017 11:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Buck Rogers skrev:
Billede
Nocturnal Animals (Tom Ford, 2016)
[...]
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:


:thumb: Tak for anmeldelsen. Jeg var glad for A Single Man, så jeg har set frem til Nocturnal Animals der dog har fået en noget blandet modtagelse. Anmeldelsen i Filmnørdens Hjørne podcast var en af de længste i Cinemajour-historien, og jeg husker at selveste Niels Paridon måtte se den 2 gange, for at forsøge at fange symbolikken (som vist ikke helt lykkedes).

Anyway, den skal ses!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tors jan 26, 2017 12:14 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jeg har allerede snakket med Niels om det (jeg kender ham privat), og jeg tror bare, at vi blev enige om at være lidt uenige :)

Min kone jeg jeg hørte efterfølgende den omtalte podcast - og den viser virkelig en af udfordringerne ved at lave podcast.
We Have All the Time In the World

Nogle gange ville det altså ikke skæmme at skære lidt i ordstrømmen, og jeg synes, at de ellers gode anmeldere endte med at køre ret meget i ring. Men i øvrigt laver de nogle virkeligt gode podcasts.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors jan 26, 2017 15:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Manchester by the Sea [2016] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

"I said a lot of terrible things to you. My heart was broken, and I know yours is broken, too!"

'Lee Chandler arbejder som vicevært i det vinterkolde Boston. Han er en knuget mand, der helst ikke lukker andre ind i sit liv. Men da hans storebror Joe dør, bliver Lee tvunget til at tage sig af sin nevø, teenageren Patrick. Rollen som onkel og værge passer meget skidt til Lee, ikke mindst fordi den river op i mindet om en tidligere sorg, som tynger hans indebrændte sjæl.'

Hvis der nogensinde har været en rendyrket feel bad-film, så er det Manchester by the Sea der er en uhyggelig barsk sag. Der bliver ikke lagt fingre imellem her, og Lonergan formår virkelig at vise (næsten alle) aspekter af det menneskelige følelsesregister, via de sublimt castede skuespillere, der her spiller nærmest uhørt virtuøst. Det er en meget, meget velspillet film som virkelig kom ind under huden på mig, i kraft af det følelsesmæssige engagement jeg hæmningsløst kastede mig ud i.

Især Casey Affleck imponerer i, hvad der uden tvivl, bliver hans livs rolle. Den måde han portrætterer sine indestængte følelser uden nogensinde at udlevere sig selv eller krænger følelserne ud, er sublim. Hans timing, pause-teknik og dialogløse fremførelse af savn, sorg, skyld, afmagt og kærlighed, er uovertruffen. Han trumfer alt hvad storebror Ben nogensinde har leveret.

En mavepumper af rang der har fortjent alle de oscar-noms den har fået. Anbefaling herfra.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tors jan 26, 2017 16:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Tak for anmeldelserne, drenge! :thumb: :beerchug:


Top
   
Indlæg: fre jan 27, 2017 14:16 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Den glæder jeg mig til at få set (hvis "glæder mig" ellers er den rette betegnelse i denne sammenhæng) - godt skrevet!

Billede
Long Way North/På Toppen af Verden (Rémi Chayé, 2015)
Vi skriver Rusland anno 1882. Sacha er den viljestærke datter af en diplomat og samtidig barnebarn af en eventyrer, der forsvandt to år tidligere, da han søgte efter Nordpolen. Da Sacha rager uklar med tsarens repræsentant om netop sin eventyrer-morfar, og ingen i øvrigt tror på, at hendes morfar lever længere, må hun tage sagerne i egne hænder. Hun stikker af hjemmefra og må klare sig selv, mens hun prøver at finde et skib, der vil sejle hende nordpå i det forræderiske polarhav. Men det er ikke så let, når man som overklassepige skal prøve at begå sig blandt almindelige mennesker. Og da slet ikke, når man skal prøve at lokke dem med ud på en farefuld rejse.

Jeg så den fransk-danske På Toppen af Verden sidste sommer som del af et højskoleophold. Allerede dengang syntes jeg, at den var et hyggeligt bekendtskab, og da jeg så vandt billetter til en regulær premiere, var det ikke svært at sige nej.
At der er gået over et halvt år mellem højskolen og premieren siger nok lidt om filmens kommercielle potentiale. På Toppen Af Verden er ikke en film, der giver Pixar- eller Ghibli-folkene søvnløse nætter. Dertil er tempoet nok lidt for adstadigt og animationsstilen lidt for speciel. Hele filmen er animeret i Flash og bruger i øvrigt ikke konturstreger, hvilket giver et meget specielt udtryk. Det var jeg ikke forberedt på sidste sommer, men denne gang vidste jeg, hvad jeg gik ind til - og er endt med at synes godt om det, men det ser usædvanligt ud:
Billede

På sine egne præmisser er det en vellykket coming of age-historie, der ganske vist er fortalt før, men udnytter både den historiske periode og sin tsartids-ramme rigtig godt. Især hav- og polarscenerne i filmens anden del er flot og dramatisk forløst, og får overraskende meget ud af udforsker-aspektet (isbjerge, isbjørne og dynamit - what's not to like?). Mindre børn vil nok synes, at den første del er lidt tam, men Sacha er et charmerende bekendtskab, og de lidt større børn (og deres forældre) burde være godt underholdt.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs jan 31, 2017 18:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6364
Geografisk sted: Kattegat
DeathPosture skrev:

Manchester by the Sea [2016] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

En mavepumper af rang der har fortjent alle de oscar-noms den har fået. Anbefaling herfra.


Jeg er meget enig. Men jeg er dog lige en tak højere oppe og giver den fuldt hus med 6 stjerner. En virkelig stærk film.


Top
   
Indlæg: tors feb 09, 2017 13:15 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Billede

Split (2017)

Tænk at jeg skulle se en M. Night Shyamalan-film i biografen efter de sidste lunken håndfuld film fra manden, der ikke er værd at skrive om. Men efter jeg så The Visit sidste år, måtte jeg indrømme han havde fat i den lange ende og filmen slet ikke var så slem som frygtet. Da det så kom ud at den næste film var Split blev jeg meget interesseret og jeg så rent faktisk frem til at se filmen. Der kom hurtigt del omtale efter filmen havde premiere, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, hvor jeg blev hurtigt enig om med mig selv om, at jeg ville for alt i verden undgå at se trailers og læse om filmen.

Der har været en del hjemmefronten lige siden nytårsdag. Men i søndags var der mulighed for mig at smutte i biografen og det kunne ikke passe bedre end, at jeg kunne se Split.

Tre teenagepiger bliver kidnappet af en mand med en diagnosticeret 23 forskellige personligheder, og skal forsøge at flygte, før fremkomsten af den frygtelige nye 24. personlighed sker. Bedre og korter kan filmen ikke beskrives.

James McAvoy er personen med alle disse personligheder, som han spiller overbevisende godt i filmen. Claire (Haley Lu Richardson) og Marcia (Jessica Sula) er de populære tøser, hvor Casey (Anya Taylor-Joy) er outsideren, hvor tilsammen er de dem der bliver kidnappet efter Claires fødselsdagsfest.

Split er særdeles nedtonet og er ikke proppet med de sædvanlige og overflødige CGI-effekter i forhold de sidste film. Stor ros til Shyamalan at lave en lille thriller der stadigvæk har slagkraft og suspense. Så jeg er ikke ræd for sige; Welcome back Shyamalan! Det er bare en skam vi ikke får uddybet eller udforsket mere i McAvoy's karakter(er) i filmen, der bestemt indeholder mange interessante muligheder.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: tors feb 09, 2017 14:49 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Fine anmeldelser, jungs :thumb: Jeg fik selv set Manchester By the Sea i søndags (nu hvor Metallica havde drukket for lidt Jack D og for meget urtete). Den får også et femtal fra mig - nuanceret, under- og velspillet drama med et stærkt emne. Hovedårsagen til, at den ikke kommer højere op, er at den mister lidt fokus undervejs - fx. kunne jeg godt have undværet sidehistorien om Patricks ex-alko-nu-frelste mor, selv om det var fint med et gensyn med mr. Broderick.

Og hvem skulle nu have troet det om Shalalaladingdong? Jeg synes traileren fik McAvoy til at se ret overspillende ud, men hvis den fungerer, skal den da ses ved lejlighed :thumb: Midt i en lang liste af Oscar-wannabes, The Wailing og forhåbentlig Underverden tror jeg dog, at den bliver svær at nå i biffen.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs feb 14, 2017 10:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10638
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Tak for anmeldelsen af Split. Den virker jo ret interessant, og har fået overraskende god modtagelse i USA. Hvor mange stjerner, skal den have?

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 557 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 49 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team