Captain Fantastic [2016]
"Our children shall be philosopher kings, it makes me so indescribably happy!"'Langt inde i en skov isoleret fra det omkringliggende samfund bor en hengiven og meget anderledes far med sine seks børn. Ben (Viggo Mortensen) har dedikeret sit liv til ét formål: at sikre at hans børn bliver til nogle ekstraordinære mennesker ved hjælp af hård fysisk træning og intellektuel skoling. Men da en tragedie rammer familien, er de nødt til at forlade det paradis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i civilisationen. Her møder de en helt ny verden, hvor Bens idealer om faderskab og det gode liv bliver sat alvorligt på prøve.'Fuldstændig ud af det blå dropper amerikanske Matt Ross her sin instruktørdebut i spillefilmslængde. Han er ellers mest er kendt for forskellige roller i forskellige TV-serier og for at spille den homoseksuelle Luis Carruthers i
American Psycho, men bortset fra et par kortfilm, er det første gang han tager instruktør-hatten på. Men jeg håber bestemt ikke, at det bliver sidste gang, for han har fået lavet en helt fantastisk film. En af de bedste film jeg har set i år. Stilmæssigt befinder vi os i
dramedy-genren et sted imellem
Into The Wild,
Boyhood og
Little Miss Sunshine. Altså film der får dig til at reflektere over dit eget liv, samtidigt med at du både griner og græder. Jeg elsker film der bliver hængende efter jeg forlader biografen, og det må man sige at
Captain Fantastic gør. Den er både tankevækkende, smuk og foruroligende.
Det er et unikt indblik i et utopisk eksperiment som udfordrer både børneopdragelse og familieværdier, samtidigt med at den giver dig lyst til, at smide din ipad ud af vinduet. Filmen har et helt klart (venstreorienteret) budskab, hvor vi skal stoppe lidt op og tænke over præcis hvor afhængige vi er blevet af teknologi, forbrug og tomme kalorier imens vi bliver undertrykt af en fascistisk regering med en skummel agenda. Mobiltelefoner, TV, shopping, internet, tilsætningsstoffer, forurening og kapitalisme er yt. Filosofi, litteratur, genbrug, bæredygtighed, bløde familieværdier og Noam Chomsky er in. Sådan groft sagt. Heldigvis bliver filmen aldrig belærende, hvilket man godt kunne have frygtet. Der løftes ikke nogen pegefingre og vigtigst af alt, får vi som seer selv lov til at få filmens historie belyst fra flere sider (hvilket faktisk ikke sker så tit i en film). Det er yderst interessant, at den sympati man som seer sidder med, faktisk skifter langsomt i løbet af filmen, og man ender et helt andet sted end det oprindelige standpunkt (man troede man havde). Det er next level historiefortælling og en stor medvirkende årsag til, at filmen er så vellykket som den er.
Og så har jeg ikke engang nævnt de helt fantastiske skuespil-præstationer, de fejende flotte naturbilleder og den nærmest hypnotiske brug af musik. En voldsomt gennemført og gennemarbejdet film som fortjener en kæmpe anbefaling herfra.
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) 
+
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021 
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
