DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 22:43

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 111 indlæg ]  Gå til side Foregående 14 5 6 7 8 Næste
Forfatter besked
Indlæg: fre jul 21, 2017 14:02 
Offline

Tilmeldt: lør aug 08, 2015 9:12
Indlæg: 67
Derfor er Christopher Nolan overvurderet

http://www.ekkofilm.dk/artikler/den-ove ... de-auteur/

Bevares, Christopher Nolan er en dygtig håndværker, en sansefuld drengerøv med øje for alle filmtekniske virkemidler. Visuelt imponerende med fuld skrue på lyd, lys, tempo og overdrevne kameravinkler.

Men derfra og til filmkunst er der langt. Filmkunst kræver substans frem for gimmick, og det er Nolan ikke i stand til at levere.

Når han laver film, pakker han sine ”filosofiske” idéer ind i labyrintiske plot og actionmættet sovs. For at skjule, at kejseren ikke har noget tøj på. Og mange hopper på den.

Med konstant skiftende kameravinkler, med pistolskud og menneskejagt tager Inception os gennem et uendeligt underlag af bevidstheder og drømme. Det er svært at følge med. Tænk, hvis der var en drøm i en drøm i en drøm. Og kan vi overhovedet være sikker på, hvad der er virkeligt?

Det er i bedste fald lommefilosofi, i værste fald det rene vås.


Top
   
Indlæg: fre jul 21, 2017 16:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 15, 2008 22:37
Indlæg: 702
Jeg er heller ikke vild med hans film. Men, det faktum at han lavede 'Memento' gør at man kan tilgive ham meget :D


Top
   
Indlæg: fre jul 21, 2017 18:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
[Vis Spoiler]
Jeg lagde slet ikke mærke til Michael Caines cameo. Han taler med Tom Hardy i radioen.


Top
   
Indlæg: lør jul 22, 2017 15:59 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jeg så den i går - jeg skal lige have samlet tankerne om den endelige vurdering, men jeg er meget solidt placeret i ja-lejren. En virkelig original krigsfilm.
Final verdict comin' up :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: lør jul 22, 2017 18:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Mine tanker

Dunkirk - overlevelse er en heltegerning i sig selv.

Christopher Nolans Dunkirk er som en af suspensescenerne fra hans tidligere film strukket til en helt film. Som man kunne forvente af Nolan, er det meste af filmen skudt med rigtige rekvisitter. Det betyder bl.a. rigtige fly og rigtige skibe og det er den grad med til at øge indlevelsen i miljøet og tidsskildringen. Filmen har også nogle af de bedste “dog fights”, jeg mindes af at have set siden “Top Gun”! Nolans vision er at vise kampene som de foregik nemlig til lands, til vands og i luften og det lykkes i den grad!

Hans Zimmers soundtrack er ikke overraskende spektakulært. Ligeledes er lydmixet fænomenalt, og det placerer én lige midt i den meget ubehagelige og trykkede situation. Jeg så den på referenceniveau 7, og det kan jeg godt anbefale! Det bliver en anden oplevelse, når man kan mærke smækket fra maskinpistolerne i kroppen, og man drejer hovedet, når Spitfirerne drøner henover himmelen! Filmen er som alle andre Nolan-film også fantastisk smukt skudt med mange poetiske kompositioner af den faste fotograf Hoyte Van Hoytema.

Nolan fastholder seeren på stranden sammen med de 400.000 soldater, og det er en vanvittig intens oplevelse! På trods af at at karakterne ikke får den traditionelle introduktion og opbygning, føler man stadigvæk noget for dem, for vi lærer dem at kende igennem deres handlinger fremfor dialog.

Netop denne distance er med til at øge følelsen af, at det her er almindelige unge mennesker, der er blevet sendt i krig, og at det kunne være din nabo eller en anden bekendt. Unge mennesker, der tog af sted for at forsvare nogle idealer, som var større end dem selv. Unge mennesker, der var klar til at dø for noget de troede på. Derfor gik jeg også ud af biografen med en tanke i hovedet “Hvad ville jeg egentlig være klar til at dø for i dag?”

Og det er måske også pointen.

Sommerens filmanbefaling herfra.

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: lør jul 22, 2017 18:44 
Offline

Tilmeldt: lør aug 08, 2015 9:12
Indlæg: 67
Så jeg forkert, eller skød han en Stuka ned, efter hans Spitfire motor satte ud? Det så fandme sådan ud. Ellers må det tilskrives Nolans alternative klipning.

En Oscar for bedste Set Design er nok heller ikke lige om hjørnet; Utrolig så spartansk filmen så ud, og da jeg først havde fået øje på nogle bygninger i distancen, som så umiskendeligt moderne ud - og med moderne malerarbejde, så var det svært at se væk.

Måske var det intentionen, men jeg kunne ikke se forskel på de forskellige personer, efter et kort stykke tid - selv Cillian Murphy smeltede sammen med de andre, så jeg aner faktisk ikke hvem vi fulgte fra omkring midten og hen mod slutningen; Feks aner jeg stadig ikke hvem der sad i toget til sidst, og om det var nogle af de "slemme" englændere fra skænderiet-i-skibet-scenen, eller andre.

Derudover var jeg lidt træt af, at Nolan ofte kun har to indstillinger på sit kamera; tæt på, eller panorama. Lidt trælst, at når bomberne falder, at han tit insisterer på at filme næsten close-up - osse på skibene. Det ser så sjusket ud, at man ingen, eller næsten ingen overblik har. Du filmer i 70mm, for satan da! Brug det nu! Måske var det af praktiske og budgetmæssige årsager; Hvis Nolan insisterer på at alt skal være praktisk og in-camera, så er der vel ikke så meget at pege kameraet på, hvis man trækker det lidt tilbage, og der ikke er noget set dressing at kigge på.

Luftkampene; Hold op de var kedelige. Hvis der blev affyret mere end 30 skud i alt, i alle luftscenerne, tilsammen, er jeg overrasket, og ikke for at nitpicke, men jeg tror filmfolkene, overvurderer lyden fra et maskingevær, på en Heinkel HE 111 - jeg tvivler på, at det skal lyde i nærheden af en Bofors kanon. Og nu vi er ved våben og bomber; En bombe fra en Stuka, er dog trods alt noget kraftigere, end at den kun sprænger én mand i luften, og ikke skader de omkring stående.

Jeg var skuffet over filmen - ikke kun pga det tekniske, men simpelthen fordi den ofte føltes så "staged" og fortænkt, og - desværre - små kedelig. Jeg falder helt fra, når jeg ikke engagerer mig i filmens karakterer, og bliver ligeglad med deres skæbne, og det er sgu ikke meningen når man ser en krigsfilm.

Maltin kan heller ikke lide den:

http://leonardmaltin.com/dunkirk-misses ... g-picture/

I didn’t expect a conventional history lesson from Nolan, but given the enormity of the Dunkirk story I did anticipate at least an overview, not just a series of vignettes. What little exposition we get is voiced by Kenneth Branagh, as a Naval officer, but having him say how close they are to “home,” across the English Channel, isn’t the same as seeing it for ourselves—any more than having him sum up the operation at its conclusion is a worthy substitute for witnessing it first-hand.


Top
   
Indlæg: lør jul 22, 2017 19:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Buck Rogers skrev:
Jeg så den i går - jeg skal lige have samlet tankerne om den endelige vurdering, men jeg er meget solidt placeret i ja-lejren. En virkelig original krigsfilm.
Final verdict comin' up :)


:thumb:


Top
   
Indlæg: søn jul 23, 2017 16:40 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 26, 2003 18:41
Indlæg: 1858
Geografisk sted: Aalborg
Nå, man kan altid analysere alting fuldstændigt i stykker, men jeg må bøje mig i støvet - den film var kort og godt bare pisse-fucking-god. Se den.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:


Top
   
Indlæg: man jul 24, 2017 10:56 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
Christopher Nolan er formodentlig en af de moderne A-liste-instruktører, der deler vandene mest. Mens de fleste kan blive enige om, at Fincher som minimum er teknisk dygtig og også en glimrende historiefortæller, har filmbuffs rundt omkring enten forskanset sig i "In Nolan We Trust"-fanboy-skyttegraven eller i "Kejserens Nye Klæder"-lejren. Måske har ens udgangspunkt i den sammenhæng en betydning for, hvilket udbytte man får af Dunkirk.
For Dunkirk er umiskendelig Nolan'sk - teknisk flot, medrivende, men også med adskillige elementer, som Kejserens-lejren vil pege på som gimmick-agtige eller tomme kalorier.

Men det er svært at komme uden om, at filmen, der på overfladen ligner endnu et klassisk krigsdrama, skiller sig markant ud fra de fleste af sine artsfæller. Det bør som minimum give en vis anerkendelse. Fraværet af mange af genrens faste elementer er markant. Her er kun få nøglepersoner at engagere sig i. Dialogen er stærkt begrænset. Her er ingen soldater, der underskriver deres egen dødsdom ved at vise et foto af deres kæreste frem. Ingen heroiske peptalks. Ingen "brothers in arms"-grupperinger. Ingen Ryan, der skal reddes.

Til gengæld er der så meget andet. Scener forskudt i tid og synsvinkel samt krydsklip mellem luft, strand og redningsaktion er med til at optegne det kaos og den usikkerhed, de involverede må have oplevet. Lige fra startscenen, hvor en af vores hovedpersoner må løbe for livet under kraftig beskydning, er budskabet klart - ingen kan vide sig sikker. Reddet det ene øjeblik, ramt af en eksplosion det næste. Og enhver er mest sig selv nærmest. Plottet er stort set fraværende og i stedet erstattet af følelsen af at være til stede i situationen.

Flyvescenerne er teknisk imponerende og nervepirrende - det meste af Tom Hardys ansigt er gemt bag en iltmaske, men manden kan heldigvis spille (!) med øjnene. Kenneth Branaghs officer er stormens øje, der skal bevare det kølige overblik, omringet af tyske tropper og med ansvaret for 400.000 soldater. Og Mark Rylance er et studie i underspillet troværdighed som britisk skipper, der føler sig kaldet til at deltage i redningsaktionen.

Men al denne spænding har en pris, og filmen er ikke perfekt. Især ét område skiller sig ud. Zimmer har leveret noget glimrende musik til Nolans film de senere år, og det gør han i princippet også her. Det er den måde, den bliver brugt på, der halter. Jeg har sjældent set en film, der havde et så insisterende lydside. Zimmers væg-til-væg score er funktionel, men der er alt for meget af den, og den er for insisterende. Selv i scener, der kunne (og burde) have været en åndepause, giver tyskerens toner os ikke en åndepause. Da da da da da DA DA DA DA da da da da. Det er to mennesker, der snakker, men pulsen skal op.
Men som bekendt ingen højdepunkter uden lavpunkter. Dynamik.
Til gengæld skal der lyde ros for at holde sig på lidt over 100 minutter.

Dunkirk er endnu en film, der deler DAHFs vande. Jeg er ikke fanboy, men vil anerkende, at filmen er et tiltrængt, anderledes take på en ellers noget udpint genre.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man jul 24, 2017 11:20 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4615
Geografisk sted: Østerbro
Buck Rogers skrev:
filmen er et tiltrængt, anderledes take på en ellers noget udpint genre.

Jeg er faktisk enig. Jeg beundrer Nolan for at lave en meget anderledes krigsfilm. Jeg kan bare ikke lide den.


Nåja, og en mindre ting: Det er også beundringsværdigt at Nolan insisterer på at bruge rigtige fly i stedet for CGI, men man ender med at få indtryk af at luftkampene over Dunkirk blev udkæmpet af en håndfuld fly. Det var ikke tilfældet.


Top
   
Indlæg: man jul 24, 2017 11:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Fine ord, Bucky boy! :) Jeg er til gengæld helt vildt med Hans Zimmers score, der virkelig giver et "sense of urgency" i stort set samtlige 107 minutter. I nogle dialogscener var det nedtonet nok til min smag. Jeg sad egentlig bare og ventede på det tikkende ur. Og så var Kenneth Branagh forrygende til ansigtsudtryk, hvor man bare sad og tænkte "oh shit!"


Top
   
Indlæg: man jul 24, 2017 11:32 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Og det er så helt ok, at du ikke kan lide den :D Jeg skal ikke prøve at overbevise nogen om noget andet.

Jeg vidste ikke det om antallet af fly Men ja, der er en fantastisk.... fysikalitet (er det et ord?) over dem. Så gør det mig mindre, at der er for få af dem. Lige som man også kun ser en meget lille del af de 400.000 soldater. Der ville det jo have været relativt nemt at duplikere dem, der er, med CGI. Men det mindre antal skaber trods alt et lidt større fokus.

Lige da jeg kom ud af biografen (og ja, 70mm gjorde sig i øvrigt godt), var jeg udmærket tilfreds, men ikke blæst væk. Men jo mere jeg har tænkt over filmen, desto bedre har jeg syntes om den.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs jul 25, 2017 8:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Melder mig under Nolan-fanerne. Svært at tilføje noget mine kyndige medskribenter ikke allerede har bidraget med. "Spektakulært" er vist det mest dækkende ord, jeg kan komme på. Gribende og samtidig usentimental. Sammenfletningen af de 3 tidsperspektiver sad lige i skabet.

Farriers/Hardys stoiske ro i cockpittet, mens tilskueren bliver revet fuldstændig rundt af Nolan og Zimmer i de flotteste luftkampe, der endnu er filmet...det var bare en genial kontrast og spektakulært lavet. Intet mindre.

Kæmpe anbefaling herfra også :thumb:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: søn jul 30, 2017 16:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Er på ferie og har ikke en computer ved hånden, så min korte kommentar til Dunkirk er: Den er god. En dokumentarisk oplevelse, der er bundet virkelig godt sammen.

[Vis Spoiler]
Er dog lidt træt af, at de lige skal være skotter, der er usympatiske og at krysteren er fransk. Hurra for England, Nolan.


:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: søn jul 30, 2017 17:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Mike Haggar skrev:
Er på ferie og har ikke en computer ved hånden, så min korte kommentar til Dunkirk er: Den er god. En dokumentarisk oplevelse, der er bundet virkelig godt sammen.

[Vis Spoiler]
Er dog lidt træt af, at de lige skal være skotter, der er usympatiske og at krysteren er fransk. Hurra for England, Nolan.


:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

[Vis Spoiler]
Hvorfor synes du franskmanden er en kryster? Han prøver jo bare at slippe væk ligesom de andre.

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 111 indlæg ]  Gå til side Foregående 14 5 6 7 8 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 50 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team