War For the Planet of the Apes (Matt Reeves, 2017)
Hvem skulle nogensinde have troet, at 9. film i en serie, der egentlig var endt i kitsch, måske er et af sommerens bedste bud på en
god blockbuster? Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at den nye Apes-trilogi er en af de bedste filmserier i det nye årtusinde.
I løbet af Rise (2011) og Dawn (2014) har vi fulgt aben Caesars kamp for frihed og retfærdighed i første omgang, og fred i anden omgang. War starter (bogstaveligt talt) med et brag, og freden har meget lange udsigter. Krigen mellem aber og mennesker er indædt, og det er svært at sige, hvem der vinder - eller om alle bare taber. Vores art har planer om at udslette alle aberne én gang for alle, men en mystisk virus, der rammer menneskernes intelligens og evne til at tale, truer med at vælte hele korthuset.
Ind i denne heksekedel dumper en mystisk militærmand, der bare er kendt som The Colonel (Woody Harrelson). Han angriber Caesars lejr med tragiske følger, og anden del af filmen følger Caesars kamp mod Obersten, der har taget en stor gruppe aber til fange i en kz-lejr. Freden har længere udsigter end nogensinde.
Matt Reeves' instruktion er overbevisende. Her er referencer til alt fra Moses til The Great Escape, uden at det virker forceret. Han kan sin Apocalypse Now, og Harrelsons oberst er helt åbenlyst modelleret efter Kurtz - dog med Woodys eget, tilbagelænede "take" på Brando. Men det er i særklasse aberne, der imponerer. Ikke alene er effektarbejdet mere end blæret. Andy Serkis er også helt fantastisk som Caesar, der kæmper med sine indre dæmoner og må sande, at det kan være svært at udleve sine noble principper i praksis. Caesar er computergenereret, men det glemmer man fuldstændig undervejs med Serkis' rørende, indlevende præstation, godt omringet af glimrende biroller plus en barneskuespiller, der for en gangs skyld ikke er med for at hive cuteness-faktoren i vejret. Steve Zahn lægger stemme til en comic relief-abe, hvilket i princippet ødelægger stemningen, men trods alt ikke fylder for meget.
Med sine 140 minutter er War dog åbenlyst for lang, og selv om jeg er fan af sommerfilm med lidt mere rolig pacing og tid til at nyde de imponerende billeder, må saksen altså godt svinges lidt hårdere næste gang. Bliver der en næste gang? Jeg håber det egentlig ikke. Lad os nu stoppe, mens legen er god. Muligheden foreligger, men skulle dette være finalen, er det absolut en fornem exit.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film