Spider-Man: Homecoming er ikke bare den Spider-Man-film, som forbinder MCU og Spider-Man; Det er også en vellykket og underholdende film, der rammer figuren Peter Parker/Spider-man bedre end nogen af de tidligere film er lykkedes med.
Filmens hovedperson Tom Holland brillerer i rollen som den spøjse (men nydeligt udseende) Peter Parker, der er kommet hjem fra Captain America: Civil War og tror, at han skal være Avenger. Det skal han ikke. Han skal i stedet slappe af og gå i skole. Det kan han ikke så godt, så han får rodet sig ud i en kamp med nogle skrothandlere, der stjæler resterne fra Avengers' kampe for at redde jorden. Han kommer i klinch med den af Michael Keaton spillede Adrian Toomes/Vulture, som ikke er så glad for edderkoppen. Og så skal Parker også gå i skole, se om han kan score en nydelig ung dame og ikke forstyrre Tony Stark/Happy Hogan for meget.... det er svært at være Parker!
Spider-Man: Homecomings store force er:
- Den er ganske enkelt let og sjov på den rigtige måde
- Den er veloplagt, velspillet og historien er gennemført
- Skurken er bedre end de plejer at være lavet/spillet
- Kemien mellem Robert Downey Jr og Tom Holland er suveræn i de scener hvor de er med
- Der fremkommer et nyt niveau af skurke og helte i MCU-universet, som ligger mellem Avengers og Netflix-heltene. Spider-Man er helt sin egen.
Jeg er RET vild med Spider-Man: Homecoming. Hvor Dr Strange og Guardians of the Galaxy 2 var metervarer, strækker den nye edderkop sig lidt længere og leverer en langtidsholdbar film med høj gensynsværdi. Den er lavet i den ånd, som en Spider-Man-film skal være i.