Popcornsknasen, slikraslen og colaslurp kan jeg leve med, så længe det foregår i et nogenlunde "naturligt" omfang. Telefonlys har jeg heldigvis været ret forskånet for, men det skyldes måske også at jeg oftest reserverer plads lidt længere fremme i salen end de fleste.
Nej, de problemer jeg oftest støder i er snik-snak og hosten. At man læner sig over mod sidemanden og hvisker noget et par gange i løbet af filmen kan sagtens gå, men jeg har nu gentagne gange oplevet at sidde i nærheden af folk, der har taget børn med i biografen, og derfor sidder og oversætter filmen for dem. Senest skete dette ved Doctor Strange, hvor nogen bag mig sad og gentog underteksterne gennem det meste af filmen. Pyha det bliver godt nok trættende i længden. Fair nok hvis farmand gerne vil have sønnike med ind og se superhelte, men tag da i det mindste plads på den forreste, tomme række så, i stedet for at sidde lige midt i salen, og forstyrre flest muligt.
Det er et ekstremt eksempel, men der er også folk som bare kan sidde og snik-snakke om eks-kærester og ny bil og jeg ved ikke hvad. Det er ikke en dagligstue!
Hosteri er dog næsten ligeså slemt. Jo jo, alle kan få en tudse i halsen, men hvis du lige er ved at komme dig over en slem forkølelse, og derfor hoster som en Ford Cortina fra '69, så vent måske med bioturen til næste uge? Den nærmest konstante hosten og rømmen (som du jo udmærket godt vidste du havde inden du satte dig til rette i biografen) kan da næsten drive en til vanvid.
Men det er nok desværre kommet for at blive. Så snart der bliver "lempet" på den slags sociale aftaler, er det svært at få dem på ret køl igen.
Spejlæggene fra Haribo poserne er for øvrigt glimrende.