Fritte skrev:
Marvel boss, Kevin Feige, siger i øvrigt at Captain Marvel bliver
den stærkeste superhelt af dem alle!
Han er ikke bange af sig. Der kunne godt være en fanboy eller to millioner derude, som kaster en fatwa efter ham efter sådan en udtalelse. Men der bliver vel stadigt sværere at holde hypen oppe på den kontinuerlige strøm af nye Marvel-projekter, som de sagesløse fans skal svinefodres med.
Nu er det efterhånden en del år siden, man selv var fuldstændig opdateret i Marvels heltehieraki og fanbasens generelle konsensus omkring "hvem er stærkest". Da undertegnede tilhørte den dedikerede fanskare, ville det i hvert fald være noget nær helligbrøde at nævne Carol Danvers før et par gutter som Hulk og Thor. Jeg kan heller ikke forestille mig, at Jean Grey i sin Phoenix-inkarnation villle have de store problemer med Captain Marvel, og hvis vi taler Dark Phoenix, som snupper planeter til morgenmad...Forgettaboutit
Men der kan jo snildt være sket ting og sager, som har forrykket magtbalancen i de seneste 10-15 år. I så fald kryber jeg tilbage i min dejlige, nostalgiske tidslomme