DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er lør maj 11, 2024 2:18

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 512 indlæg ]  Gå til side Foregående 120 21 22 23 2435 Næste
Forfatter besked
Indlæg: man aug 29, 2016 10:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10640
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Han er 4½ og på filmfronten har han allerede set nogle ret voldsomme ting, så jeg tror sgu jeg vil prøve at se den sammen med ham :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Indlæg: man aug 29, 2016 11:13 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7959
Billede
Captain Fantastic (Matt Ross, 2016)
Jeg skynder mig lige at bakke det meste af DPs anmeldelse af Captain Fantastic op. Han redegør glimrende for meget af filmen, så her mine supplerende noter:
Altid seværdige Viggo Mortensen synes født til rollen som Ben. Han har altid fremstået som lidt af en hippie, men det betyder ikke, at han bare kører på rutinen eller åbenlyst spiller sig selv. Børnene er også fremragende og naturlige, ikke mindst George MacKay (der også gjorde det glimrende i For Those In Peril) som den ældste søn. Kemien i den lille familie er aldrig mindre end overbevisende og jævnligt rørende.

Captain Fantastic har en del fællestræk med Little Miss Sunshine, men lykkes så meget bedre, fordi dens budskab har kant, og fordi man løbende har et ambivalent forhold til Bens projekt. De mange scener med familiesammenhold og ægte, ikke-digitaliserede naturbørn får ofte en snert af noget urovækkende, og selv om idealerne står i kø, lurer hykleriet ofte lige om hjørnet.
Som forælder glæder man sig over, at børnene skal lære at argumentere og tænke selvstændigt og forholde sig kritisk til det bevidstløse forbrugsræs, men ikke når forudsætningen er løbende hjernevask med Chomskys visioner og fasttømrede paroler om kapitalismens undertrykkende effekt. Eller når Ben alligevel læner sig op ad det forhadte samfunds goder og arrangerer et (i øvrigt ret underholdende) raid på et supermarkeds bugnende hylder - for når man bare kalder det Mission Befri Maden, man man jo retfærdiggjort sine handlinger, ikke? ;)

Der er ingen tvivl om, at filmen har været et personligt projekt for Ross, og der er meget stof til eftertanke - men jeg synes alligevel godt man kan mærke, at han mangler lidt mere erfaring bag kameraet. Der bliver jævnligt malet lidt for meget med den brede pensel (slanke og stærke friluftsbørn kontra fede mennesker som symbol på et sygt samfund og dumme børn der ikke kan deres historie men spiller ultravoldelige, hjerneblæste spil på deres forbrugerslave-Xbox).

Og så bruger filmen filmen desværre et lidt billigt trick til at slippe ud af konflikten mellem Ben og hans stokkonservative svigerfar, der - måske med rette - er bekymret for børnenes ve og vel. Det burde være blevet løst mere i tråd med filmens ånd. I det hele taget har Ross svært ved at få slået en ordentlig krølle på sin historie, hvilket resulterer i en lidt tam finale. Det er dog så langt fra nok til at ødelægge det overordnede, positive indtryk. En meget seværdig film med noget på hjerte.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: man aug 29, 2016 15:50 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Ser meget frem til at se Captain Fantastic :thumb:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
 
Indlæg: ons aug 31, 2016 14:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10640
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Bourne Identity [2002]
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: The Bourne Supremacy [2004]
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The Bourne Ultimatum [2007]

"This is Jason Bourne, the toughest target that you have ever tracked. He is really good at staying alive, and trying to kill him and failing... just pisses him off!"

I sidste uge så jeg min første Bourne-film! :shock:

Jeg har aldrig været den største fan af adrenalinpumpede action-film, men har i stedet foretrukket andre, mere afdæmpede genrer. Sådan er det faktisk stadigvæk, men engang imellem skal man jo træde lidt ud af sin comfort zone. Dette var også min tanke, dengang for 5 år siden hvor jeg indkøbte et bluray-boxset med Bourne-trilogien. Og det har så samlet støv lige siden...

Men efter at have hørt en del spredte hyldester af netop Bourne-filmene, som værende eksempler på intelligent, realistisk action, og især efter at have hørt en særdeles positiv hyldest af de oprindelige film (i forbindelse med en lunken anmeldelse af den nye #5, Jason Bourne) i Filmnørdens Hjørne-podcast, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen få set de Bourne-film som jeg havde indkøbt for længe siden. Og således så gjort. Jeg gravede dybt i flyttekasserne med blurays, og fandt til sidst frem til boxsettet som blev set over 3 aftner.

...Og dem skulle jeg da have kastet mig over for længe siden!

For det er virkelig nogle gode film. Især Greengrass' #2 Supremacy og #3 Ultimatum var jeg meget fanget af. Jeg har tidligere hyldet Greengrass for altid at sætte realismen i højsædet i sine ikke-Bourne film, og jeg kan nu konstantere, at det helt sikkert også er tilfældet her. Og det er et kæmpe plus, at man kan se en action-film der ikke er fuldstændig overdrevet urealitisk med umenneskelige stunts, sindssyge kampscener og eksplosioner. Den slags er der naturligvis også i Bourne-universet, men det er koordineret således at det fremgår stort set realistisk (well, ja, så realistisk som den slags nu kan blive).

Ligeledes er filmenes helt store force Bournes kløgtighed. Han er altid et skridt foran sine modstandere og det er en stor fornøjelse, at sidde på kanten af sædet og krydse fingre for, at han klarer sig ud af de vanskeligheder han hele tider roder sig ud i, rundt omkring på kloden. Et andet aspekt er hans samvittighed og ønske om, at gøre det rigtige, hvilket skaber nogle grobund for nogle yderst interessante konfrontationer med personer fra hans fortid. Og så er der naturligvis en række interessante, overraskende twists der for det meste, er medvirkende til at holde spændingskurven oppe. Lige præcis det mix slipper filmene ret godt fra.

Så hvis der skulle sidde nogle derude som mig, der ikke har set den oprindelige Bourne-trilogy, så kan jeg varmt anbefale at man får dem set. Det er fremragende underholdning. Jeg ved ikke, om jeg har behov for at se #4 og #5 og de ret lunkne anmeldelser hjælper ikke ligefrem på lysten. Jeg tror jeg stopper her, på toppen! 8)

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Indlæg: ons aug 31, 2016 14:53 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Et sted i en meget privat video kollektion er et klip af mig der urinerer på DVD trilogien og siger "undskyld, Paddy Considine". Men min antipati skyldes sikkert at jeg læste bøgerne som kid og bare ikke kan Matt Damon.

Kan det virkeligt passe jeg er den eneste der foretrækker den gamle udgave med Chamberlain?

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 2:37 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Kidnapped In Romania, Italien, 2016 - IMDB link

Okay, så vi har en Italiensk påtaget gyser sat i Rumænien, og Maia Morgenstern er med, det kan sgudda kun gå godt.

Tro om igen.

Åbenbart har casteren troet at som Rumænske rednecks (hvilke jeg har mødt en del af) ville fint blive spillet af Afrikanere og Asiatere - og Michael Madsen som kirsebærret på .. well, det må vel være bunden. Alting er simpelt hen gjort så forkert at .. jamen, jeg tror jeg har set pornofilm med mere holdbart plot - kan ikke huske hvornår, men det er helt sikkert sket.

Årets stinker, og Michael Madsen skal denondelynemig tage sig sammen - denne her og Komodo Vs Cobra ser IKKE godt ud på CV'et!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 6:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
t23 skrev:
Et sted i en meget privat video kollektion er et klip af mig der urinerer på DVD trilogien og siger "undskyld, Paddy Considine". Men min antipati skyldes sikkert at jeg læste bøgerne som kid og bare ikke kan Matt Damon.
:laugh:
t23 skrev:
Kan det virkeligt passe jeg er den eneste der foretrækker den gamle udgave med Chamberlain?
Jeg har faktisk aldrig set TV-film udgaven, så det kan jeg ikke svare dig på. Er vi ude i at den skal skaffes hjem fra ebay? :)

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 12:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
ImpulzE skrev:
Er vi ude i at den skal skaffes hjem fra ebay? :)

Muligvis, ja, og husk lige at købe en VHS afspiller samtidigt, for den er vist aldrig kommet i optisk format :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 13:07 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Jamen for helvede da... Jeg nøjes nu bare med dvd'en, det er bedre end ingenting.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 13:09 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7959
t23 skrev:
husk lige at købe en VHS afspiller samtidigt, for den er vist aldrig kommet i optisk format :)

Inden du nu proteststrinter i stride strømme - er det ikke denne dvd, vi taler om? Det er da i alt fald bedre end VHS.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 13:13 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Hvert fald den jeg er i færd med at købe på ebay til små 85 kr. inkl. forsendelse.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 13:17 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7959
Vær lige obs på, at den er cropped:
The Bourne Identity, though made for TV, is presented in widescreen, which sometimes chops off the tops of actors' heads like breakfast eggs but mostly looks fine.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 13:20 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Ja okay. Jeg lurede ellers dvdcompare, hvor der ikke stod noget om det. Så tænkte ikke nærmere over det.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 13:24 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7959
Der er jo næppe det store alternativ, så... :?

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tors sep 01, 2016 13:33 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Buck Rogers skrev:
Inden du nu proteststrinter i stride strømme - er det ikke denne dvd, vi taler om? Det er da i alt fald bedre end VHS.

Jamen dog, sådan een må jeg da osse lige hive hjem. Tusind tak!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 512 indlæg ]  Gå til side Foregående 120 21 22 23 2435 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 52 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team