The Neon Demon [2016]
"Nothing fake, nothing false. A diamond in a sea of glass!"'Den uskyldsrene, 16-årige blondine Jesse ankommer til Los Angeles i håbet om at blive fotomodel. Hun opdages af en af byens førende modelagenter, som synes, at Jesse har den helt særlige udstråling, der kan gøre hende til stjerne i den skønhedsfikserede modeverden. Jesses modelkolleger reagerer på hendes kometkarriere med iskold foragt. Deres jalousi udarter i hensynsløs og blodig retning.' Det er altid hit eller miss med Refn, og derfor glæder jeg mig altid når han er ude med en ny film. Måske det er denne gang man vinder i lotteriet?
Nicolas Winding Refn er en af de ypperste eksempler på det "nye kuld" af danske filminstruktører med international succes. Og ingen tvivl om, at han er yderst talentfuld. Det så man allerede med hans fremragende debutfilm
Pusher fra 1995 der er meget tæt på, at være den bedste dansksprogede film nogensinde! Han fortsatte med de noget mere slunke efterfølgerne
Pusher II og
III som begge var ganske forfærdelige og bar tydelige præg af, at være bestillingsarbejde (som Refn også selv har indrømmet).
Bleeder husker jeg også som ret middelmådig. En tand bedre så det ud med
Bronson uden at det dog på nogen måde er en god film. Ikke engang Tom Hardys fremragende skuespil kunne løfte den fra elendighedens sump. Men det var alt sammen glemt med mesterværket
Drive der klart er Refns bedste film.
Desværre ender
The Neon Demon ikke i blandt Refns bedste. Dertil er den simpelthen for unuanceret og letbenet. Til gengæld er det hans flotteste! Indpakningen er der eddermame ikke noget i vejen med. Det er et gigantisk overflødighedshorn af glitter-æstetik fyldt til randen med neonlys, overdrevet make-up og stroboskop-blinkende dansegulvs-dekadence. Overalt bliver middelmådigheden holdt nede af et visuelt bombardement af stærkt hypnotiserende og dragende hedonisme. Med andre ord: Filmen er en af årets flotteste, men det er lutter tomme kalorier, hvilket jo paradoksalt nok giver filmen et ekstra meta-lag. Stilmæssigt minder den om en blanding imellem
Enter The Void,
Human Traffic og
Lost Highway, uden på nogen måde at komme op på siden af nogen af dem. Det er egenligt en simpelt historie der ender med, at være pakket ind i alt for meget overflødigt halløj. Den uskyldige pige med 'dådyr-fanget-i-forlygter looket' der ender med at sætte hele byen på den anden ende og indirekte tvinger alle hun møder ud i desperate situationer. Og det er lidt hvad der er sket for Refns fortælling også. Den er druknet i glitter, store ambitioner og dårlig dømmekraft, og er således endt med at glide for langt væk fra sit oprindelige udgangspunkt.
Hatten af for Refns evne til altid at caste de helt rigtige skuespillere i de rigtige roller. Især Elle Fanning i den altoverskyggende hovedrolle gør det fremragende, men også resten af castet er spot on. Selv Christina Hendricks og Keanu Reeves' biroller fungerer. Desværre er der for mange andre aspekter der ikke fungerer, og især persontegningen og dramaturgien halter gevaldigt. Refn forsøger så hårdt at være arthouse med det ene bizarre optrin efter det andet, men det virker underligt påklistret og fjerner fokus fra hvad der ellers kunne have været en spændende historie med flere overraskende twists and turns. Og så er der slutningen som mange har haft en mening om. Jeg var nu knap så imponeret, selvom jeg vil medgive af den har en hvis pondus.
At lave en film om skønhedsbranchens overfladiskhed er meta-ironi i særklasse. Og det kunne have været et fantastisk mesterværk, men endte som en sminket, tom skal af middelmådighed.
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) 
+
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021 
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
