Jay and Silent Bob Reboot (Smith, 2019) Jeg har været kæmpefan af Kevin Smith siden jeg så “Mallrats” og “Clerks” for mange år siden. Jeg har set film, hvor han har været med som skuespiller (“Catch and Release”), bare fordi han var med. Jeg har set hans tv-serie “Comic Book Men” og nydt alt nørderiet. Jeg er en af de få, der har set den animerede Clerks-serie og ejer den på DVD.
Jeg kan endda skrive på CVet, at jeg har set “Tusk” to gange og faktisk kunne finde på at se den en tredje gang.
Desværre har jeg også set “Cop Out” (ikke så slem, som den var blevet gjort til) og “Yoga Hosers” (præcis så slem, som den var blevet gjort til).
Nu kom tiden til at få set “Jay and Silent Bob Reboot”, som er en slags toer til “Jay and Silent Bob Strike Back”. Det er også næsten et remake af den - eller var det et reboot? Det er også en film, der skruer meta-lagene op til 11.
Filmen er spækket med adskillige Smith-kendinge som f.eks. Justin Long, Matt Damon, Jason Lee og Ben Affleck (efter mange år væk fra View Askew-universet). Der er endda en kort sekvens med Stan Lee under rulleteksterne, som vist er fra noget, som Smith har lavet for IMDb.
Kevin Smith og Jason Mewes er tilbage som de to stonere og får denne gang bl.a. selskab af Smiths datter Harley Quinn Smith. Kevin Smith spiller også den rædsomme instruktør Kevin Smith i filmen og han bliver på et tidspunkt byttet ud med Silent Bob i en sekvens lånt fra “Duck Soup”.
Det med lån fra andre film. Nogle scener er remakes/reboots af scener fra andre Smith-film, hvilket også bliver pointeret i filmen.
Desværre mangler der noget i den her film, som har været til stede i Smiths andre film, undtagen “Yoga Hosers”: humoren. Den er ikke ret sjov, hvilket virker underligt, når det er Smith, der står bag. Der er nogle scener i den, der giver nogle grin, men der er langt imellem dem.
Den er desværre heller ikke specielt interessant og man keder sig lidt undervejs. Ingen af personerne, undtagen Harley Quinn Smith og Jason Mewes, er specielt spændende eller sympatiske. Meta-laget bliver trættende ret hurtigt, selvom der er mange gode ideer der.
De bedste scener i filmen er scenerne mellem Harley Quinn Smith og Jason Mewes. Mewes har nogle solide acting chops i de scener og jeg kunne rigtig godt tænke mig at se ham i en almindelig film, hvor han ikke ryger fede.
Kevin Smith er kendt for hans hang til en lille joint eller to af til - fred være med det. Jeg tror bare ikke, at hans doobie-rygning har den bedste indvirkning på hans virke som manuskriptforfatter/instruktør. Filmen virker meget stillestående, lidt som om man er i en hashtåge.