DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er lør nov 18, 2017 23:44

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 231 indlæg ]  Gå til side Foregående 112 13 14 15 16
Forfatter besked
Indlæg: tors okt 12, 2017 12:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4494
Geografisk sted: Østerbro
Buck Rogers skrev:
CPH PIX

:thumb:

Jeg fik ikke taget mig sammen til noget som helst. Ville egentlig have snuppet en Hong Sang-soo film, men blev småforkølet og så gad jeg ikke. Dog fik jeg set Bela Tarrs foretrukne komponist Mihaly Vig live i Jazz House, og det var fantastisk. Jeg fik selvfølgelig straks lyst til at gense noget Tarr, men det kræver altid lidt overvindelse at få taget sig sammen - og så er kun en af hans film udgivet på blu-ray. :(


_________________
Min filmsamling


Top
   
Indlæg: tors okt 12, 2017 12:37 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6728
Jeg så jo hans Right Now, Wrong Then sidste år og havde også kig på årets høst, men det passede ikke ind i programmet.
Hvad Tarr angår har jeg Hesten Fra Torino stående og flere gange taget tilløb til at få den i afspilleren, men det strander sgu hver gang :lol:

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: fre okt 13, 2017 13:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4494
Geografisk sted: Østerbro
Det er også rimelig hård kost. Werckmeister Harmonies er nok hans mest tilgængelige film.

_________________
Min filmsamling


Top
   
Indlæg: tirs nov 14, 2017 14:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11713
Jeg så i går Netflix-filmen 1922, som er baseret på en Stephen King-fortælling af samme navn.

Nogen har stoppet ca. 800.000 halmstrå ned i hovedet og halsen på Thomas Jane, der (over)spiller i rollen som fuldblodsbonderøven Wilfred Wilf James, der i sine sidste levende timer genfortæller historien om, hvordan han tog livet af sin kone og splittede deres familie, inden han blev ramt af alverdens ulykker. Hans kone, Arlette, vil nemlig til storbyen (Omaha), men det vil ærkebonderøven Wilf ikke, så for at undgå, at Arlette sælger familiens bolig til områdets store slagteri, beslutter han sig (med hjælp af deres søn) for at tage livet af hende, men det går ikke helt som planlagt...

Filmen, der er instrueret af Zak Hilditch, der er så ukendt, at han ikke har en Wikipedia-side, så man kunne blive klogere omkring hans tidligere bedrifter, er en slags stereotypisk King-fortælling, hvor de enkelte historieelementer er ganske godt sammensat, men filmen er i realiteten ikke noget mesterværk, specielt fordi Thomas Janes figur er noget så stereotypisk et billede på en bonderøve fra landet, der spytter, savler og drikker - og samtidig hader bylivet og alt, hvad det indeholder - dermed fremstår Wilf via Thomas Jane som en tegneseriefigur, der lige så godt kunne have været en ond skurk i Looney Tunes.

I 1922 medvirker udover Thomas Jane også Molly Parker (der spillede Jacqueline Sharp, den ultraambitiøse politiker i House of Cards) i rollen som Wilfs kone, Arlette. Parker gør det godt i den udstrækning, at hun er med, men over for Thomas Jane og de mange halmstrå må det have været svært sådan for alvor at spille igennem. Desuden optræder der en sidehistorie med Wilfs søn Henry, som løber væk med nabodatteren og kommer ud for alverdens ulykker. Den sidehistorie er ikke specielt spændende og er en anelse utroværdig i forhold til, hvordan Henry ellers har været og har optrådt i filmen.

Jeg giver 1922 :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
Xbox Live Gamertag & PSN ID: austerellis


Top
   
Indlæg: ons nov 15, 2017 10:13 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6728
Billede
Murder on the Orient Express (Kenneth Branagh, 2017)
En god, gammeldags whodunit - en genre man alt for sjældent ser i biografen. En berømt roman som forlæg. Et cast, der siger spar to. Og en anerkendt instruktør bag roret. Den film har jo næsten lavet sig selv.

Det samme må folkene bag denne nyindspilning af Agatha Christies klassiske krimi have tænkt, for det virker som om, der mangler noget nerve og magi på lærredet. Jeg havde virkeligt set frem til Murder on the Orient Express, men må skuffet indrømme, at den hverken er fantastisk eller frygteligt, bare meget, meget middelmådig.

Det starter ellers godt med introduktionen af "verdens bedste detektiv" Hercule Poirot (Branagh himself) i en sjov åbningsscene, der giver filmen et let anslag. Krimi med et glimt i øjet er ikke det værste, der kan ske for en Christie-filmatisering. Herefter rykker vi ombord på Orient-Ekspressen i Istanbul, hvor vi introduceres til filmens øvrige persongalleri (en imponerende samling af skuespillere - Michelle Pfeiffer, Johnny Depp, Judi Dench, Derek Jacobi, Penelope Cruz og Daisey Ridley), der alle har deres grunde til at være steget på det berømte tog.
Poirot er egentlig bare ombord på toget for at hvile de små grå, men han bliver revet ud af sin døs, da en af passagererne bliver myrdet på meget blodig vis. Da det er sket på et tog i bevægelse, er der jo ikke så megen tvivl om, at den skyldige er ombord. Men hvem? Poirot går i gang med undersøgelserne og opdager hurtigt, at en del af personerne ombord skjuler over mere, end de umiddelbart har fortalt.

Alt dette lægger jo op til alle tiders krimigåde, så hvad er det, der mangler? Produktionen fejler i alt fald ikke noget - flotte kostumer, 70mm optagelser - og castet er højt kvalificeret. Her er i hvert fald en af filmens svagheder. Når man råber højt på sin plakat om, at man har 6-7 Oscarvindere og -nominerede med, så bliver forventningerne uvægerligt skruet i vejret. Ud over Depp, der virker meget lidt overbevisende, gør de det også alle udmærket, men flertallet spiller underligt stift. Min påstand er, at en hvilken som helst af rollerne (ud over Poirot) kunne været skiftet ud med en skuespiller, der end ikke havde været i nærheden af en Oscarnominering, og de ville have gjort det lige så godt. Branagh forspilder aldrig en chance for at have sig selv i centrum, og med en ellers prisværdig spilletid på lige under to timer, fylder ham simpelthen så meget, at de andre aldrig får ånderum.

Og så er der det med stemningen. Filmen starter som sagt godt, men så er det som om, den glemmer at have det sjovt med materialet. Og mens det flotte CGI-tog forlader en CGI-"enhanced" by, og vi tager det femte fly by-shot hen over toget (stadig CGI, vil jeg tro) tænker man, at Branagh har så travlt med at peppe de (selv)højtidelige rammer om historien op, at han glemmer, at vi egentlig primært er kommet for krimigåden. (De mange, malplacerede kameravinkler hjælper heller ikke.)

Og det ærgrer ad h.. til, for alle ingredienserne er egentlig til stede. Da den gode brite lavede Stor Ståhej For Ingenting i 1993, var det også med et berømt forlæg og et imponerende cast, der i den grad gav den gas og gjorde filmens titel til skamme. Her har vi en ny film, der i stedet kunne overtage titlen. Når det så er sagt, er det svært at ødelægge et fundamentalt spændende mysterium, og er man i humør til det, er man da jævnt underholdt. Filmen burde bare have været så meget mere.

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: fre nov 17, 2017 21:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11713
Så i går M. Night Shyamalans Split på noget så sjældent som BD - jeg ejer omkring 100 BD'er. Mindst 50 af dem er stadig i folie. Jeg er rigtigt blevet en streamingtumpe. :)

Tre piger bortføres på en parkeringsplads siddende i en bil, hvor de tror, at den ene piges far kommer ind i bilen og skal køre dem videre - men niks, han er blevet gasset og en mystisk mand gasser de tre piger, så de vågner op lukket inde i nogle små celler, hvor de møder deres bortfører, eller snarere bortførere, for denne person er ikke helt normal. Han har mange personligheder. Lidt for mange endda. Split personality, you know...

Nå, men Split var sgu meget god. James McAvoy spiller røven ud af bukserne, og i forhold til, jeg syntes, han var et gedigent skvat i The Last King of Scotland, så har McAvoys rolle som Professor Xavier og nu som Kevin Wendell-Crumb bevist, at han er ret god og kan være ret så hård at have med at gøre.

Split er meget interessant - ikke mindst fordi vi ikke helt kan lure, hvad det egentlig er, at Wendell-Crumb vil før til allersidst. Det skaber en fremragende suspense. Den kvindelige helt er naturligvis en antihelt, som vi via flashback lærer ofte har været udsat for lidt af hvert. Det gør hende i stand til at udholde de oplevelser, som hun får i Crumbs varetægt. Hun gør det meget godt, hende Anya Taylor-Joy, som spiller hovedrollen. Hun er meget overbevisende som den rolige pige, der opfører sig bare lidt anderledes end de andre, da de indser deres situation.

Solide fire stjerner fra mig. Jeg glæder mig til at se, når Wendell-Crumb igen dukker op i efterfølgeren Glass, der kommer i 2019.

_________________
Xbox Live Gamertag & PSN ID: austerellis


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 231 indlæg ]  Gå til side Foregående 112 13 14 15 16

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team