John Wick: Chapter 3 - Parabellum (Chad Stahelski, 2019)
Den første John Wick-film var et tiltrængt frisk pust i en til tider træt genre. Stramt fortalt, superflot koreograferet/filmet/klippet og med en passende livstræt Keanu Reeves, der endelig igen havde fundet en rolle, der matchede hans spillestil. Plot var der ikke meget af, men filmen var forfriskende karakterdrevet og sat i et spændende univers.
Toeren gjorde det eneste rigtige - skruede op for alt det, der gjorde første ombæring så vellykket, samtidig med, at den udvidede det Wick'ske univers med dens hemmelige regler, mystiske ordener og endnu flere våben. Da Chapter 2 sluttede, var der lagt i kakkelovnen for den hårdt prøvede ex-lejemorder-nu-generel-badass, med alverdens dusørjægere på sporet af ham.
Kapitel tre lægger hårdt ud, og man begynder så småt at få bange anelser, da Stahelski forveksler spændingsopbygning med den ene flotte, men også noget ensformige kampsekvens efter den anden. Der er bestemt ikke skruet ned for volden, og har man brug for at overvære en mand få stukket en kniv langsomt ind i øjet, er muligheden her i 4K og Atmos (jep, lyddesignet er ret overbevisende). Det er alt sammen utroligt flot udført, men også lidt udmattende. Heldigvis kommer filmen i tanke om, at der da også er brug for andet end headshots ad libitum. Nogle gamle kendinge kommer på banen, og slagmarken/slagtehallen udvides med en tur til Casablanca, hvor Halle Berry gør sin entré for at agere plot dump og badass. Det er stadig ikke lykkedes mig at se lyset i hende, men hun tæsker løs og har som bonus to schæferhunde, der er verdensmestre i at bide nordafrikanske bad guys i skridtet, så det er ikke alt sammen skidt.
Der er en masse yderligere forviklinger og en allerhelvedes masse aflivninger, og på den måde er det svært at være sur. Er det ikke det, jeg er kommet for? Jo, filmen giver mig
præcis det, jeg havde forventet. Problemet er bare, at de to første film også gav mig en masse, jeg
ikke havde forventet. Film nr. 3 er bare mere af samme skuffe, helt ned til slutsekvensen, der fungerer fantastisk, men også minder utroligt meget om slutningen på nr. 2. Det lykkes ikke at udvide mytologien om verdens mindst hemmelige lejemorder - det tangerer efterhånden selvparodi, hvor berømt han er - og det er egentlig mest Reeves' stadig ukuelige præstation og Stahelskis indiskutable evne for at skyde action, der sikrer, at man trods alt er nogenlunde underholdt.
Er det en spoiler at sige, at der er lagt op til kapitel 4? Egentlig ikke. Det ligger ret meget i titlen (Parabellum = "forbered jer på krig"), og det betyder også, at man er forberedt og ikke behøver at frustreres for meget over en karakter- og plotudvikling, der aldrig kommer. Kapitel 3 kunne have været et brag af en afslutning, men i stedet har man valgt at trække franchisehesten en unødvendig tur mere rundt i manegen. Jeg er ikke sikker på, at jeg er først i køen til nummer 4.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film